Language of document :

Rettens dom af 18. juni 2013 – Otero González mod KHIM – Apli-Agipa (APLI-AGIPA)

(Sag T-522/11) 1

(EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-ordmærket APLI-AGIPA – det ældre nationale ordmærke AGIPA – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – sammenligning af varerne – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: José Luis Otero González (Barcelona, Spanien) (ved advokat S. Correa)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved V. Melgar, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Apli-Agipa SAS (Dormans, Frankrig) (ved advokat E. Sugrañes Coca)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 13. juli 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1454/2010-2) vedrørende en indsigelsessag mellem José Luis Otero González og Apli-Agipa SAS.

Konklusion

1)    Afgørelsen, der blev truffet den 13. juli 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 1454/2010-2) vedrørende en indsigelsessag mellem José Luis Otero González og Apli-Agipa SAS annulleres i det omfang der gives medhold i Apli-Agipas klage og det tillades Apli-Agipa af få registreret EF-ordmærket AGIPA for »fotografier, klæbemidler til papirvarer og til husholdningsbrug, pensler, kontorartikler (dog ikke møbler), instruktions- og undervisningsmateriale (dog ikke apparater), plasticmateriale til emballeringsbrug (ikke indeholdt i andre klasser), tryktyper, klichéer« i klasse 16 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret.

2)    I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

3)    Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af José Luis Otero González.

4))    Apli Agipa SAS bærer sine egne omkostninger.

____________

1     EUT C 13 af 14.1.2012.