Sag T-462/13
Comunidad Autónoma del País Vasco (Spanien)
og
Itelazpi, SA
mod
Europa-Kommissionen
»Statsstøtte – digital-tv – støtte til implementering af jordsendt digital-tv i fjerntliggende og mindre urbaniserede områder i Spanien – afgørelse, der erklærer støtten delvis forenelig og delvis uforenelig med det indre marked – fordel – tjenesteydelser af almen økonomisk interesse – artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF – ny støtte«
Sammendrag – Rettens dom (Femte Afdeling) af 26. november 2015
1. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – kommissionsafgørelse rettet til en medlemsstat om, at en støtte er uforenelig med det indre marked – søgsmål anlagt af en regional myndighed, der har tildelt den nævnte støtte – formaliteten
(Art. 263, stk. 4, TEUF)
2. Annullationssøgsmål – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – to sagsøgeres anlæggelse af ét og samme søgsmål – mulighed for at antage den ene af sagsøgernes søgsmål til realitetsbehandling – nødvendigt at undersøge, om den anden sagsøgers søgsmål kan antages til realitetsbehandling – foreligger ikke
(Art. 263 TEUF)
3. Statsstøtte – begreb – foranstaltninger med henblik på kompensation for udgifter til offentlig tjeneste, som en virksomhed har påtaget sig – første betingelse fastsat i Altmark-dommen – klart definerede public service-forpligtelser – ingen begunstiget virksomhed, der faktisk har en service public-forpligtelse – omfattet af begrebet
(Art. 107, stk. 1, TEUF)
4. Konkurrence – EU-regler – adressater – virksomheder – begreb – udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed – statsligt organ, som udøver erhvervsmæssig virksomhed, og som har en status som juridisk person, der adskiller sig fra denne stat – ingen indflydelse på, om der består økonomiske forbindelser mellem staten og dette organ
(Art. 107, stk. 1, TEUF)
5. Konkurrence – virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – radio- og tv-sektoren – fastlæggelse af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse – sondring mellem leveringen af en radio- og tv-spredningsydelse og driften af radio- og tv-spredningsnettene – lovlig
(Art. 107, stk. 1, TEUF; tillægsprotokol nr. 29 til EU- og EUF-traktaterne)
6. Statsstøtte – Kommissionens afgørelse – judiciel kontrol – fri bedømmelse af de faktiske omstændigheder og beviserne
7. Konkurrence – virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almen økonomisk interesse – radio- og tv-sektoren – definition af tjenesteydelsen med drift af net som en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse – betingelse – overholdelse af princippet om teknologisk neutralitet
(Art. 107, stk. 1, TEUF og art. 108 TEUF)
8. Statsstøtte – begreb – foranstaltninger med henblik på kompensation for udgifter til offentlig tjeneste, som en virksomhed har påtaget sig – fjerde betingelse opstillet i Altmark-dommen – utilstrækkelig angivelse af udgifterne til investering og de løbende udgifter, der fremgår af aftalerne – en myndigheds levering foretaget med dennes egne midler – utilstrækkelig omstændighed til at sikre de lavest mulige omkostninger for samfundet
(Art. 107, stk. 1, TEUF)
9. Statsstøtte – forbud – undtagelser – Kommissionens skøn – judiciel kontrol – grænser
(Art. 107, stk. 3, TEUF)
10. Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – meddelelsen om digital overgang – retlig karakter – vejledende regler, hvorved Kommissionen har pålagt sig selv en begrænsning ved udøvelsen af sit skøn
(Art. 107, stk. 3, TEUF og art. 108 TEUF; Kommissionens meddelelse COM (2003) 541 final)
11. Statsstøtte – forbud – undtagelser – hensyntagen til den situation, der bestod på det tidspunkt, hvor foranstaltningen blev truffet
(Art. 107, stk. 3, TEUF)
12. Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan anses for forenelig med det indre marked – vurdering i betragtning af artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF – hensyntagen til en tidligere praksis – udelukket
[Art. 107, stk. 3, litra c), TEUF]
13. Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – statens på hinanden følgende indgreb, der indbyrdes er uadskilleligt forbundet – vurdering af foranstaltningerne samlet set – lovlig
(Art. 107, stk. 3, TEUF og art. 108 TEUF)
14. Statsstøtte – eksisterende og ny støtte – foranstaltning, der ændrer en eksisterende støtteordning – ændring, der påvirker ordningens indhold – kvalifikation af en ordning som ny støtte
[Art. 108, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 1, litra c); Kommissionens forordning nr. 794/2004, art. 4, stk. 1]
1. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 34)
2. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 34)
3. Inden for statsstøtteområdet følger det af det første kriterium i Altmark-dommen, at en virksomhed, der modtager kompensation, faktisk skal være pålagt forpligtelser til offentlig tjeneste, og at disse forpligtelser skal være klart definerede.
