RETTENS DOM (Fjerde Afdeling)
9. september 2008 (*)
»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-ordmærket MAGIC SEAT – det ældre nationale figurmærke SEAT – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94«
I sag T‑363/06,
Honda Motor Europe Ltd, Slough, Berkshire (Det Forenede Kongerige), ved barrister S. Malynicz og solicitor N. Cordell,
sagsøger,
mod
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) ved S. Laitinen og A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design):
Seat, SA, Barcelona (Spanien),
angående en påstand om annullation af afgørelsen truffet den 7. september 2006 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 960/2005-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Seat, SA og Honda Motor Europe Ltd,
har
DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS (Fjerde Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, O. Czúcz (refererende dommer), og dommerne J.D. Cooke og I. Labucka,
justitssekretær: fuldmægtig C. Kantza,
under henvisning til stævningen, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 5. december 2006,
under henvisning til svarskriftet indleveret til Rettens Justitskontor den 5. april 2007,
efter retsmødet den 11. marts 2008,
afsagt følgende
Dom
Sagens baggrund
1 Den 10. december 2001 indgav sagsøgeren, Honda Motor Europe Ltd, i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1), som ændret, en ansøgning om registrering af et EF-varemærke til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (herefter »Harmoniseringskontoret«).
2 Det varemærke, der er søgt registreret, er ordmærket MAGIC SEAT.
3 De varer, som varemærkeansøgningen vedrører, henhører under klasse 12 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret, og svarer til følgende beskrivelse: »Køretøjssæder og mekanismer til køretøjssæder samt dele, tilbehør og ekstraudstyr til disse varer«.
4 Ansøgningen blev offentliggjort i EF-Varemærketidende nr. 70/2002 af 2. september 2002.
5 Den 7. oktober 2002 rejste Seat, SA indsigelse i henhold til artikel 42 i forordning nr. 40/94 mod registreringen af det ansøgte EF-varemærke for alle de heraf omfattede varer.
6 Indsigelsen var bl.a. støttet på det spanske figurmærke nr. 2189822, der blev registreret den 3. marts 1999 for varerne »køretøjer til brug på land, koblinger og transmissionsdele samt andre komponenter og reservedele til køretøjer til brug på land, der ikke er indeholdt i andre klasser; befordringsmidler til brug på land, i luften eller til vands«, der henhører under klasse 12. Mærket er gengivet som følger:
7 En af de grunde, som blev anført til støtte for indsigelsen, var risikoen for forveksling i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94, mellem det ansøgte varemærke og det ældre varemærke. Seat påberåbte sig endvidere til støtte for indsigelsen, at varemærket er velkendt, navnlig i Spanien.
8 Ved afgørelse af 10. juni 2005 tog Indsigelsesafdelingen indsigelsen til følge med den begrundelse, at der var risiko for forveksling mellem det ansøgte varemærke og det ældre varemærke, idet de omhandlede varer var af samme art, og da der var lighed mellem de omhandlede varemærker. Indsigelsesafdelingen anførte i øvrigt, at det i betragtning af dette resultat ikke var nødvendigt at undersøge, om det ældre varemærke havde en høj grad af særpræg.
9 Den 5. august 2005 indgav sagsøgeren en klage til Harmoniseringskontoret over denne afgørelse.
10 Ved afgørelse af 7. september 2006 (herefter »den anfægtede afgørelse«) afslog Første Appelkammer klagen i sin helhed. Appelkammeret begrundede afgørelsen med henvisning til, at der var risiko for forveksling mellem det ansøgte varemærke og det ældre varemærke, idet de pågældende varer var af samme art, og der var lighed mellem de omtvistede tegn. Appelkammeret støttede denne konklusion på en konstatering af, at de omtvistede tegn til en vis grad lignede hinanden ud fra et visuelt synspunkt, og at der var risiko for, at tegnene ville blive anset for at ligne hinanden ud fra et begrebsmæssigt synspunkt. Appelkammeret fremhævede endvidere, at det ældre varemærke havde en høj grad af særpræg, fordi det var velkendt i Spanien. Appelkammeret tilføjede, at selv om forbrugerne ikke forvekslede tegnene og var klar over, at de var forskellige, bestod der imidlertid en risiko for, at forbrugerne ville forbinde tegnene med hinanden og antage, at tegnene havde samme handelsmæssige oprindelse.
Parternes påstande
11 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede afgørelse annulleres.
– Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
12 Harmoniseringskontoret har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Retlige bemærkninger
13 Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet i det væsentlige gjort et enkelt anbringende gældende om tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94.
