RETTENS DOM (Appelafdelingen)

15. juni 2011

Sag T-510/09 P

V

mod

Europa-Kommissionen

»Appel – personalesag – ansættelse – afvisning af ansættelse på grund af fysisk uegnethed til at udøve hvervet – Personalerettens begrundelsespligt«

Angående:      Appel af dom afsagt at Retten for EU-personalesager (Første Afdeling) den 21. oktober 2009 i sag F-33/08, V mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 403, og II-A-1, s. 2159, med påstand om, at denne dom ophæves.

Udfald:      Retten for EU-personalesagers dom af 21. oktober 2009 i sag F-33/08, V mod Kommissionen, ophæves, for så vidt som Personaleretten undlod at tage stilling til et anbringende, som V havde fremsat under retsmødet, vedrørende den omstændighed, at formanden for lægeudvalget ikke er opført på listen over autoriserede belgiske læger. I øvrigt forkastes appellen. Europa-Kommissionen frifindes i den af V ved Personaleretten anlagte sag F-33/08. V bærer sine egne omkostninger og betaler de sagsomkostninger, som Europa-Kommissionen har afholdt i appelsagen. Sagsomkostningerne i den sag, der gav anledning til ovennævnte dom i sagen V mod Kommissionen, fordeles således, som det er fastsat i punkt 2 og 3 i dommens konklusion.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – ansættelse – afslag på ansættelse på grund af manglende fysisk egnethed – lægeudtalelsen om manglende fysisk egnethed ulovlig – lægeudvalgets vedtagelse af den endelige udtalelse på grundlag af den ulovlige udtalelse – ulovlighed

(Tjenestemandsvedtægten, art. 33)

2.      Retspleje – foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse – anmodning om fremlæggelse af et dokument – kontrol af den fortrolige karakter – uanvendelighed i tilfælde af afslag baseret på dokumenternes fortrolige karakter i forhold til Retten

(Personalerettens procesreglement, art. 44, stk. 2)

3.      Appel – anbringender – utilstrækkelig begrundelse – Rettens anvendelse af en stiltiende begrundelse – lovlig – grænser – forpligtelse til at tage stilling til enhver påstået tilsidesættelse af retten

(Statutten for Domstolen, art. 36 og bilag I, art. 7, stk. 1)

1.      Den omstændighed, at en negativ lægeudtalelse fra en institutions rådgivende læge, der er udfærdiget efter lægeundersøgelsen i forbindelse med ansættelsen, er behæftet med en ulovlighed, vil kunne berøre lovligheden af den endelige udtalelse afgivet af lægeudvalget, som har fået sagen forelagt i henhold til vedtægtens artikel 33, samt lovligheden af afgørelsen om ikke at tilbyde ansættelse, som vedtages på grundlag af nævnte endelige udtalelse.

I denne forbindelse gælder, at selv om det er korrekt, at lægeudvalget er i stand til at foretage en fuldstændig og upartisk fornyet undersøgelse af ansøgerens situation, kan sagen imidlertid ikke i mangel af en lovlig negativ udtalelse afgivet af den rådgivende læge med føje forelægges lægeudvalget.

(jf. præmis 51 og 52)

Henvisning til: Retten, 14. april 1994, sag T-10/93, A mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 119, og II, s. 387, præmis 27

2.      I medfør af artikel 44, stk. 2, i Personalerettens procesreglement kan Personaleretten ved kendelse træffe bestemmelse om fremlæggelse af angiveligt fortrolige dokumenter, idet den forpligter sig til at efterprøve, om den part, som gør gældende, at dokumenterne er fortrolige, kan modsætte sig, at de meddeles modparten. Personalerettens eneste mulige reaktion på en afvisning af at efterkomme en kendelse er at drage konsekvenserne heraf i den afgørelse, hvorved sagens behandling afsluttes, på betingelse af, at Personaleretten har udtømt alle de instrumenter, der står til dens rådighed med henblik på at opnå en fremlæggelse af de pågældende dokumenter.

Det fremgår af nævnte bestemmelse, at visse oplysningers fortrolige karakter ikke kan påberåbes direkte over for Personaleretten. Anvendelsen af denne bestemmelse medfører nemlig nødvendigvis, at Personaleretten får kendskab til indholdet af disse oplysninger og undersøger deres fortrolige karakter med henblik på at afgøre, om de kan meddeles modparten.

I denne forbindelse gælder, at i det tilfælde, hvor en sagsøger, som påberåber sig en beskyttelse af sit privatliv, afviser, at indholdet af dokumenter, som er underlagt lægelig tavshedspligt, og som indehaves af sagsøgte, kommer til Personalerettens kendskab, kan denne ikke anvende artikel 44, stk. 2, i sit procesreglement, eftersom denne bestemmelse ikke omfatter det tilfælde, hvorefter en part påberåber sig fortrolighed over for Personaleretten med henblik på at modsætte sig, at dokumenter, som han imidlertid anser for nyttige med henblik på en løsning af tvisten, fremsendes til denne.

(jf. præmis 72-75)

Henvisning til: Retten, 12. maj 2010, sag T-560/08 P, Kommissionen mod Meierhofer, Sml. II, s. 1739, præmis 68-74

3.      Selv om den begrundelsespligt, der påhviler Personaleretten i henhold til artikel 36, første punktum, og artikel 7, stk. 1, i bilag I til statutten for Domstolen, ikke indebærer, at Personaleretten skal tage nærmere stilling til hvert eneste anbringende, som påberåbes af parterne, navnlig når det ikke er tilstrækkeligt klart og præcist og ikke er underbygget af udførlige beviser, pålægger den imidlertid Personaleretten at undersøge alle de tilsidesættelser af retten, som er påberåbt for den. Personalerettens begrundelse kan således være stiltiende under den forudsætning, at den sætter den person, der er berørt af en afgørelse afsagt af denne ret, i stand til at opnå kendskab til begrundelsen for denne afgørelse og sætter Retten i stand til at råde over tilstrækkelige oplysninger til at udøve sin kontrol.

I denne forbindelse skal en af Personaleretten afsagt dom annulleres, for så vidt som den ikke tager stilling til et anbringende, som blev drøftet under retsmødet, og som udgør et særskilt anbringende, som ikke kan knyttes til nogen af de anbringender, der er fremført i processkrifterne. Hvis referatet af retsmødet ikke tager anbringendet i betragtning, og dommen ikke nævner det på noget tidspunkt, er sagsøgeren nemlig ikke i stand til at forstå begrundelsen for, at dette anbringende ikke er medtaget i Personalerettens begrundelse.

(jf. præmis 83 og 85-88)

Henvisning til: Domstolen, 21. september 2006, sag C-105/04 P, Nederlandse Federatieve Vereniging voor de Groothandel op Elektrotechnisch Gebied mod Kommissionen, Sml. I, s. 8725, præmis 72; Domstolen, 25. oktober 2007, sag C-167/06 P, Komninou m.fl. mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 2; Domstolen, 9. oktober 2008, sag C-16/07 P, Chetcuti mod Kommissionen, Sml. I, s. 7469, præmis 87