Selv om medlemsstaterne har en stor skønsbeføjelse med hensyn til definitionen af det, de anser for at være en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse, er denne ikke ubegrænset og kan ikke udøves vilkårligt med det ene formål at undtage en bestemt sektor fra anvendelsen af konkurrencereglerne. For at kunne kvalificeres som en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse skal den pågældende tjenesteydelse have en sådan almindelig økonomisk interesse, at det adskiller sig fra andre af erhvervslivets aktiviteter.
I den forbindelse tager omfanget af Rettens undersøgelse af Kommissionens bedømmelse nødvendigvis hensyn til, at Kommissionen kun kan stille spørgsmålstegn ved en medlemsstats definition af en tjenesteydelse som en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse i tilfælde af en åbenbar fejl. Retten skal imidlertid ved denne undersøgelse sikre sig, at visse minimumskriterier er overholdt, bl.a. at den erhvervsdrivende får overdraget en opgave i form af en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse ved en offentlig myndighedsakt, samt at opgaven skal have en generel og bindende karakter.
Det første kriterium i Altmark-dommen er således ikke opfyldt, hvis tjenesteydelsen ikke er klart defineret som offentlig tjeneste. Den omstændighed alene, at en tjenesteydelse i national ret udpeges som havende almen interesse, betyder endvidere ikke, at enhver operatør, som udfører den, er pålagt at udføre klart definerede public service-forpligtelser som omhandlet i denne dom. Kvalifikationen af en tjenesteydelse som en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse kræver nemlig, at ansvaret for dens drift er overgivet til bestemte virksomheder.
(jf. præmis 42, 50-54 og 57)
4. Hvad angår anvendelsen af konkurrencereglerne skal der sondres mellem den situation, hvor staten optræder som udøver af offentlig myndighed, og den, hvor den udøver erhvervsmæssig virksomhed af industriel eller handelsmæssig art, hvorved der udbydes varer og tjenesteydelser på markedet. Det er i denne forbindelse uden betydning, om staten udøver virksomheden direkte gennem et organ, som er en del af den offentlige administration, eller gennem et organ, som staten har indrømmet særlige eller eksklusive rettigheder.
Spørgsmålet om, hvorvidt et organ, der i henhold til national ret er udpeget til at udøve økonomisk virksomhed, er en selvstændig juridisk person i forhold til staten, er uden indflydelse på, om der består økonomiske forbindelser mellem staten og dette organ, og dermed om dette organ har mulighed for at modtage statsstøtte i artikel 107, stk. 1, TEUF’s forstand.
(jf. præmis 61 og 62)
5. Inden for statsstøtte og som led i kontrollen med kvalificeringen af en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse kan Kommissionen med føje sondre mellem leveringen af en radio- og tv-spredningsydelse og driften af radio- og tv-spredningsnettene.
Transmissionen er ganske vist uundværlig for radio- og tv-spredningen. Der skal dog sondres mellem radio- og tv-spredningsydelsen og driften af spredningsnettene. Der er nemlig tale om to forskellige aktiviteter, der udøves af to forskellige virksomheder, der virker på forskellige markeder. Hvor radio- og tv-spredningsydelsen sikres af tv-selskaber, sikres driften af spredningsnettene af operatører af signaludsendelsesplatforme, nemlig jordbaserede og satellitbaserede platforme, kabel-platforme eller gennem bredbåndsadgang på internettet.
Protokol nr. 29 om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne, der supplerer EU-traktaten og EUF-traktaten, finder anvendelse i radio- og tv-spredningssektoren, og nærmere bestemt på finansieringen af den offentlige tjeneste, der er tildelt radio- og tv-spredningsorganer, hvorimod finansiering af operatørerne af signaludsendelsesplatformene ikke er omfattet af denne protokol. Endvidere har formålet med den nævnte protokol, der er at sikre de demokratiske, sociale og kulturelle behov i samfundet og bevare mediepluralisme, ikke nogen forbindelse med valget af spredningsteknologi.