Parternes argumenter
14 Hvad angår den visuelle sammenligning af de omhandlede tegn har sagsøgeren anført, at appelkammeret undervurderede betydningen af det ældre varemærkes logo »S« ved at fastslå, at logoet opfattes som en dekorativ bestanddel eller som det første bogstav i ordet »seat«. Denne konklusion er i øvrigt i strid med den i den anfægtede afgørelse indeholdte udtalelse, hvorefter de to varemærker er visuelt forskellige, da det ældre varemærke indeholder nævnte logo, og det ansøgte varemærke indeholder ordet »magic«. Logoet »S« er den dominerende visuelle bestanddel i det ældre varemærke, mens ordet »magic« i det ansøgte varemærke umiddelbart tiltrækker blikket. Appelkammeret burde derfor have konkluderet, at der samlet set var en meget svag grad af visuel lighed mellem de omhandlede tegn. Logoet »S« er i øvrigt et meget velkendt tegn med særpræg, i lighed med logoer som Citroën, Peugeot, Audi, Mercedes, Toyota og Honda. Ikke at tage hensyn hertil vil indebære, at det kun er orddelen af et figurmærke eller et sammensat varemærke, som beskyttes, hvilket ikke kan accepteres inden for EF-varemærkeordningen, idet varemærker ofte kun kan opnå beskyttelse som følge af deres figurbestanddel. At se bort fra figurbestanddelen i det foreliggende tilfælde er endelig ikke acceptabelt, da det indebærer, at det ansøgte varemærke »opdeles fuldstændigt« (Rettens dom af 28.6.2005, sag T-301/03, Canali Ireland mod KHIM – Canal Jean (CANAL JEAN CO. NEW YORK), Sml. II, s. 2479, præmis 48). Under retsmødet påberåbte sagsøgeren sig endvidere til støtte for dette argument Domstolens dom af 20. september 2007, Nestlé mod KHIM (sag C-193/06 P, ikke trykt i Samling af Afgørelser).
15 Hvad angår den fonetiske sammenligning af de omhandlede varemærker konkluderede appelkammeret med urette, at tegnene lignede hinanden. For det første vil den spanske forbruger ikke udtale ordet »magic« som et spansk ord, da dette ord ikke findes på spansk, og følgelig vil det ansøgte varemærke som helhed ikke blive udtalt som et spansk ord. For det andet tog appelkammeret heller ikke hensyn til, at »magic« er det første ord i varemærket MAGIC SEAT, således at de fonetiske forskelle til det ældre varemærke SEAT befinder sig i begyndelsen af det ansøgte varemærke.
16 Hvad angår den begrebsmæssige sammenligning har sagsøgeren kritiseret appelkammeret for at have fundet, at ordet »seat« ikke som sådan har nogen betydning på spansk, og for ikke i sin helhed at have vurderet det ældre varemærke, som er sammensat af ordet »seat« og logoet »S«, hvilket den spanske forbruger straks og klart vil opfatte som en angivelse af den kendte spanske bilproducent Seat. Hvad angår det ansøgte varemærke MAGIC SEAT vil ordet »magic«, selv om det har visse ligheder med det spanske ord »mágico«, blive forstået således, at det har en betydning på engelsk, eller i det mindste på et andet sprog end spansk, men under ingen omstændigheder som en henvisning til den spanske bilvirksomhed Seat. Den begrebsmæssige forskel mellem varemærkerne opvejer derfor en eventuel visuel og fonetisk lighed. Appelkammeret tog desuden ikke hensyn til det af sagsøgeren fremlagte bevis for, hvordan spanske forbrugere sandsynligvis vil opfatte varemærket MAGIC SEAT, herunder rapporten fra S., hvoraf fremgår, at de spanske forbrugere, der kan tale engelsk, vil opfatte »magic« som et engelsk ord, hvorimod de spanske forbrugere, som ikke taler engelsk, vil anse ordet for at svare til det spanske ord »mágico«, således at varemærket MAGIC SEAT som helhed vil blive opfattet som et engelsk udtryk eller i det mindste som et udenlandsk udtryk.
17 Hvad angår risikoen for forveksling taler fire forhold imod, at der foreligger en sådan risiko i det foreliggende tilfælde. For det første er bilsæder undertiden relativt bekostelige, og køberne udviser derfor en forholdsvis høj grad af opmærksomhed i den forbindelse. For det andet købes de sædvanligvis med assistance fra fagfolk. For det tredje bemærker sagsøgeren, at selv når sådanne produkter købes uden hjælp fra fagfolk, vil forbrugerne, som formentlig er bilentusiaster eller medlemmer af en bilklub, være velunderrettede. Endelig vil enhver, uanset om man er fagperson eller ej, sikre sig, at det sæde man køber, passer til den berørte bil. Appelkammeret tog i øvrigt ikke hensyn til ekspertudtalelsen fra G., hvoraf fremgår, at bilsæder sædvanligvis markedsføres gennem autoriserede detailhandlere, at de sælges som originaludstyr eller som varer på det sekundære marked for reservedele, at de normalt købes af kendere, og at der selv til bilsæder på det sekundære marked for reservedele kræves en monteringspakke, som passer til bilmærket.
