RETTENS KENDELSE (Appelafdelingen)

5. maj 2011

Sag T-402/09 P

Luigi Marcuccio

mod

Europa-Kommissionen

»Appel – personalesag – tjenestemænd – ordning om dækning af risikoen for ulykker og erhvervssygdomme for tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber – proceduren for anerkendelse af en sygdoms erhvervsmæssige oprindelse – åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet«

Angående: Appel af kendelse afsagt af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling) den 20. juli 2009, Marcuccio mod Kommissionen (sag F-86/07, Sml. Pers. I-A-1, s. 271, og II-A-1, s. 1467), med påstand om ophævelse af denne kendelse.

Udfald: Appellen forkastes, idet det er åbenbart, at den delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet. Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger i forbindelse med appelsagen.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – erstatningssøgsmål – påstand om annullation af de administrative afgørelser om afslag på ansøgning om erstatning

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2.      Tjenestemænd – psykisk chikane – begreb – adfærd, som objektivt set har til formål at miskreditere den pågældende eller at forringe hans arbejdsvilkår

(Tjenestemandsvedtægten, art. 12 a, stk. 3)

3.      Tjenestemænd – psykisk chikane – bevisbyrde – den pågældendes forpligtelse til at føre bevis

(Tjenestemandsvedtægten, art. 12a, stk. 3)

4.      Appel – anbringender – Rettens prøvelse af Personalerettens bedømmelse af beviser – udelukket, medmindre de er gengivet forkert

(Statutten for Domstolen, bilag I, art. 11)

5.      Appel – anbringender – Rettens prøvelse af bedømmelsen af bevismaterialet – ikke omfattet

(Art. 256, stk. 2, TEUF)

1.      I personalesager har den stiltiende afvisning af en ansøgning om erstatning indgivet til ansættelsesmyndigheden udelukkende den virkning at gøre det muligt for den skadelidte part at rejse sag om erstatning ved Unionens retsinstanser, og berører ikke Personalerettens konklusion vedrørende afvisning af påstanden om annullation af dette afslag.

(jf. præmis 23)

Henvisning til:

Retten, 6. marts 2001, sag T-77/99, Ojha mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 61, og II, s. 293, præmis 68

2.       Psykisk chikane er en adfærd, som objektivt set har til formål at miskreditere en kollega eller forsætligt forringe hans arbejdsvilkår.

(jf. præmis 35)

Henvisning til:

Retten, 16. maj 2006, sag T-73/05, Magone mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 107, og II-A-2, s. 485, præmis 79

3.       Den tjenestemand, der påstår at være offer for psykisk chikane, skal føre bevis for denne chikane.

(jf. præmis 39)

4.      I henhold til artikel 11 i bilag I til statutten for Domstolen er en appel til Retten begrænset til retsspørgsmål. Det er alene Personaleretten, der er kompetent til at fastlægge de faktiske omstændigheder i sagen, når bortses fra tilfælde, hvor den indholdsmæssige urigtighed af dens konstateringer følger af akterne i den sag, den har behandlet, og til at tage stilling til disse faktiske omstændigheder. Vurderingen af de faktiske omstændigheder udgør derfor ikke et retsspørgsmål, der som sådant er undergivet Rettens prøvelsesret, medmindre de beviser, der er fremlagt for Personaleretten, er gengivet forkert.

(jf. præmis 43)

Henvisning til:

Domstolen, 2. oktober 2001, sag C-449/99 P, EIB mod Hautem, Sml. I, s. 6733, præmis 44; Domstolen, 5. juni 2003, sag C-121/01 P, O’Hannrachain mod Parlamentet, Sml. I, s. 5539, præmis 35; Domstolen, 27. april 2006, sag C-230/05 P, L mod Kommissionen, , præmis 45

5.      Hvad angår en begæring om foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse fremsat af en af sagens parter bemærkes, at det alene tilkommer Personaleretten i dennes egenskab af førsteinstans at bedømme, om det er nødvendigt at supplere bevismaterialet i de sager, der forelægges til afgørelse.

(jf. præmis 50)

Henvisning til:

Domstolen, 10. juli 2001, sag C-315/99 P, Ismeri Europa mod Revisionsretten, Sml. I, s. 5281, præmis 19