Language of document :





Rettens kendelse (Ottende Afdeling) af 30. juni 2011 – Tecnoprocess mod Kommissionen

(Sag T-403/09)

»Erstatningssøgsmål – ugrundet berigelse – stævning – formkrav – afvisning«

1.                     Retspleje – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – ingen fremstilling af retlige søgsmålsgrunde i stævningen – generel henvisning til andre skriftlige indlæg, der er vedlagt som bilag til stævningen – afvisning [Domstolens statut, art. 21, stk. 1, og art. 53, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 35, 36 og 45)

2.                     EU-ret – principper – princippet om forbud mod ugrundet berigelse for Unionen – retsmidler – erstatningssøgsmål – betingelse – berigelse hos Unionen uden retsgrundlag og tilsvarende tab for sagsøgeren (art. 235 EF og 288, stk. 2, EF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47) (jf. præmis 43)

Angående

Søgsmål dels med påstand om at det fastslås, at Europa-Kommissionen og Den Europæiske Unions delegationer i Marokko og i Nigeria har opnået uberettiget berigelse, dels med påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale 114 069,94 EUR med rente.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Tecnoprocess Srl betaler sagens omkostninger.