18 Harmoniseringskontoret har bestridt sagsøgerens argumenter.
Rettens bemærkninger
19 I henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 er det varemærke, der søges registreret, hvis indehaveren af et ældre varemærke rejser indsigelse, udelukket fra registrering, såfremt der i offentlighedens bevidsthed inden for det område, hvor det ældre mærke er beskyttet, er risiko for forveksling, fordi det yngre mærke er identisk med eller ligner det ældre varemærke, og varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art; risikoen for forveksling indbefatter risikoen for, at der antages at være en forbindelse med det ældre varemærke. I henhold til artikel 8, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning nr. 40/94 skal der i øvrigt ved ældre varemærker forstås bl.a. varemærker, som er registreret i en medlemsstat, og hvis ansøgningsdato ligger før datoen for EF-varemærkeansøgningen.
20 Risikoen for forveksling er ifølge fast retspraksis risikoen for, at det i offentligheden kan antages, at de pågældende varer eller tjenesteydelser hidrører fra den samme virksomhed eller i givet fald fra økonomisk forbundne virksomheder. Ifølge samme retspraksis skal der foretages en helhedsvurdering af risikoen for forveksling under hensyntagen til alle relevante faktorer i sagen, navnlig at ligheden mellem tegnene og ligheden mellem de pågældende varer og tjenesteydelser står i et indbyrdes afhængighedsforhold (jf. Rettens dom af 9.7.2003, sag T-162/01, Laboratorios RTB mod KHIM – Giorgio Beverly Hills (GIORGIO BEVERLY HILLS), Sml. II, s. 2821, præmis 30-33 og den deri nævnte retspraksis).
21 I det foreliggende tilfælde er det ældre varemærke, som indsigelsen er støttet på, det spanske figurmærke SEAT. Som appelkammeret har konstateret i den anfægtede afgørelse, udgør det spanske område det relevante område i forhold til anvendelsen af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94. Henset til varernes art består den relevante offentlighed i øvrigt både af bilforhandlere, ejere af bilværksteder og mekanikere samt gennemsnitsforbrugere, som formentlig får assistance fra en mekaniker eller andre fagfolk, som er kompetente på området, i forbindelse med udskiftning eller reparation af enhver del, som kan vedrøre et bilsæde. Sagsøgeren har i øvrigt ikke bestridt denne definition af den relevante offentlighed.
22 Hvad angår sammenligningen mellem de pågældende varer var det med rette, at appelkammeret fandt, hvilket ikke er blevet modsagt af sagsøgeren, at de omtvistede varer er af samme art, for så vidt som de varer, der er omfattet af registreringsansøgningen, nemlig »køretøjssæder og mekanismer til køretøjssæder samt dele, tilbehør og ekstraudstyr til disse varer«, er omfattet af den bredere definition af visse varer, som er omfattet af det ældre varemærke, nemlig »komponenter og reservedele til køretøjer til brug på land«.
Sammenligningen af tegnene
23 Som det fremgår af fast retspraksis, skal helhedsvurderingen af risikoen for forveksling for så vidt angår de omtvistede varemærkers visuelle, lydlige eller begrebsmæssige lighed være baseret på helhedsindtrykket af varemærkerne, idet der bl.a. skal tages hensyn til de bestanddele, der har særpræg eller dominans (jf. Rettens dom af 14.10.2003, sag T-292/01, Phillips-Van Heusen mod KHIM – Pash Textilvertrieb und Einzelhandel (BASS), Sml. II, s. 4335, præmis 47 og den deri nævnte retspraksis).
24 Hvad angår den visuelle sammenligning af de omhandlede tegn bemærkes, at intet er til hinder for, at det kan godtgøres, at der består en visuel lighed mellem et ordmærke og et figurmærke, eftersom disse to typer af mærker har en grafisk ydre form, som er i stand til at fremkalde et visuelt indtryk (Rettens dom af 12.12.2002, sag T-110/01, Vedial mod KHIM – France Distribution (HUBERT), Sml. II, s. 5275, præmis 51, og af 4.5.2005, sag T-359/02, Chum mod KHIM – Star TV (STAR TV), Sml. II, s. 1515, præmis 43).
