Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 11. december 2003 af Manuel Simões dos Santos mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-409/03)

(Processprog: fransk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 11. december 2003 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Manuel Simões dos Santos, Alicante (Spanien), ved abogado Antonio Creus Carreras.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Annullation af ansættelsesmyndighedens stiltiende afslag på sagsøgerens klage samt af dens beslutning af 14. februar 2003 om fastsættelse af det oprindelige antal point for fortjenester for forfremmelsesåret 2002, for så vidt som sagsøgerens anciennitet i Europa-Parlamentet herved begrænses.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren var tjenestemand ved Europa-Parlamentet og blev overflyttet til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) den 1. oktober 1998. Med den anfægtede beslutning meddelte Harmoniseringskontoret ham hans point for fortjenester for forfremmelsesåret 2002. Ved beregningen af disse begrænsede Harmoniseringskontoret sagsøgerens anciennitet i lønklasse til fem år og tog følgelig ikke hensyn til perioden fra den 1. januar 1991 til den 31. oktober 1993.

Til støtte for annullationspåstanden har sagsøgeren for det første anført, at der er sket tilsidesættelse af artikel 1 i Harmoniseringskontorets beslutning ADM 02-39 rev om karrieren for og forfremmelse af tjenestemænd og midlertidigt ansatte samt af legalitetsprincippet, retssikkerhedsprincippet og ligebehandlingsprincippet. Han har endvidere anført, at vedtægten er tilsidesat, idet de principper, der finder anvendelse ved overførsel mellem institutioner, ikke er blevet overholdt, ligesom princippet om beskyttelse af sagsøgerens berettigede forventning er blevet tilsidesat i forbindelse med, at overførslen blev accepteret. Sagsøgeren har endelig anført, at begrundelsespligten er tilsidesat i den anfægtede beslutning, og at proportionalitetsprincippet er tilsidesat.

____________