Sag T-231/14 P

(offentliggørelse i uddrag)

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)

mod

David Drakeford

»Appel – personalesag – midlertidigt ansatte – tidsbegrænset kontrakt – afgørelse om ikke-fornyelse – artikel 8, stk. 1, i ansættelsesvilkårene – ændring af en tidsbegrænset kontrakt til en tidsubegrænset kontrakt – fuld prøvelsesret«

Sammendrag – Rettens dom (Appelafdelingen) af 16. september 2015

1.      EU-ret – fortolkning – tekster på flere sprog – ensartet fortolkning – hensyntagen til forskellige sproglige versioner – fortolkning henset til sammenhæng og formål

2.      Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – midlertidigt ansatte, der henhører under artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte – fornyelse efter den første forlængelse af kontrakten for en bestemt tid – ændring af den tidsubegrænsede kontrakt – formålet med artikel 8, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte

[Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 2, litra a), art. 8, stk. 1, og 47]

3.      Appel – anbringender – anbringende uden betydning – begreb

(Art. 256, stk. 1, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 22)

2.      Personaleretten begik en retlig fejl, da den fastslog, at formålet med ansættelsesvilkårenes artikel 8, stk. 1, er at sikre en vis stabilitet i ansættelsen. Ansættelsesvilkårenes artikel 8, stk. 1, har nemlig til formål at forhindre misbrug, der følger af, at administrationen anvender flere på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter. Den nævnte artikels begrænsede formål bekræftes i øvrigt af den beføjelse, som tilkommer administrationen til på ethvert tidspunkt at bringe et ansættelsesforhold til en ansat, der har en tidsubegrænset kontrakt, til ophør under overholdelse af de procedurer, der er fastsat i ansættelsesvilkårenes artikel 47. I denne forbindelse fastslog Personaleretten, at administrationen med rette på ethvert tidspunkt kunne bringe en tidsubegrænset kontrakt for en midlertidigt ansat til ophør under overholdelse af den frist, der er fastsat i ansættelsesvilkårenes artikel 47, litra c), nr. i), uden at Personaleretten på nogen måde rejste tvivl om forskellen mellem tjenestemænd og ansatte eller det vide skøn, som administrationen råder over i forbindelse med sidstnævntes ansættelsesforhold.

Den undtagelse, som Personaleretten gjorde fra anvendelsen af den ændring, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, når der er sket et afbræk i karriereforløbet, er desuden en logisk følge af fortolkningen af den nævnte artikel. Formålet med den nævnte artikel er nemlig at forhindre, at administrationen misbruger kontrakter, der formelt er forskellige, til at omgå det krav om ændring, der er fastsat i den nævnte artikel, i de tilfælde, hvor en midlertidigt ansat, der har en tidsbegrænset kontrakt, har forbedret sin karrieremæssige stilling, eller hvor der er sket en udvikling i den pågældendes opgaver. Ændringen hviler imidlertid på den forudsætning, at ansættelsesforholdet mellem en midlertidigt ansat, der har forbedret sin karrieremæssige stilling, eller hvis opgaver har udviklet sig, og dennes arbejdsgiver er kendetegnet ved kontinuitet. Såfremt det måtte vise sig, at den ansatte indgår en kontrakt, der indebærer en væsentlig og ikke formel ændring af arten af den pågældendes opgaver, er forudsætningen for at anvende ansættelsesvilkårenes artikel 8, stk. 1, ikke længere til stede. Det ville nemlig være i strid med ånden bag den nævnte artikel at anerkende, at der kan tages hensyn til enhver fornyelse ved anvendelsen af den regel, som artiklen fastsætter.

Hvad angår en eventuel sammenligning af de opgaver, der skulle udføres, udgør stillingen som sektionschef ganske vist en væsentlig ændring i forhold til stillingen som vicechef, hvilket er udtryk for et afbræk i den forstand, hvori Personaleretten har defineret dette begreb. Selv om den omstændighed, at en ansat fortsætter med at arbejde inden for det samme arbejdsområde, ikke automatisk indebærer, at der foreligger kontinuitet i de opgaver, der udføres, må det nemlig i princippet udelukkes, at der foreligger kontinuitet i det tilfælde, hvor adgangen til stillingen som sektionschef er undergivet en ekstern udvælgelsesprocedure. Da den pågældende imidlertid inden han blev udnævnt til sektionschef varetog stillingen som fungerende sektionschef kan det således ikke reelt fastslås, at hans udnævnelse til sektionschef faktisk udgjorde et afbræk i forhold til de opgaver, som han tidligere havde udført, selv om udnævnelsen skete efter afholdelsen af en ekstern procedure.

(jf. præmis 30, 33 og 39-41)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 31 og 38)