25 Det bemærkes i denne henseende, at et sammensat varemærke, som både består af ordbestanddele og figurative bestanddele, ikke kan anses for at ligne et andet varemærke, der er identisk med eller ligner en af bestanddelene i det sammensatte varemærke, medmindre denne bestanddel udgør den dominerende bestanddel i det helhedsindtryk, som det sammensatte varemærke fremkalder. Dette er tilfældet, når denne bestanddel i sig selv kan præge det billede af dette varemærke, som den relevante offentlighed har i erindringen, således at alle varemærkets andre bestanddele er uden betydning i helhedsindtrykket af mærket (Rettens dom af 23.10.2002, sag T-6/01, Matratzen Concord mod KHIM – Hukla Germany (MATRATZEN), Sml. II, s. 4335, præmis 33, og STAR TV-dommen, præmis 44).
26 Denne opfattelse indebærer ikke, at der alene tages hensyn til en del af et sammensat varemærke, og at denne del sammenlignes med et andet varemærke. Sammenligningen skal tværtimod foretages ved at undersøge de pågældende varemærker, hvorved hvert varemærke betragtes i sin helhed. Dette udelukker imidlertid ikke, at det helhedsindtryk, som et sammensat varemærke har fremkaldt i erindringen hos den relevante offentlighed, under visse omstændigheder kan være domineret af en eller flere af varemærkets bestanddele (MATRATZEN-dommen, præmis 34, og Rettens dom af 11.5.2005, sag T-31/03, Grupo Sada mod KHIM – Sadia (GRUPO SADA), Sml. II, s. 1667, præmis 49).
27 Ved vurderingen af, hvorvidt en eller flere bestemte bestanddele i et sammensat varemærke har dominerende karakter, skal der navnlig tages hensyn til hver af disse bestanddeles egenskaber i sig selv, sammenlignet med de andre bestanddeles egenskaber (MATRATZEN-dommen, præmis 35, og GRUPO SADA-dommen, præmis 49).
28 Det bemærkes i det foreliggende tilfælde, at de to tegn, der skal sammenlignes, har ordet »seat« til fælles, hvortil er knyttet et logo i form af et stiliseret »S« i det ældre varemærke og ordet »magic« i det ansøgte varemærke.
29 Appelkammeret fandt, at ordet »seat« udgjorde den dominerende bestanddel af det ældre varemærke, nemlig den bestanddel, som de spanske forbrugere vil nævne, når de forsøger at identificere varemærket i sin helhed.
30 Det bemærkes i denne henseende, at det følger af retspraksis, at når et varemærke er sammensat af ordbestanddele og figurative bestanddele, skal førstnævnte i princippet anses for at have mere særpræg end sidstnævnte, eftersom gennemsnitsforbrugeren lettere vil kunne henvise til den omhandlede vare ved at nævne navnet end ved at beskrive varemærkets figurative bestanddel (jf. i denne retning Rettens dom af 23.10.2002, sag T-104/01, Oberhauser mod KHIM – Petit Liberto (Fifties), Sml. II, s. 4359, præmis 47, og af 14.7.2005, sag T-312/03, Wassen International mod KHIM – Stroschein Gesundkost (SELENIUM-ACE), Sml. II, s. 2897, præmis 37).
31 Det bemærkes i det foreliggende tilfælde, at logoet »S« i det ældre varemærke er lettere stiliseret, men ikke forekommer originalt eller særlig udviklet. Det udgør nemlig det første bogstav i ordbestanddelen »seat«, der, selv om den står under logoet »S« og er skrevet med mindre bogstaver end logoet, står med store bogstaver, er større end logoet og fuldt ud læsbar. Dertil kommer, som Harmoniseringskontoret korrekt har anført, at til trods for de omstændigheder, som sagsøgeren henviser til, såsom gengivelsen af logoet »S« på forsiden af Seats årsrapport eller på fronten af de biler, som virksomheden sælger, har logoet ikke i sig selv et semantisk indhold, der giver det ældre varemærke særpræg, men har først og fremmest til formål at understrege det første bogstav i ordet »seat«.
32 Det var derfor med rette, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 25 fandt, at selv om logoet som sådan utvivlsomt kan identificeres alene, er det tillige uadskilleligt forbundet med ordbestanddelen »seat«, som har en høj grad af særpræg, fordi ordet er velkendt i Spanien. Der er derfor en risiko for, at det ældre varemærke, når det vurderes i sin helhed, bliver identificeret gennem ordbestanddelen »seat«, hvorimod logoet vil blive opfattet som en dekorativ bestanddel eller det første bogstav i »seat«. Appelkammerets konklusion, hvorefter ordbestanddelen »seat« udgør den dominerende bestanddel i det ældre varemærke, skal derfor tiltrædes.
33 I modsætning til, hvad sagsøgeren har gjort gældende, har appelkammeret således korrekt anvendt den praksis, hvorefter det helhedsindtryk, som et sammensat varemærke fremkalder i erindringen hos den relevante offentlighed, under visse omstændigheder kan være domineret af en eller flere af varemærkets bestanddele (dommen i sagen Nestlé mod KHIM, præmis 42).
