Sag anlagt den 24. januar 2011 - Verenigde Douaneagenten mod Kommissionen

(Sag T-32/11)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Verenigde Douaneagenten BV (Rotterdam, Nederlandene) (ved advokat J. van der Meché)

Sagsøgt: Den Europæiske Union, repræsenteret ved Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Annullation af Kommissionens afgørelse af de nedennævnte grunde.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 1. oktober 2010 med nummer REK 02/09.

Kommissionen har på grundlag af artikel 220, stk. 2, litra b), i forordning nr. 2913/92 ¹ og artikel 871 i forordning nr. 2454/93 ² fastslået, at sagsøgeren har handlet i god tro og iagttaget alle gældende forskrifter vedrørende toldangivelsen, men at de kompetente myndigheder ikke har begået fejl, hvorfor der ikke kan dispenseres fra efteropkrævningen.

Efter sagsøgerens opfattelse er der i det foreliggende tilfælde tale om en fejl som omhandlet i artikel 220, stk. 2, litra b), andet afsnit, i forordning nr. 2913/92. Det fremgår således af dette afsnit, at såfremt præferencebehandlingen af varen er indrømmet på grundlag af et administrativt samarbejde med myndighederne i et tredjeland, anses et ukorrekt certifikat udstedt af disse myndigheder for en fejl. Dette er tilfældet i den foreliggende sag.

Endvidere skulle de nederlandske toldmyndigheder ved efteropkrævningen af told bevise, at udstedelsen af det ukorrekte certifikat skyldtes eksportørens videregivelse af urigtige oplysninger.

Det må følge heraf, at udstedelsen af ukorrekte certifikater fra toldmyndighederne i Curaçao er en fejl som omhandlet i artikel 220, stk. 2, litra b), andet afsnit, i forordning nr. 2913/92.

Kommissionen har i sin undersøgelse endvidere fastslået, at sagsøgeren hverken har handlet svigagtigt eller udvist åbenbar forsømmelighed, men at der ikke forelå særlige omstændigheder, hvorfor en fritagelse ikke var begrundet.

Sagsøgeren har i denne sammenhæng anført, at den i den anfægtede afgørelse trufne afgørelse om fritagelse i henhold til artikel 239 i forordning nr. 2913/92 ikke er truffet inden for den i artikel 907 i forordning nr. 2452/93 fastsatte frist. Derfor skal de nederlandske myndigheder efterkomme anmodningen om fritagelse.

Kommissionen har i forbindelse med undersøgelsen endvidere ikke fulgt den korrekte procedure, idet sagsøgeren ikke er blevet hørt og ikke har haft lejlighed til virkningsfuldt at tage til genmæle, hvilket er i strid med retten til at blive hørt i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Endvidere foreligger der særlige omstændigheder eftersom sagsøgeren med hensyn til påberåbelsen af artikel 220, stk. 2, litra b), i forordning nr. 2913/92 er afhængig af dokumenter, som den ikke selv er i besiddelse af og heller ikke ville kunne komme i besiddelse af.

____________

¹ - Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s.1).

² - Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2.7.1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks (EFT L 253, s.19).