Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 25. november 2003 af Proteome, Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design).

(Sag T-387/03)

(Processprog: engelsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 25. november 2003 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Proteome, Inc., Beverley, Massachusetts (USA), ved barrister, Dr. Michael Edenborough og solicitors Cerryg Jones, Alexandra Brodie og Carina Loweth.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Afgørelse truffet af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 0707/2002-4 annulleres.

Afgørelse truffet den 21. juni 2002 af undersøgelsesafdelingen annulleres.

Harmoniseringskontoret genbehandler EF-varemærkeansøgning nr. 1 544 766 med henblik på at fremme ansøgningen til offentliggørelse.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i forbindelse med nærværende sag, sagen for appelkammeret samt for undersøgelsesafdelingen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:
Proteome, Inc.
EF-varemærket, der søges registreret:
Ordmærket "BIOKNOWLEDGE" for visse varer og tjenesteydelser i klasse 9 (databaser m.v.), 16 (tryksager m.v. vedrørende informationslagre i forbindelse med organismer) og 42 (informations- og computervirksomhed m.v.) (ansøgning nr. 1544766).
Undersøgelsesafdelingens afgørelse:
Afslag på registrering.
Appelkammerets afgørelse:
Afslag på klagen.
Søgsmålsgrunde:
Urigtig anvendelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 40/94 1.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT L 1994 11, s. 1).