34 Det følger endvidere heraf, at det var med rette, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 28 fastslog, at de omhandlede tegn fonetisk set ligner hinanden til en vis grad, henset til tilstedeværelsen af den fælles bestanddel »seat«, men at de adskiller sig på grund af den figurative bestanddel i det ældre varemærke og ordet »magic«, som i det ansøgte varemærke vil blive opfattet som en nærmere betegnelse af ordet »seat« på grund af dets lighed med det tilsvarende spanske ord »mágico«.
35 Endelig skal sagsøgerens argument om, at den anfægtede afgørelses punkt 25 og 28 er uforenelige, forkastes, idet det i punkt 25 anføres, at det ældre varemærkes logo er uvæsentligt, og i punkt 28, at de to tegn visuelt adskiller sig fra hinanden på grund af logoet i det ældre varemærke og ordet »magic« i det ansøgte varemærke. Som det er anført ovenfor, så appelkammeret nemlig ikke bort fra logoet »S« i den anfægtede afgørelses punkt 25, men fandt, at ordbestanddelen »seat« var dominerende i varemærket, når dette betragtedes i sin helhed, og at logoet vil blive opfattet som en dekorativ bestanddel eller som det første bogstav i ordet »seat«. Selv om appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 28 ganske vist anførte, at de omhandlede varemærker adskiller sig fra hinanden på det visuelle plan på grund af den sekundære figurative bestanddel i det ældre varemærke og ordet »magic« i det ansøgte varemærke, fandt appelkammeret endvidere, at nævnte varemærker til en vis grad lignede hinanden på grund af tilstedeværelsen i de to tegn af bestanddelen »seat«, som er den dominerende bestanddel i det ældre varemærke.
36 Hvad for det andet angår den fonetiske sammenligning af de omtvistede tegn bestrides det ikke, at den figurative bestanddel i form af et »S« ikke er udformet med henblik på at skulle udtales. Det bemærkes i øvrigt, som appelkammeret korrekt har anført, uden at sagsøgeren har bestridt dette, at den relevante offentlighed vil udtale ordbestanddelen i det ældre varemærke »seat« i to stavelser »se-at«.
37 Hvad angår det ansøgte varemærke bemærkes, at der er risiko for, at ordet »seat«, som indgår i ordmærket MAGIC SEAT, ikke af den relevante offentlighed vil blive opfattet som den engelske oversættelse af ordet »sæde«, og dette gælder også for de forbrugere, som forstår engelsk, for så vidt som ordet umiddelbart giver en association til navnet på den kendte spanske bilproducent Seat. I modsætning til, hvad sagsøgeren har anført, er der risiko for, at ordet vil blive udtalt som et spansk ord på to stavelser og ikke som en enkel stavelse som på engelsk.
38 Hvad angår sagsøgerens argument om, at appelkammerets vurdering er i strid med retspraksis, hvorefter forbrugerne generelt i højere grad husker begyndelsen af et tegn end dets slutning, bemærkes, at denne betragtning ikke gør sig gældende i alle tilfælde (jf. Rettens dom af 16.5.2007, sag T-158/05, Trek Bicycle mod KHIM – Audi (ALLTREK), ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 70 og den deri nævnte retspraksis) og under alle omstændigheder ikke kan skabe tvivl om princippet, hvorefter undersøgelsen af varemærkers lighed skal tage hensyn til det helhedsindtryk, varemærkerne giver, da gennemsnitsforbrugeren normalt opfatter et varemærke som en helhed og ikke undersøger de forskellige detaljer.
39 Som anført ovenfor vil ordet »magic« imidlertid af den relevante offentlighed blot blive opfattet som en nærmere karakteristik af ordet »seat« på grund af dets lighed med det spanske ord »mágico«, som er rent lovprisende. Det bemærkes i denne henseende, at det følger af fast retspraksis, at offentligheden i almindelighed ikke opfatter et beskrivende element, der udgør en del af et sammensat varemærke, som den særprægede og dominerende bestanddel i det helhedsindtryk, som varemærket fremkalder (Rettens dom af 3.7.2003, sag T-129/01, Alejandro mod KHIM – Anheuser-Busch (BUDMEN), Sml. II, s. 2251, præmis 53, og af 6.10.2004, forenede sager T-117/03 – T-119/03 og T-171/03, New Look mod KHIM – Naulover (NLSPORT, NLJEANS, NLACTIVE og NLCollection), Sml. II, s. 3471, præmis 34). Argumentet om, at den relevante offentlighed ikke vil udtale »magic seat« som et spansk udtryk, idet ordet »magic« ikke eksisterer på spansk, skal af samme grund forkastes.
