RETTENS KENDELSE (Appelafdelingen)

19. juni 2014

Sag T-503/13 P

Luigi Marcuccio

mod

Europa-Kommissionen

»Appel – personalesag – tjenestemænd – artikel 14 i Personalerettens procesreglement – princip om en domstol oprettet ved lov – afvisning af sagen i første instans som åbenbart ugrundet – stævning indgivet pr. telefax påført en ikke-håndskrevet signatur fra advokaten – stævningen indgivet pr. telefax og originaleksemplaret indgivet efterfølgende ikke identiske – sagen for sent anlagt – påstand om betaling af et vist beløb i form af en fjerdedel af sagsomkostningerne i sag F-56/09 – appel åbenbart ugrundet«

Angående:      Appel af kendelse afsagt af Retten for EU-personalesager (enedommer) den 12. juli 2013, Marcuccio mod Kommissionen (sag F-32/12), med påstand om ophævelse af denne kendelse.

Udfald:      Appellen forkastes. Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger i forbindelse med denne sag.

Sammendrag

1.      Retslig procedure – omfordeling af en sag som følge af intern omstrukturering af Personaleretten – tilsidesættelse af princippet om en domstol oprettet ved lov – foreligger ikke

(Personalerettens procesreglement, art. 14)

2.      Retslig procedure – omfordeling af en sag som følge af intern omstrukturering af Personaleretten – udpegelse af en anden dommer end den refererende dommer i afdelingen med tre dommere til at træffe afgørelse som enedommer – tilsidesættelse af princippet om en domstol oprettet ved lov – foreligger ikke

(Personalerettens procesreglement, art. 14)

3.      Retslig procedure – stævning – formkrav – en advokats håndskrevne underskrift – fremsendelse af stævningen pr. telefax og underskrift ved anvendelse af stempel – manglende overensstemmelse med underskriften på den originale stævning – ikke muligt at tage datoen for modtagelsen af telefaxen i betragtning ved vurderingen af, om appelfristen er overholdt

(Statutten for Domstolen, art. 21; Personalerettens procesreglement, art. 34, stk. 1 og 6)

1.      Hvad angår betingelserne for, at en sag kan henvises til en enkelt dommer i henhold til artikel 14 i Personalerettens procesreglement og parternes rettigheder i denne forbindelse, opstiller procesreglementet de betingelser, som berettiger en sådan henvisning, idet en sag, der er henvist til en afdeling, for det første kan afgøres af en enkelt dommer, når der ikke er vanskeligheder forbundet med de retsspørgsmål eller de faktiske omstændigheder, sagen rejser, når sagen ikke er af særlig betydning, eller der ikke foreligger særlige omstændigheder. Den i artikel 14 omhandlede procedure giver for det andet parterne mulighed for at fremsætte bemærkninger, inden der træffes afgørelse om at henvise sagen til en enkelt dommer. Heraf følger, at princippet om en domstol oprettet ved lov ikke er tilsidesat.

(jf. præmis 14)

2.      Selv om navnet på den refererende dommer, der har sæde i en afdeling med tre dommere, ikke fremgår af sagens akter i første instans, inden der træffes afgørelse om at henvise sagen til en enkelt dommer, er dette ikke ensbetydende med, at den enkelte dommer i strid med princippet om en domstol oprettet ved lov slet ikke er blevet udpeget af den refererende dommer i afdelingen med tre dommere.

(jf. præmis 15)

3.      Når underskriften på et dokument fremsendt pr. telefax såvel i tilfælde af en underskrift påført ved et stempel som i tilfælde af en håndskrevet underskrift ikke svaret til underskriften på det originaleksemplar af stævningen, som indgives efterfølgende, medfører denne forskel de samme retsvirkninger, nemlig at det er umuligt at tage hensyn til det dokument, der er modtaget pr. telefax, ved vurderingen af, om søgsmålsfristen er overholdt.

(jf. præmis 22)