Language of document :

Rettens dom af 15. juni 2011 - V mod Kommissionen

(Sag T-510/09 P) 1

(Appel - personalesag - ansættelse - afvisning af ansættelse på grund af fysisk uegnethed til at udøve hvervet - Personalerettens begrundelsespligt)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: V (Bruxelles, Belgien) (ved advokat É. Boigelot)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og D. Martin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling) den 21. oktober 2009 i sag F-33/08, V mod Kommissionen (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser) med påstand om ophævelse af denne dom

Konklusion

1)    Retten for EU-personalesagers dom af 21. oktober 2009 i sag F-33/08, V mod Kommissionen ophæves, for så vidt som Personaleretten undlod at tage stilling til et anbringende, som V havde fremsat under retsmødet, vedrørende den omstændighed, at formanden for lægeudvalget ikke er opført på listen over autoriserede belgiske læger.

2)    I øvrigt forkastes appellen.

3)    Europa-Kommissionen frifindes i sag F-33/08.

4)    V bærer sine egne omkostninger og betaler de sagsomkostninger, som Europa-Kommissionen har afholdt i appelsagen. Sagsomkostningerne i den sag, der gav anledning til ovennævnte dom i sagen V mod Kommissionen, fordeles således som det er fastsat i punkt 2 og 3 i dommens konklusion.

____________

1 - EUT C 161 af 19.6.2010.