40 Heraf følger, at det ikke kan udelukkes, at det ansøgte varemærke vil blive udtalt »ma-gic se-at« i det mindste af en del af den relevante offentlighed. Eftersom det ansøgte varemærke indeholder den eneste ordbestanddel i det ældre varemærke, og dermed gør det muligt at fastslå, at der er en væsentlig fonetisk lighed mellem de omhandlede tegn, skal appelkammerets vurdering på dette punkt derfor under disse omstændigheder godkendes (jf. i denne retning dommen i sagen NLSPORT, NLJEANS, NLACTIVE og NLCollection, præmis 37).
41 Hvad endelig angår den begrebsmæssige sammenligning mellem de omhandlede tegn bemærkes, at der skal tages hensyn til den forståelse, som den relevante offentlighed vil have af de omhandlede tegn og i særdeleshed af den dominerende bestanddel i det ældre varemærke »seat«, som er fælles for begge tegn.
42 Hvad angår betydningen af det ældre varemærke bemærkes for det første, at logoet »S« ikke i sig selv har et semantisk indhold.
43 For det andet anførte appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 30, at ordet »seat« som sådan ikke har nogen betydning på spansk, og at det udgør forkortelsen af navnet på den virksomhed, der er indehaver af det ældre varemærke, nemlig Sociedad Española de Automóviles de Turismo. Appelkammeret anførte endvidere, at ordet »seat« på grund af det renommé, virksomheden har erhvervet, og det ældre varemærke var blevet genkendeligt som bilmærke.
44 Det bemærkes, at appelkammerets analyse skal bekræftes. Ordet »seat« findes nemlig ikke på spansk, men har på dette sprog fået en sekundær mening eller egen betydning, for så vidt som det klart betegner den spanske bilproducent Seat (jf. i denne retning og analogt Domstolens dom af 12.2.2004, sag C-363/99, Koninklijke KPN Nederland, Sml. I, s. 1619, præmis 104). Sagsøgeren har i øvrigt anerkendt, at det ældre varemærke, som er sammensat af logoet og ordet »seat«, umiddelbart vil blive opfattet af den relevante forbruger som betegnelse for den kendte spanske bilproducent Seat.
45 Hvad angår det ansøgte varemærke MAGIC SEAT konkluderede appelkammeret, at der var risiko for, at varemærket ville blive anset for at have en begrebsmæssig lighed med det ældre varemærke SEAT, idet det er sammensat af et mærke, som har en høj grad af særpræg, hvortil er tilføjet det lovprisende adjektiv »magic«.
46 Denne analyse skal også bekræftes, for så vidt som det ikke kan udelukkes, at den relevante offentlighed, når den stilles over for varemærket MAGIC SEAT, som betegner de bilsæder, der sælges af sagsøgeren, henset til det ældre varemærkes renommé og adjektivet »magic«’s rent lovprisende karakter, vil forbinde nævnte varemærke med det ældre varemærke SEAT og dermed den spanske bilproducent.
47 Der skal i denne henseende ses bort fra den sproglige dokumentation, som appelkammeret ifølge sagsøgeren ikke har taget hensyn til. Den blotte udtalelse fra eksperten S. om, at størstedelen af de spanske forbrugere vil opfatte »magic« som et engelsk ord, og at de, selv om de måtte anse det for at have lighed med det spanske ord »mágico«, alligevel vil opfatte varemærket MAGIC SEAT, når det betragtes i sin helhed, som et engelsk udtryk, er ikke tilstrækkeligt til at godtgøre, at et sådan varemærke ikke ville blive opfattet af i det mindste en del af den relevante offentlighed som et spansk udtryk.
48 Der er nemlig tale om en udtalelse, som ikke støttes på hverken statistiske eller videnskabelige data med henblik på at godtgøre, at den relevante offentlighed forstår engelsk. Som anført ovenfor udgøres den relevante offentlighed dels af bilforhandlere, ejere af bilværksteder og mekanikere, dels af gennemsnitsforbrugere, som formentlig vil få assistance fra en mekaniker eller en anden fagperson, som er kompetent på området, i forbindelse med udskiftning eller reparation af enhver del, som vedrører et bilsæde. Under disse omstændigheder kan det ikke på grundlag af nævnte udtalelse udelukkes, at i det mindste en del af den relevante offentlighed ikke vil forstå det ansøgte varemærke som et ikke-spansk udtryk, men forbinde det med den spanske bilproducent Seat.
49 For så vidt som de to omtvistede tegn risikerer at blive opfattet i det mindste af en del af den relevante offentlighed som en henvisning til bilproducenten Seat, var det med rette, at appelkammeret fandt, at tegnene begrebsmæssigt ligner hinanden.
