Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 19. januar 2005

i sag T-387/03, Proteome Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) 1.

(EF-varemærker - ordmærket BIOKNOWLEDGE - absolutte registreringshindringer - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 40/94 - beskrivende tegn)

(Processprog: engelsk)

I sag T-387/03, Proteome Inc., Beverly, Massachusetts (De Forenede Stater), ved barrister M. Edenborough, solicitors C. Jones, A. Brodie og C. Loweth, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtigede: P. Bullock og S. Laitinen), angående en påstand om annullation af den afgørelse, der blev truffet den 25. august 2003 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 0707/2002 4), og af den afgørelse, der blev truffet den 21. juni 2002 af undersøgeren, hvorved registrering af ordmærket BIOKNOWLEDGE blev afslået, har Retten (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Azizi, og dommerne M. Jaeger og F. Dehousse; justitssekretær: H. Jung, den 19. januar 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 21 af 24.1.2004.