Language of document :

Sag anlagt den 30. november 2012 - Alfa-Beta Vassilopoulos mod KHIM - Henkel (AB terra Leaf)

(Sag T-522/12)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Alfa-Beta Vassilopoulos SA (Gerakas Attikis, Grækenland) (ved advokat N. Lymperis)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Henkel AG & Co. KGaA (Düsseldorf, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 1. oktober 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2122/2011-4) annulleres, og klagen tages til følge, idet varemærkeansøgning AB TERRA LEAF (& figur) nr. 8573651 registreres for alle de ansøgte varer.

Harmoniseringskontoret og Henkel AG & Co. KGaA tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de omkostninger, der er opstået i forbindelse med indsigelses- og klagesagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Alfa-Beta Vassilopoulos SA

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket "AB terra Leaf" i sort og hvid for varer i klasse 3, 5 og 16 - EF-varemærkeansøgning nr. 8573651

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Henkel AG & Co. KGaA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 33472909 af ordmærket "TERRA" for varer i klasse 3 og 21

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge for alle de omtvistede varer

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 75 i Rådets forordning nr. 207/2009.

____________