Sag anlagt den 15. november 2012 - Ryanair mod Kommissionen
(Sag T-500/12)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Ryanair Ltd (Dublin, Irland) (ved barrister B. Kennelly og advokaterne E. Vahida og I. Metaxas-Maragkidis)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Annulation af artikel 1 i Kommissionens afgørelse af 25. juli 2012 i statsstøttesag SA.29064 (2011/C) (ex 2011/NN), som fastslår, at de differentierede satser, som blev anvendt i den irske lufttransportafgift (air travel tax, herefter "ATT") i perioden fra den 30. marts 2009 til den 1. marts 2011, udgjorde ulovlig statsstøtte, der var i strid med artikel 107, stk. 1, TEUF.
Annullation af samme afgørelses artikel 4, 5, og 6.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.
Første anbringende, hvorefter Kommissionen begik en retlig fejl, da den fastslog, at satsen på 10 EUR i ATT var den "normale" eller "legitime" "standard"-sats, til trods for at denne højere sats på alle relevante tidspunkter var i strid med EU-retten.
Andet anbringende, hvorefter Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved bedømmelsen af den fordel, som blev indrømmet i henhold til ATT, da den fandt, at Ryanair og Aer Arann befandt sig i den samme situation hvad angik den økonomiske fordel og den konkurrencefordel, som ATT indebar, idet Kommissionen helt så bort fra ATT's særlige virkninger for konkurrencen mellem Ryanair og Aer Lingus, begik en fejl ved vurderingen af den angivelige fordel, som Ryanair opnåede i forhold til andre ikke-irske flyselskaber og ikke tog hensyn til den skade, som Ryanair blev påført ved ATT's fordelagtige virkninger for Ryanairs konkurrenter.
Tredje anbringende, hvorefter Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til afgørelsen om tilbagesøgning ved at fratage Irland det nødvendige skøn i forbindelse med at bedømme, i hvilket omfang statsstøtten fordrejede konkurrencen, og således genoprette den situation, som forelå tidligere, ved at undlade at analysere relevansen af de berøre flyselskabers mulighed for at overvælte ATT på deres kunder og ved at undlade at tage hensyn til de konkurrencefordrejninger, som vil opstå som følge af afgørelsen om tilbagesøgning kombineret med den ret til tilbagebetaling, som de flyselskaber, der angiveligt har modtaget støtten, har i medfør af EU-retten og irsk ret.
Fjerde anbringende, hvorefter Kommissionen undlod at meddele Ryanair sin beslutning om tilbagesøgning som krævet i henhold til artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 og artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Femte anbringende, hvorefter Kommissionen tilsidesatte sin begrundelsespligt ved - som en fravigelse af fast retspraksis - at undlade at begrunde, hvorfor satsen på 10 EUR både kunne være i strid med EU-retten og samtidigt en "normal" og "legitim" referencesats og ved at undlade at analysere de økonomiske og konkurrencemæssige virkninger af den omhandlede foranstaltning.
____________1 - Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).