Sag anlagt den 28. januar 2010 - GEA Group mod Kommissionen

(Sag T-45/10)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: GEA Group AG (Bochum, Tyskland) (ved Rechtsanwälte A. Kallmayer, I. du Mont og G. Schiffers)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Artikel 1, stk. 2, i beslutningen annulleres, for så vidt som det deri fastslås, at sagsøgeren har overtrådt artikel 101, stk. 1, TEUF (tidl. artikel 81, stk. 1, EF) og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1.

Artikel 2 i beslutningen annulleres, for så vidt som sagsøgeren deri pålægges en bøde.

Subsidiært nedsættes den i artikel 1, stk. 2, fastsatte varighed af sagsøgerens påståede overtrædelse og den bøde, der i beslutningens artikel 2 er pålagt sagsøgeren.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren anfægter Kommissionens beslutning K(2009) 8682 endelig af 11. november 2009 i sag COMP/38589 - Varmestabilisatorer. Den anfægtede beslutning har pålagt sagsøgeren og andre virksomheder bøder for overtrædelse af artikel 81 EF og - fra 1. januar 1994 - af artikel 53 EØS. Sagsøgeren har efter Kommissionens opfattelse deltaget i flere karteller og/eller samordnede praksis på området for tinstabilisatorer og for ESBO/estere inden for EØS, som har bestået i fastsættelsen af priser, opdeling af markeder ved tildeling af salgskvoter, opdeling og tildeling af kunder, udveksling af følsomme forretningsoplysninger, nærmere bestemt vedrørende kunder, produktion og salg. Sagsøgeren hæfter solidarisk med to andre virksomheder, der er denne virksomheds successorer, for de konkurrencebegrænsende aftaler, som sagsøgeren påstås at have deltaget i.

Sagsøgeren gør til støtte for deres søgsmål tre anbringender gældende.

Som det første anbringende gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen fejlagtigt antog, at sagsøgerens retlige forgænger havde en bestemmende indflydelse på de deltagende virksomheder. Sagsøgeren gør i denne sammenhæng gældende, at den anfægtede beslutning hviler på fejlagtige faktiske konstateringer og en urigtig anvendelse af de retlige betingelser for ansvar - nærmere bestemt betingelsen om formodningen for bestemmende indflydelse.

Som det andet anbringende gør sagsøgeren gældende, at Kommissionens beføjelser til at pålægge en bøde er forældet i henhold til artikel 25, stk. 1 og 5, i forordning (EF) nr. 1/2003 ¹. Sagsøgeren anfører i denne forbindelse, at Kommissionen for perioden efter 1996/97 og under alle omstændigheder for 1999 og 2000 ikke har kunnet påvise nogen overtrædelser fra de omhandlede virksomheders side. Endvidere gøres det gældende, at Kommissionens udsættelse af proceduren i forbindelse med retssagen i de forende sager T-125/03 og T-253/03, Akzo Nobel Chemicals og Akcros Chemicals mod Kommissionen, ikke har medført, at forældelsesfristen over for sagsøgeren er blevet afbrudt.

Endelig gør sagsøgeren i forbindelse med det tredje anbringende tilsidesættelse af virksomhedens ret til forsvar gældende. Sagsøgeren gør i denne sammenhæng gældende, at Kommissionen udsatte undersøgelsen uden begrundelse i mere end fire år med den følge, at der fra undersøgelsens begyndelse gik ca. fem år, før sagsøgeren blev informeret, og ca. seks år før virksomheden modtog klagepunktsmeddelelsen. Endvidere har Kommissionen undladt at undersøge de omhandlede personer og de pågældende virksomheder med henblik på en fuldstændig belysning af omstændighederne. Sagsøgeren er af den opfattelse, at Kommissionen på baggrund af disse undladelser har frataget virksomheden muligheden for at sikre diskulperende beviser og forsvare sig på en effektiv måde.

____________

¹ - Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).