Language of document : ECLI:EU:C:2019:204

Sag C-724/17

Vantaan kaupunki

m o d

Skanska Industrial Solutions Oy m.fl.,

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein oikeus)

 Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. marts 2019

»Præjudiciel forelæggelse – konkurrence – artikel 101 TEUF – erstatning for en skade, som er forvoldt af et kartel, der er forbudt i henhold til denne artikel – fastlæggelse af den enhed, der er erstatningsansvarlig – flere på hinanden efterfølgende juridiske enheder – begrebet »virksomhed« – kriterium om økonomisk kontinuitet«

1.        Karteller – forbud – direkte virkning – borgernes ret til at kræve erstatning for den lidte skade – nærmere regler for udøvelsen

(Art. 101, stk. 1, TEUF)

(jf. præmis 24-27, 43 og 44)

2.        Karteller – forbud – direkte virkning – borgernes ret til at kræve erstatning for den lidte skade – fastlæggelse af den enhed, der er forpligtet til at yde erstatning for den lidte skade – anvendelse af EU-retten – virksomhed – artikel 11, stk. 1, i direktiv 2014/104 om visse regler for søgsmål i henhold til national ret angående erstatning. – solidarisk ansvarlige virksomheder – ingen betydning

(Art. 101 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/104, art. 11, stk. 1)

(jf. præmis 28-35)

3.        Karteller – forbud – direkte virkning – borgernes ret til at kræve erstatning for den lidte skade – fastlæggelse af den enhed, der er forpligtet til at yde erstatning for den lidte skade – virksomhed – begreb – økonomisk enhed – enhed, der udgøres af flere fysiske eller juridiske personer – omstrukturering af en virksomhed – juridisk person ansvarlig for virksomhedens drift under overtrædelsen – bortfald som følge af en anden virksomheds overtagelse – erhververen tillægges ansvaret – lovlig – betingelser

(Art. 101 TEUF)

(jf. præmis 36-40)

4.        Karteller – forbud – direkte virkning – borgernes ret til at kræve erstatning for den lidte skade – fastlæggelse af den enhed, der er forpligtet til at yde erstatning for den lidte skade – virksomhed – situation med økonomisk kontinuitet – retspraksis vedrørende Kommissionens pålæggelse af bøder – anvendelse på et erstatningssøgsmål

(Art. 101 TEUF)

(jf. præmis 41-47)

5.        Karteller – forbud – direkte virkning – borgernes ret til at kræve erstatning for den lidte skade – fastlæggelse af den enhed, der er forpligtet til at yde erstatning for den lidte skade – virksomhed – økonomisk identitet mellem det selskab, der har deltaget i overtrædelsen, og det erhvervende selskab

(Art. 101 TEUF)

(jf. præmis 48-51 samt domskonkl.)

6.        Præjudicielle spørgsmål – fortolkning – tidsmæssige virkninger af fortolkende domme – tilbagevirkende gyldighed – Domstolens begrænsning heraf – betingelser – dommens væsentligste finansielle følger for den pågældende medlemsstat – risiko for alvorlige økonomiske følger, navnlig fordi der er stiftet mange retsforhold i god tro – incitament for borgere og nationale myndigheder til at udvise en adfærd, der ikke er forenelig med EU-retten – adfærd udvist af andre medlemsstater og Kommissionen, der eventuelt har bidraget til usikkerhed – betingelser, der ikke er overholdt

(Art. 267 TEUF)

(jf. præmis 54-58)

Resumé

I dommen i sagen Skanska Industrial Solutions m.fl. (sag C-724/17), der blev afsagt den 14. marts 2019, tog Domstolen stilling til en anmodning om præjudiciel afgørelse, der omhandlede traktatbestemmelserne om karteller, og udtalte, at i en situation, hvor samtlige aktier i selskaber, der har deltaget i et kartel, er blevet erhvervet af andre selskaber, der har opløst disse førstnævnte selskaber og videreført deres forretningsmæssige aktiviteter, kan de erhvervende selskaber holdes ansvarlige for en skade, der er forvoldt af dette kartel.

I den foreliggende sag blev der i perioden fra 1994 til 2002 gennemført et kartel i Finland. Dette kartel, der vedrørte opdeling af markeder, priser og afgivelse af tilbud, omfattede hele denne medlemsstat og kunne ligeledes påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. Mellem 2000 og 2003 erhvervede de sagsøgte selskaber samtlige aktier i flere af deltagerne i kartellet, som de derefter opløste i forbindelse med frivillige likvidationsprocedurer. Ved dom af 29. september 2009 afsagde den øverste domstol i forvaltningsretlige sager i Finland dom over deltagerne i kartellet for overtrædelse af den finske lov om restriktioner for konkurrencen og af traktatens bestemmelser om karteller. På grundlag af denne dom forsøgte den finske by Vantaa at få erstatning fra de erhvervende selskaber for den skade, som kartellet havde forvoldt, hvilket den blev nægtet med den begrundelse, at de regler om erstatningsansvar, der er fastsat i finsk ret, bestemmer, at det kun er den juridiske enhed, som har forvoldt skaden, der er ansvarlig.

Den forelæggende ret ønskede med det første og det andet spørgsmål nærmere bestemt oplyst, om traktatens bestemmelser vedrørende karteller skal fortolkes således, at de erhvervende selskaber kan holdes ansvarlige for en skade, der er forvoldt af dette kartel.

Domstolen fastslog, at spørgsmålet om fastlæggelsen af den enhed, der er forpligtet til at yde erstatning for en skade, der er forvoldt af et kartel, er direkte reguleret af EU-retten. Da ansvaret for en skade, der følger af overtrædelser af EU’s konkurrenceregler, har en personlig karakter, påhviler det den virksomhed, der har overtrådt disse regler, at stå til regnskab for den skade, som er forvoldt ved overtrædelsen. De enheder, der er forpligtet til at yde erstatning for den skade, der er forvoldt ved en aftale eller en praksis, der er forbudt i henhold til artikel 101 TEUF, er de virksomheder som omhandlet i denne bestemmelse, der har deltaget i denne aftale eller praksis.

Begrebet »virksomhed« som omhandlet i artikel 101 TEUF omfatter enhver enhed, som udøver økonomisk virksomhed, uanset denne enheds retlige status og dens finansieringsmåde, og kendetegner en økonomisk enhed, også når denne økonomiske enhed juridisk set udgøres af flere fysiske eller juridiske personer.

Når en enhed, der har begået en overtrædelse af EU-konkurrencereglerne, er genstand for en retlig eller organisatorisk ændring, har denne ændring ikke nødvendigvis den virkning, at der opstår en ny virksomhed, der er fritaget for ansvar for den tidligere enheds adfærd i strid med disse regler, såfremt de to enheder er identiske i økonomisk henseende. Hvis virksomheder, der er ansvarlige for skader, som er forvoldt ved en sådan overtrædelse, kunne unddrage sig deres ansvar af den enkle grund, at deres identitet var blevet ændret som følge af omstrukturering, overdragelser eller andre retlige eller organisatoriske ændringer, ville det formål, der forfølges med denne ordning, og den effektive virkning af disse regler blive bragt i fare.

I den foreliggende sag fremgik det, at der var økonomisk kontinuitet mellem de erhvervende selskaber på den ene side og de selskaber, der deltog i det omhandlede kartel, på den anden side. De erhvervende selskaber bar dermed de sidstnævnte selskabers ansvar for den skade, der var forvoldt ved dette kartel.