Language of document :

Sag anlagt den 3. juni 2013 – LemonAid Beverages mod KHIM – Prêt à Manger (Europe) (Lemonaid)

(Sag T-298/13)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: LemonAid Beverages GmbH (Hamburg, Tyskland) (ved advokaterne U. Lüken og J. Natzel)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Prêt à Manger (Europe) Ltd (London, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 13. marts 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 276/2012-2), hvorved det Andet Appelkammer stadfæstede annullationsafdelingens afgørelse om at erklære EF-varemærke nr. 007 089 444 for ugyldigt, for så vidt angår de anfægtede varer i klasse 32 og 33, og den tilsvarende afgørelse truffet den 20. december 2011 af annullationsafdelingen ved Harmoniseringskontoret (sag 4123 C), annulleres.

Ugyldighedsbegæringen af 7. januar 2010 vedrørende EF-varemærke nr. 007 089 444 forkastes i det hele.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »Lemonaid« – EF-varemærkeregistrering nr. 7 089 444

Indehaver af EF-varemærket: LemonAid Beverages GmbH

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Prêt à Manger (Europe) Ltd

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Ugyldighedsbegæringen er støttet på grundene i henhold til artikel 53, stk. 1, litra c) og artikel 8, stk. 4, i Rådets forordning nr. 207/2009

Annullationsafdelingens afgørelse: Det anfægtede EF-varemærke blev erklæret ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 53, stk. 1, sammenholdt med artikel 8, stk. 4, i Rådets forordning nr. 207/2009.