Language of document :

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 12. april 2018 – People Over Wind og Peter Sweetman mod Coillte Teoranta (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court (Irland) – Irland)

(Sag C-323/17) 1

(Præjudiciel forelæggelse – miljø – direktiv 92/43/EØF – bevaring af naturtyper – særlige bevaringsområder – artikel 6, stk. 3 – screening med henblik på at afgøre nødvendigheden af at foretage en vurdering af en plans eller et projekts virkninger på et særligt bevaringsområde – foranstaltninger, der kan tages i betragtning med henblik herpå)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court (Irland)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: People Over Wind og Peter Sweetman

Sagsøgt: Coillte Teoranta

Konklusion

Artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter skal fortolkes således, at der med henblik på at afgøre, om det er nødvendigt efterfølgende at foretage en vurdering af en plans eller et projekts virkninger på en berørt lokalitet, i screeningsfasen ikke er anledning til at tage foranstaltninger med henblik på at undgå eller reducere denne plans eller dette projekts skadelige virkninger på denne lokalitet i betragtning.

____________

1 EUT C 277 af 21.8.2017.