50 Da der ikke foreligger begrebsmæssige forskelle mellem de omtvistede tegn, som kan opveje de visuelle og fonetiske ligheder mellem dem, skal sagsøgerens argument om, at appelkammeret ikke har anvendt neutraliseringsreglen, forkastes.
51 Det følger heraf, at de omtvistede tegn samlet set ligner hinanden, navnlig på grund af, at det ældre varemærkes dominerende bestanddel »seat« er anvendt i det ansøgte varemærke.
Om risikoen for forveksling
52 Det bemærkes, at det følger af retspraksis, at eftersom der er større risiko for forveksling, jo stærkere det ældre varemærkes særpræg er, tilkommer der de varemærker, som har et stærkt særpræg, enten i sig selv, eller fordi de er kendt på markedet, en videre beskyttelse end de varemærker, hvis særpræg er mindre (jf. analogt Domstolens dom af 22.6.1999, sag C-342/97, Lloyd Schuhfabrik Meyer, Sml. I, s. 3819, præmis 20 og den deri nævnte retspraksis).
53 For så vidt angår denne helhedsvurdering af risikoen for forveksling anses gennemsnitsforbrugeren af den pågældende kategori af varer for at være almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet. Der må i øvrigt tages hensyn til, at gennemsnitsforbrugeren kun sjældent har mulighed for at foretage en direkte sammenligning mellem de forskellige varemærker, men må stole på det ufuldstændige billede af dem, han har i erindringen. Der må også tages hensyn til, at gennemsnitsforbrugerens opmærksomhedsniveau kan variere, alt efter hvilken kategori af varer eller tjenesteydelser der er tale om (jf. analogt Lloyd Schuhfabrik Meyer-dommen, præmis 26), samt til den omstændighed, at en kundekreds, der består af specialiserede fagfolk på området for de berørte varer, kan forventes at udvise stor opmærksomhed ved valget af disse varer (jf. Rettens dom af 14.7.2005, sag T-126/03, Reckitt Benckiser (España) mod KHIM – Aladin (ALADIN), Sml. II, s. 2861, præmis 96 og den deri nævnte retspraksis).
54 I det foreliggende tilfælde fastslog appelkammeret, at der forelå risiko for forveksling, idet varemærkerne ligner hinanden, det ældre varemærke har en høj grad af særpræg, fordi det er velkendt i Spanien, og de berørte varer er af samme art. Appelkammeret tilføjede nærmere, at selv om den relevante offentlighed ikke ville forveksle varemærkerne og var klar over forskellen mellem dem, bestod der imidlertid en risiko for, at forbrugerne ville forbinde tegnene med hinanden og antage, at tegnene havde samme handelsmæssige oprindelse.
55 Det fremgår af ovenfor anførte analyse, at de varer, som tegnene omhandler, er af samme art, og at de to varemærker samlet set ligner hinanden.
56 Det er i øvrigt ikke blevet bestridt, at det ældre varemærke har en høj grad af særpræg, fordi det er velkendt i Spanien, og derfor nyder en mere omfattende beskyttelse end de varemærker, hvis særpræg er mindre.
57 Det følger heraf, at der foreligger en risiko for, at den relevante offentlighed kan tro, at de pågældende varer hidrører fra den samme virksomhed eller i givet fald fra økonomisk forbundne virksomheder. Appelkammeret begik derfor ikke en fejl ved vurderingen ved at fastslå, at der ud fra den relevante offentligheds synsvinkel forelå en risiko for forveksling eller risiko for, at der antages at være en forbindelse mellem varemærkerne.
58 Denne konklusion ændres på ingen måde af de af sagsøgeren fremførte argumenter.
59 Hvad angår argumentet om, at ordet »seat«, som er indeholdt i EF-varemærkeansøgningen, mister sin sekundære betydning som angivelse af den handelsmæssige oprindelse på grund af dets forbindelse med det engelske ord »magic«, er det tilstrækkeligt at bemærke, at henset til varemærket SEAT’s renommé og den beskrivende karakter af ordet »magic« foreligger der risiko for, at den relevante offentlighed vil opfatte ordet »magic« som en nærmere karakteristik af ordet »seat«, navnlig i udtrykket »magic seat!«, hvilket appelkammeret også har anført i den anfægtede afgørelses punkt 27. Denne konklusion støttes endvidere af den omstændighed, at Harmoniseringskontoret i sine indlæg har anført, at varemærker i stigende grad i ikke-engelsksprogede medlemsstater markedsføres ved hjælp af engelske ord for at fremme deres internationale image, og at anvendelsen af det engelske ord »magic« som lovprisende adjektiv er blevet almindeligt udbredt.
