Language of document : ECLI:EU:T:2010:509





Rettens dom (Ottende Afdeling) af 9. december 2010
Earle Beauty mod KHIM (NATURALLY ACTIVE)

(Sag T-307/09)

»EF-varemærker – ansøgning om EF-ordmærket NATURALLY ACTIVE – absolut registreringshindring – mangel på fornødent særpræg – fornødent særpræg ikke opnået ved brug − artikel 7, stk. 1, litra b), og stk. 3 i forordning (EF) nr. 207/2009«

EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg – ordmærket NATURALLY ACTIVE [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, b)] (jf. præmis 24, 26-28 og 32-37)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 11. maj 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 27/2009-2) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket NATURALLY ACTIVE som EF-varemærke.

Oplysninger vedrørende sagen

Ansøger om EF-varemærket:

Liz Earle Beauty Co. Ltd

Det omhandlede EF-varemærke:

Ordmærket NATURALLY ACTIVE for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 5, 16, 18, 35 og 44 – ansøgning nr. 6531438

Undersøgerens afgørelse:

Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse:

Afslag på klagen


Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 11. maj 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 27/2009-2) annulleres, i det omfang den giver afslag på registrering af ordmærket NATURALLY ACTIVE som EF-varemærke for vaskeposer, kosmetikposer og -æsker, strandtasker, håndtasker, skuldertasker, snøretasker, pengepunge, tegnebøger, toilettasker, tasker til make-up, lærredstasker og æsker til spejle som omhandlet i klasse 18 i henhold til Nicearrangementet vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker af 15. juni 1957, som revideret og ændret.

2)

I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

3)

Liz Earle Beauty Co. Ltd bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af Harmoniseringskontorets omkostninger. Sidstnævnte bærer en tredjedel af sine egne omkostninger.