RETTENS DOM (Første Afdeling)

20. november 2007

Sag T-103/05

P

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Tjenestemænd – vederlag – uberettiget udeblivelse fra tjenesten – fortabelse af ret til vederlag – vedtægtens artikel 59 – lægeattest«

Angående: Søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 10. maj 2004, hvorved sagsøgerens fravær fra den 16. marts 2004 blev erklæret uberettiget, og hans vederlag blev indstillet fra den 15. april 2004 indtil tiltrædelsen af hans tjeneste ved Generaldirektoratet for Presse & Kommunikation i Bruxelles.

Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – afgørelse, der indeholder et klagepunkt – afgørelse, hvorved en tjenestemands fravær erklæres uberettiget efter en lægelig kontrol – begrundelsespligt – rækkevidde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25, stk. 2)

2.      Tjenestemænd – sygeorlov – dokumentation for sygdommen – lægeligt kontrolbesøg – konstatering af arbejdsdygtighed – retsvirkning

(Tjenestemandsvedtægten, art. 59 og 60)

1.      En afgørelse er tilstrækkeligt begrundet, når den er truffet i en sammenhæng, som den pågældende tjenestemand er bekendt med, og som gør det muligt for ham at forstå rækkevidden af den foranstaltning, der er truffet vedrørende ham. Dette gælder for en afgørelse, hvorved fraværet erklæres uberettiget for så vidt angår en tjenestemand, der – skønt at han efter en lægeundersøgelse er blevet erklæret egnet til deltidsarbejde efter en sygeorlov – ikke har genoptaget arbejdet, når der i denne afgørelse, uanset at den ikke indeholder en detaljeret begrundelse vedrørende den pågældendes arbejdsdygtighed, henvises til et bilag, nemlig et notat fra lægetjenesten, der omfatter en kronologisk oversigt over de faktiske omstændigheder vedrørende sygdommen, og afgørelsen tilmed er truffet under omstændigheder, hvor administrationen har haft til hensigt at beskytte tjenestemandens interesser ved at give ham mulighed for en gradvis tilbagevenden til tjenesten.

(jf. præmis 35, 36 og 38)

Henvisning til: Domstolen, 17. december 1981, sag 791/79, Demont mod Kommissionen, Sml. s. 3105, præmis 12; Domstolen, 7. marts 1990, forenede sager C-116/88 og C-149/88, Hecq mod Kommissionen, Sml. I, s. 599, præmis 26; Domstolen, 12. november 1996, sag C-294/95 P, Ojha mod Kommissionen, Sml. I, s. 5863, præmis 35; Retten, 22. januar 1998, sag T-98/96, Costacurta mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A, s. 21, og II, s. 49, præmis 86.

2.      En tjenestemand kan ikke unddrage sig den forpligtelse til at genoptage tjenesten, der følger af en lægeundersøgelse, der godtgør, at han er arbejdsdygtig, ved at fremlægge en lægeerklæring, der attesterer, at han er under lægelig behandling, men som ikke godtgør, at han er uarbejdsdygtig, og som følgelig ikke angiver datoerne for uarbejdsdygtighedens indtræden og ophør. Et sådant dokument kan under ingen omstændigheder udgøre en attest, hvoraf det tilstrækkeligt præcist og entydigt fremgår, at der foreligger uarbejdsdygtighed.

(jf. præmis 61-63)

Henvisning til: Retten, 20. november 1996, sag T-135/95, Z mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A, s. 519, og II, s. 1413, præmis 34; Retten, 6. maj 1997, sag T-169/95, Quijano mod Parlamentet, Sml. Pers. I‑A, s. 91, og II, s. 273, præmis 40.