Sag T-72/17

Gabriele Schmid

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

»EU-varemærker – fortabelsessag – international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret – figurmærket Steirisches Kürbiskernöl – beskyttet geografisk betegnelse – artikel 15, artikel 51, stk. 1, litra a), og artikel 55, stk. 1, i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 18, artikel 58, stk. 1, litra a), og artikel 62, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1001] – reel brug af varemærket – varemærkemæssig brug«

Sammendrag – Rettens dom (Niende Afdeling) af 7. juni 2018

1.      EU-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – rettens adgang til at omgøre den anfægtede afgørelse – grænser

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65, stk. 3)

2.      EU-varemærker – bemærkninger fra tredjemand og indsigelse – behandling af indsigelsen – bevis for brug af det ældre varemærke – reel brug – begreb – bedømmelseskriterier

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 15, stk. 1)

3.      EU-varemærker – bemærkninger fra tredjemand og indsigelse – behandling af indsigelsen – bevis for brug af det ældre varemærke – reel brug – begreb – brug af en beskyttet geografisk betegnelse,der er registreret som et individuelt mærke

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 15, stk. 1)

4.      EU-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – fortabelsesgrunde – manglende reel brug af varemærket – figurmærket Steirisches Kürbiskernöl

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 15, stk. 1, og art. 51, stk. § 1, litra a)]

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 25 og 62)

2.      Hvad angår artikel 15, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 om EU-varemærker fremgår det af fast retspraksis, at et varemærke er genstand for »reel brug« i henhold til denne bestemmelse, når det i overensstemmelse med varemærkets væsentligste funktion, som er at garantere oprindelsen af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, anvendes med henblik på at skabe eller bevare en afsætningsmulighed for disse varer og tjenesteydelser, bortset fra en rent symbolsk brug, der alene gøres med henblik på at bevare de til registreringen knyttede rettigheder.

Den omstændighed, at et varemærke anvendes til at skabe eller bevare en afsætningsmulighed for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, og ikke alene med det formål at bevare de til registreringen knyttede rettigheder, er imidlertid ikke tilstrækkeligt med henblik på at konkludere, at der foreligger »reel brug« som omhandlet i artikel 15, stk. 1, i forordning nr. 207/2009. Det er ligeså uomgængeligt, at denne brug af varemærket sker i overensstemmelse med varemærkets væsentligste funktion.

Hvad angår individuelle varemærker består denne væsentlige funktion i over for forbrugeren eller den endelige bruger at garantere oprindelsen af den vare eller tjenesteydelse, der er omfattet af varemærket, hvorved denne sættes i stand til uden risiko for forveksling at adskille varen eller tjenesteydelsen fra varer eller tjenesteydelser med en anden oprindelse. For at varemærket kan udøve sin funktion som en væsentlig bestanddel af den ordning med loyal konkurrence, som skal gennemføres og opretholdes efter traktaten, skal det således udgøre en garanti for, at alle varer eller tjenesteydelser, der er forsynet med det, er blevet fremstillet under kontrol af én bestemt virksomhed, der er ansvarlig for deres kvalitet.

Behovet for, at der i forbindelse med anvendelsen af artikel 15, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 foreligger en brug, der er i overensstemmelse med den væsentligste funktion om at garantere oprindelsen, afspejler den omstændighed, at selv om et varemærke ganske vist ligeledes kan være genstand for brug i overensstemmelse med andre funktioner, såsom den, der består i at garantere varens eller tjenesteydelsens kvalitet, eller kommunikations-, investerings- eller reklamefunktioner, er varemærket dog underlagt de sanktioner, der er fastsat i denne forordning, når det inden for en sammenhængende periode på fem år ikke er blevet brugt i overensstemmelse med dets væsentligste funktion. I et sådant tilfælde erklæres EU-varemærkeindehaverens ret fortabt i henhold til artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009, medmindre denne med rette kan gøre gældende, at der foreligger rimelige grunde til, at en sådan brug vedrørende opfyldelse af varemærkets væsentligste funktion ikke har fundet sted.

(jf. præmis 42-45)

3.      Det fremgår imidlertid af retspraksis, at såfremt brugen af et individuelt varemærke, der samtidig med, at det angiver den geografiske oprindelse og alle de kvaliteter, der kan henføres til denne oprindelse for varer fra forskellige producenter, ikke over for forbrugerne garanterer, at disse varer eller disse tjenesteydelser hidrører fra én bestemt virksomhed, der fører kontrol med disses fremstilling eller levering, og som derfor kan tillægges ansvaret for de nævnte varers eller tjenesteydelsers kvalitet, er en sådan brug ikke foretaget i overensstemmelse med funktionen som oprindelsesbetegnelse.

Der foreligger nemlig ikke brug i overensstemmelse med det individuelle varemærkes væsentligste funktion, såfremt det anbringes på varerne alene med det formål at udgøre en angivelse af den geografiske oprindelse og af de kvaliteter ved de omhandlede varer, som kan henføres til de omhandlede varers oprindelse, og ikke med det formål at endvidere sikre, at disse varer hidrører fra én bestemt virksomhed, der har ført kontrol med deres fremstilling, og som kan tillægges ansvaret for deres kvalitet.

(jf. præmis 48 og 49)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 50-53 og 55-59)