Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 22. februar 2005 af K & L Ruppert Stiftung & Co. Handels-KG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-86/05)

(Det sprog, stævningen er affattet på: tysk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 22. februar 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af K & L Ruppert Stiftung & Co. Handels-KG, Weilheim (Tyskland), ved Rechtsanwältin D. Spohn. Den anden part i sagen for appelkammeret var Natália Christina Lopes de Almeida Cunha, Cláudia Couto Simões og Marly Lima Jatobá, Vila Nova de Gaia (Portugal).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Afgørelse truffet den 7. december 2004 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R-328/2004-1 annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøgerne om EF-varemærket:

Natália Cristina Lopes de Almeida Cunha, Cláudia Couto Simões og Marly Lima Jatobá

EF-varemærket, der søges registreret:

Figurmærket "CORPO livre" for varer i klasse 18 og 25 (tasker, beklædningsgenstande) - ansøgning nr. 1 811 470.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

Sagsøgeren.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

Det nationale og internationale ordmærke "LIVRE" for varer i klasse 25 (beklædningsgenstande og fodtøj).

Indsigelsesafdelingens afgørelse:

Indsigelsen forkastes, da de indleverede beviser for brug betragtes som indgivet for sent, og brugen af det varemærke, som indsigelsen støttes på, kan derfor ikke betragtes som godtgjort.

Appelkammerets afgørelse:

Sagsøgerens klage afslås.

Søgsmålsgrunde:

Forkert anvendelse af regel 71 sammenholdt med regel 22 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13. december 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker ¹ samt artikel 74, stk. 2 i forordning (EF) nr. 40/94. Disse bestemmelser giver også i inter partes-sager mulighed for udøvelse af et skøn, for så vidt angår hensyntagen til dokumenter. Sagsøgte har imidlertid ikke udøvet dette skøn.

____________

¹ - EFT L 303, s. 1.