Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 18. december 2003 af Hoechst AG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-410/03)

(Processprog: tysk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 18. december 2003 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Hoechst AG, Frankfurt am Main (Tyskland) ved Rechtsanwälte M. Klusmann og V. Turner.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Den anfægtede beslutning annulleres for så vidt angår sagsøgeren.

Subsidiært nedsættes bøden, som sagsøgeren blev pålagt ved den anfægtede beslutning, med et passende beløb.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ved beslutning K(2003) 3426 af 1. oktober 2003 fastslog Kommissionen, at sagsøgeren og fire andre virksomheder havde tilsidesat artikel 81, stk. 1, EF ved at have deltaget i en kompleks, sammenhængende og fortsat aftale og ved at have samordnet deres adfærd på sorbatmarkedet, hvorved de blandt andet fastsatte målpriser. Sagsøgeren blev pålagt en bøde på 99 mio. EUR.

Sagsøgeren har anfægtet beslutningen og gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat princippet om god forvaltningsskik ved under den administrative procedure uretmæssigt at have begunstiget en anden virksomhed. Begge virksomheder samarbejdede med Kommissionen allerede i slutningen af 1998, og sagsøgeren hævder, at den anden virksomhed uretmæssigt blev begunstiget.

Ud over påstanden om uregelmæssigheder ved behandlingen af sagsøgerens sag anføres det, at virksomheden på trods af anmodninger herom blev nægtet aktindsigt i Kommissionens dokumenter. Kommissionen har allerede givet adgang til visse interne dokumenter inden for rammerne af den almindelige aktindsigt, hvorfor den ikke længere kan henvise til den almindelige fortrolighed vedrørende de omhandlede interne dokumenter. Endvidere blev sagsøgeren ikke tilsendt en fuldstændig eller en tilstrækkelig forståelig udgave af beslutningen, idet man uberettiget havde tildækket første del af beslutningen, som bl.a. gør bødeberegningen uforståelig.

Endvidere klager sagsøgeren over udmålingsfejl og retlige fejl ved bødefastsættelsen. Virksomheden har anført, at grundbeløbet er uforholdsmæssigt på grund af den manglende ligebehandling i forhold til de andre deltagere i proceduren, men ligeledes på grund af de urigtigt påståede negative omstændigheder og den urigtigt påståede deltagelse i kartellet som "leder". Sagsøgeren hævder, at bødernes grundbeløb for virksomhederne var fejlagtig, navnlig fordi den japanske producents yderligere kartelaktiviteter ikke blev taget i betragtning. Sagsøgeren har endvidere anfægtet bødeforhøjelsen på 30% på grund af den angivelige rolle som "Ringleader" samt det yderlige tillæg på 50% for gentagelsesovertrædelser. Med hensyn til bedømmelsen af virksomhedens samarbejde har sagsøgeren protesteret mod, at man ikke blev anset for den første samarbejdende virksomhed.

Desuden har sagsøgeren påtalt, at der ikke blev foretaget nogen modregning af den tidligere pålagte amerikanske sanktion vedrørende samme sag, og man henholder sig til den også over for tredjestater gældende grundsætning ne bis in idem, som ikke forbyder en yderligere procedure, men som påbyder en modregning af den tidligere sanktion.

Endelig har sagsøgeren påtalt den i Menneskerettighedskonventionens artikel 6, stk. 1's, forstand urimeligt lange procedure, som skyldtes Kommissionens årelange passivitet i procedurens første stadium, og virksomheden gør gældende, at forbuddet på grund af den i mellemtiden foretagne afhændelse af det omhandlede forretningsområde var retsstridig.

____________