Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 6. november 2007 - Omega mod KHIM - Omega Engineering (Ω OMEGA)

(Sag T-90/05) 1

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om Ω OMEGA som EF-figur- og -ordmærke - det ældre nationale ordmærke OMEGA - relativ registreringshindring - EF-varemærkeansøgerens påberåbelse af et nationalt varemærke, der er identisk med det ansøgte varemærke og ældre end det til støtte for indsigelsen påberåbte nationale varemærke - risiko for forveksling)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Omega SA (Bienne, Schweiz) (først ved avocats P. González-Bueno Catalán de Ocón og E. Armijo Chávarri, dernæst ved P. González-Bueno Catalán de Ocón)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Omega Engineering, Inc. (Stamford, Connecticut, De Forenede Stater) (ved solicitor C. Algar)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 10. december 2004 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 330/2002-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Omega Engineering, Inc. og Omega SA.

Konklusion

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

Omega SA betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 115 af 14.5.2005.