Language of document :

Sag anlagt den 4. oktober 2011 - Maxima Grupė mod KHIM - Bodegas Maximo (MAXIMA PREMIUM)

(Sag T-523/11)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Maxima Grupė, UAB (Vilnius, Litauen) (ved advokaterne R. Žabolienė og E. Saukalas)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Bodegas Maximo, SL (Oyón, Spanien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 2. august 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1584/2010-4) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Maxima Grupė, UAB

Det omhandlede EF-varemærke: ordmærket "MAXIMA PREMIUM", for varer i klasse 3, 5, 16, 29, 30, 31, 32 og 33 - EF-varemærkeansøgning nr. 6981443

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Bodegas Maximo, SL

Det påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 6642284 af ordmærket "MAXIMO", for varer i klasse 33

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen for alle de anfægtede varer

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret fastslog, at der var risiko for forveksling uden at tage hensyn til alle relevante aspekter i nærværende sag, herunder at "MAXIMO/MAXIMA" i sig selv har en svag grad af særpræg, lighed mellem tegnene og den omstændighed, at den relevante kundekreds er meget opmærksom og velinformeret.

____________