(jf. præmis 65-67, 69 og 70)
6. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 71)
7. På statsstøtteområdet følger det af traktatens almindelige opbygning, at proceduren i artikel 108 TEUF aldrig må føre til resultater, der er i strid med traktatens mere specifikke bestemmelser. Medlemsstaternes skønsmargen til at definere deres tjenesteydelser af almen økonomisk interesse må ikke udøves, således at det giver grundlag for en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, som hvad angår tjenesten med drift af net navnlig sikres af princippet om teknologisk neutralitet.
Når der eksisterer flere transmissionsplatforme, kan det således ikke findes, at den ene af dem er grundlæggende for transmissionen af radio- og tv-spredningssignaler, uden at princippet om teknologisk neutralitet overholdes. De nationale myndigheder må ved at definere tjenesten med drift af et net som en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse således ikke forskelsbehandle de øvrige platforme. En ordning med ufordrejet konkurrence som den, der foreskrives i EUF-traktaten, kan kun garanteres, hvis de forskellige erhvervsdrivende sikres lige muligheder.
Overholdelsen af princippet om teknologisk neutralitet indebærer imidlertid ikke, at definitionen af en bestemt platform til drift af radio- og tv-spredningsnet i alle tilfælde udgør en åbenbar fejl. Når Kommissionen ikke foretager en grundigere undersøgelse af medlemsstatens valg, kan den således ikke med føje konstatere, at de nationale myndigheder har begået en åbenbar fejl ved definitionen af en bestemt platform til drift af et net. En sådan fejl har imidlertid ingen betydning, hvis det første kriterium i Altmark-dommen ikke er opfyldt, idet tjenesteydelsen med drift af tv-spredningsnettene ikke var klart og præcist defineret som en offentlig tjeneste
(jf. præmis 77-79)
8. Inden for statsstøtte og med henblik på at vurdere om det fjerde kriterium, der er fastsat i Altmark-dommen, er opfyldt i et konkret tilfælde, erstatter angivelsen af udgifterne til investering og de anslåede løbende udgifter i interinstitutionelle aftaler, som er indgået mellem myndighederne i en medlemsstats selvstyrende region, ikke en analyse af de udgifter, som en gennemsnitsvirksomhed, der er veldrevet og tilstrækkeligt udstyret til at kunne opfylde de stillede krav til den offentlige tjeneste, ville have ved at opfylde forpligtelserne, idet der skal tages hensyn til de hermed forbundne indtægter og til en rimelig fortjeneste ved opfyldelsen af forpligtelserne.
Den omstændighed alene, at en myndighed leverer en tjeneste, udgør heller ikke en sikring for lavere udgifter for offentligheden.
(jf. præmis 80, 84 og 87)
9. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 105, 106 og 112)
10. Kommissionen har fremhævet betydningen af princippet om teknologisk neutralitet på området for overgangen fra analog til digital tv-spredning i punkt 2.1.3 i meddelelsen om digital overgang af 2003. Betingelsen om teknologisk neutralitet i denne meddelelses forstand foreskriver navnlig, at afviklingen af den analoge spredning på et bestemt territorium kun kan ske, hvis næsten alle husstande modtager digitale tjenester, og at der med henblik på at nå dette mål skal tages hensyn til alle transmissionsmetoder. Når Kommissionen fastsætter de kriterier, den agter at anvende ved udøvelsen af sit skøn, i sådanne retsakter, som er i overensstemmelse med traktaten, følger der heraf, at den har pålagt sig selv en begrænsning i sin kompetence, da det påhviler den at overholde de vejledende regler, som den har pålagt sig selv.
(jf. præmis 109)
11. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 116, 119-121, 123 og 124)
12. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 129)
13. Inden for statsstøtte skal de forskellige statslige indgreb på nationalt, regionalt og kommunalt plan analyseres i betragtning af deres virkninger, hvorfor Kommissionen, når disse indgreb er så indbyrdes nært forbundet, kan betragte dem som én enkelt støtteordning iværksat af de offentlige myndigheder i en medlemsstat.
Endvidere kan Kommissionen i forbindelse med en støtteordning i afgørelsens begrundelse begrænse sig til at undersøge den omhandlede ordnings kendetegn ved bedømmelsen af, om den er nødvendig for at virkeliggøre et af de formål, hvortil der henvises i artikel 107, stk. 3, TEUF. Kommissionen er dermed ikke i en afgørelse vedrørende en sådan ordning forpligtet til at foretage en undersøgelse af den støtte, der i hvert enkelt individuelt tilfælde er tildelt i henhold til en sådan ordning. Det er alene ved tilbagesøgningen af støtte, at det er nødvendigt at efterprøve hver berørt virksomheds individuelle situation.
(jf. præmis 133 og 134)
14. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 146-150)