Language of document :

Rettens kendelse af 6. december 2023 – Birių Krovinių Terminalas mod Rådet

(Sag T-287/23) 1

(Annullationssøgsmål – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger iværksat på baggrund af situationen i Belarus og Belarus’ involvering i den russiske aggression mod Ukraine – forbud mod køb, import eller overførsel af potaske fra Belarus – forhindring af transit af potaske fra Belarus via Litauens område – søgsmålsfrist – afvisning)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Birių Krovinių Terminalas UAB (Klaipeda, Litauen) (ved advokat V. Ostrovskis)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Boggio-Tomasaz, B. Driessen og A. Antoniadis, som befuldmægtigede, bistået af advokat E. Raoult)

Sagens genstand

Med søgsmålet anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af dels artikel 2g, stk. 1 og 1a, i Rådets afgørelse 2012/642/FUSP af 15. oktober 2023 om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland (EUT 2012, L 285, s. 1), som ændret af Rådets afgørelse (FUSP) 2023/421 af 24. februar 2023 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus og Belarus’ involvering i den russiske aggression mod Ukraine (EUT 2023, L 61, s. 41), dels artikel 1i og bilag VIII i Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 om indførelse af restriktive foranstaltninger over for præsident Lukashenko og visse embedsmænd i Belarus (EUT 2006, L 134, s. 1), således som den fremtræder efter afgørelse 2023/421, for så vidt som de relevante restriktioner forbyder overførsel af potaske fra Belarus.

Konklusion

Sagen afvises.

Det er ufornødent at træffe afgørelse om Republikken Litauens anmodning om intervention.

Birių Krovinių Terminalas UAB betaler sagsomkostningerne.

Republikken Litauen bærer sine egne omkostninger i forbindelse med anmodningen om intervention.

____________

1     EUT C 252 af 17.7.2023.