Sag anlagt den 26. marts 2007 - Imelios mod Kommissionen

(Sag T-97/07)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Imelios SA (Vélizi Villacoublay, Frankrig) (ved avocat C. Curtil)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, principalt, vedrørende sagsbehandlingen, at den procedure, der blev fulgt af OLAF og Kommissionen, ikke var kontradiktorisk, at OLAF efter eget udsagn gjorde brug af anonyme kilder, at OLAF og Kommissionen har afvist at fremsende kontrolrapporten til sagsøgeren, at Kommissionens beslutning ikke er begrundet og følgelig annulleres debetnotaen.

Det fastslås, subsidiært, at den af sagsøgeren fremlagte dokumentation ikke er blevet taget i betragtning, at [...]-koncernens ansvar ikke er blevet undersøgt og følgelig annulleres debetnotaen.

Det konstateres under alle omstændigheder, at den sidste del af tilskuddet ikke er blevet udbetalt til sagsøgeren, selvom selskabet ikke på nogen måde har givet afkald herpå, og følgelig tilpligtes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber at betale sagsøgeren et beløb på 34 368 EUR med tillæg af renter fra tidspunktet for anlæggelse af dette søgsmål, at betale sagsøgeren en erstatning på 50 000 EUR, at betale sagsøgeren 50 000 EUR til dækning af afholdte sagsomkostninger og i øvrigt at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den 21. december 1999 indgik sagsøgeren en kontrakt IST-199-10934 - ASSIST vedrørende projektet "Knowledge Management for Help Desk Operators", der blev indgået inden for rammerne af det femte rammeprogram for Fællesskabets indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration på området for et brugervenligt informationssamfund (1998-2002), med De Europæiske Fællesskaber, repræsenteret ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

Som følge af en undersøgelse, der blev gennemført af OLAF, og efter OLAF's revisionsrapport udstedte Kommissionen en debetnota til sagsøgeren med krav om tilbagebetaling af det beløb, der allerede var udbetalt som fællesskabstilskud, i henhold til den relevante bestemmelse i kontrakten, der gjorde det muligt for Kommissionen at kræve en sådan tilbagebetaling i tilfælde af konstatering af alvorlige økonomiske uregelmæssigheder i forbindelse med projektets gennemførelse. Dette er den anfægtede beslutning inden for rammerne af dette søgsmål. Sagsøgeren har endvidere nedlagt påstand om, at Retten tilpligter Kommissionen at udbetale den sidste del af tilskuddet samt at erstatte den skade, som sagsøgeren har lidt, for det første, som følge af den omstændighed, at betaling af den sidste del af tilskuddet ikke har fundet sted og, for det andet, som følge af de af OLAF og derefter Kommissionen indledte procedurer.

Til støtte for annullationspåstanden gør sagsøgeren gældende, at der er sket tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder, bl.a. retten til kontradiktion, under den af OLAF foretagne kontrolundersøgelse af "ASSIST"-projektet. Sagsøgeren gør gældende, at sagsøgeren ikke havde mulighed for at fremlægge relevante betragtninger i undersøgelsesfasen, og at OLAF's endelige rapport, hvorpå Kommissionens beslutning er støttet, ikke er blevet tilsendt sagsøgeren, hvilket således udgør en hindring for sagsøgerens svar på de beskyldninger, som er rejst mod selskabet.

Endvidere gør sagsøgeren gældende, at beslutningen savner begrundelse og at meddelelsen af klagepunkter blev fremsendt for sent.

Subsidiært gør sagsøgeren flere anbringender vedrørende grundlaget for den anfægtede beslutning gældende, bl.a. den omstændighed, at Kommissionen ikke har taget den dokumentation for afholdte omkostninger, som sagsøgeren har fremlagt, i betragtning. Sagsøgeren hævder i øvrigt, at det er LA POSTE-koncernen, der er den virkelige tilskudsmodtager, og ikke sagsøgeren, der bør betragtes som ansvarlig for eventuelle begåede uregelmæssigheder.

____________