60 Hvad angår argumentet om de fire faktorer, som burde have fået appelkammeret til at konkludere, at der ikke forelå risiko for forveksling, nemlig bilsædernes relativt høje pris, den assistance, som sælgeren normalt tilbyder i forbindelse med køb af sådanne varer, det kendskab, som forbrugeren har til nævnte varer, og den omstændighed, at både professionelle og ikke-professionelle forbrugere vil sikre sig, at sædet passer til det berørte bilmærke, skal dette også forkastes.
61 Det bemærkes herved, at sagsøgeren ved at påberåbe sig disse fire faktorer synes at hævde, at den relevante offentligheds opmærksomhedsniveau, uanset om der er tale om fagfolk eller ej, er højt, hvilket forhindrer, at offentligheden forveksler de to omhandlede varemærker. Appelkammerets vurdering i den anfægtede afgørelses punkt 35, hvorefter risikoen for forveksling mellem de to omhandlede varemærker på ingen måde påvirkes af den omstændighed, at offentligheden hovedsageligt består af fagfolk, skal i denne henseende anerkendes. Som appelkammeret har anført, er handelen med komponenter og reservedele til køretøjer ikke forbeholdt bilforhandlere, som kun er autoriseret til at forhandle et enkelt mærke, hvorfor det ikke kan udelukkes, at en bilforhandler eller en spansk mekaniker, som indkøber komponenter og reservedele fra forskellige producenter, kan antage, at de varer, som er markedsført under det ansøgte varemærke, hidrører fra Seat eller en producent, som har en økonomisk forbindelse til Seat.
62 Selv om den relevante forbrugers høje grad af opmærksomhed ganske vist sætter forbrugeren i stand til at forstå bilsædernes tekniske karakteristika, således at han kan sikre sig, at bilsæderne passer til det berørte bilmærke, bemærkes i øvrigt, at henset til, at der er tale om varer af samme art, at de omtvistede tegn ligner hinanden, og at det ældre varemærke har en høj grad af særpræg, er den omstændighed, at den relevante offentlighed består af fagfolk, ikke tilstrækkelig til at udelukke, at den relevante offentlighed kan tro, at varerne hidrører fra samme virksomhed eller i givet fald fra økonomisk forbundne virksomheder (jf. i denne retning ALADIN-dommen, præmis 100). Selv om den relevante forbrugers høje grad af opmærksomhed indebærer, at forbrugeren vil indhente oplysninger om bilsæderne og således har mulighed for at undgå at begå fejl med hensyn til, om sæderne passer til det berørte bilmærke, kan dette ikke forhindre, at forbrugeren kan tro, at sæderne med mærket MAGIC SEAT er en del af et nyt varesortiment, som er udviklet af den kendte spanske bilproducent Seat.
63 Hvad endelig angår argumentet om appelkammerets påståede manglende hensyntagen til ekspertudtalelsen fra G., hvoraf det ifølge sagsøgeren fremgår, at bilsæderne normalt markedsføres gennem autoriserede forhandlere og sælges enten som originalt udstyr eller som reservedele, bemærkes, at argumentet ikke er relevant, idet den fremadrettede analyse af risikoen for forveksling mellem varemærkerne ikke kan afhænge af varemærkeindehavernes – gennemførte eller ugennemførte og i sagens natur subjektive – markedsføringsmæssige hensigter, for så vidt som de særlige markedsføringsvilkår for de varer, der er omfattet af varemærkerne, vil kunne variere over tid og i henhold til varemærkeindehavernes ønsker (Domstolens dom af 15.3.2007, sag C-171/06 P, T.I.M.E. ART mod KHIM, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 59).
64 For så vidt som sagsøgeren har anført, at appelkammeret ikke tog hensyn til ekspertudtalelsen fra G., hvorefter bilsæder normalt købes af kendere, og der til montering af nye sæder kræves en monteringspakke, som passer til det berørte bilmærke, skal dette argument endvidere forkastes, eftersom det ovenfor er godtgjort, at selv om den relevante offentligheds høje grad af opmærksomhed kan forhindre kunden i at begå fejl med hensyn til, om sæderne passer til det berørte bilmærke, kan den ikke udelukke, at der består en risiko for forveksling eller risiko for, at der antages at være en forbindelse hvad angår sædernes handelsmæssige oprindelse.
65 Det følger heraf, at sagsøgerens eneste anbringende er ugrundet. Harmoniseringskontoret vil derfor være at frifinde.
Sagens omkostninger
66 Ifølge procesreglementets artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Sagsøgeren har tabt sagen og bør derfor pålægges at betale Harmoniseringskontorets omkostninger i overensstemmelse med dets påstand herom.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Fjerde Afdeling)
1) Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.
2) Honda Motor Europe Ltd betaler sagens omkostninger.
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 9. september 2008.
Justitssekretær | | Afdelingsformand |