Rettens kendelse (Ottende Afdeling) af 10. april 2008 – Imelios mod Kommissionen

(Sag T-97/07)

»Annullationssøgsmål – erstatningssøgsmål – Det Europæiske Fællesskabs femte rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (1998-2002) – voldgiftsklausul – debetnota – påstand ikke taget til følge«

1.                     Retspleje – hjemmelen for et søgsmål – sagsøgerens og ikke Fællesskabets retsinstansers valg (jf. præmis 19)

2.                     Annullationssøgsmål – søgsmål, der i realiteten vedrører en tvist af kontraktmæssig art – Fællesskabets retsinstanser inkompetente – afvisning (art. 230 EF og 238 EF) (jf. præmis 21, 22 og 27-30)

3.                     Annullationssøgsmål – søgsmål, der i realiteten vedrører en tvist af kontraktmæssig art – omkvalificering af søgsmålet – afvisning [art. 230 EF og 238 EF; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 32-34)

4.                     Retspleje – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålgrundene [Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c) og d)] (jf. præmis 39-41)

5.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – retsstridighed – skade – årsagsforbindelse [art. 288, stk. 2, EF; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c) og d)] (jf. præmis 45-47)

Angående

For det første påstand om annullation af den beslutning, Kommissionen har vedtaget på foranledning af en revisionsrapport fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og som var indeholdt i debetnotaen af 17. januar 2007, hvorved de forskud, som var blevet udbetalt inden for rammerne af kontrakten IST-1999-10934-Assist om projektet »Knowledge Management for Help Desk Operators« blev krævet tilbage – en kontrakt, der var indgået inden for rammerne af det femte rammeprogram for Fællesskabets indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration på området for et brugervenligt informationssamfund (1998-2002) – for det andet påstand om betaling af et beløb på 34 368 EUR for den resterende rate af den støtte, som skulle udbetales ifølge nævnte kontrakt, og for det tredje påstand om erstatning for den skade, som sagsøgeren hævder at have lidt på grund af beslutningens vedtagelse.

Konklusion

1) Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2) Imelios SA bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.