Sag T-499/12

HSH Investment Holdings Coinvest-C Sàrl og HSH Investment Holdings FSO Sàrl

mod

Europa-Kommissionen

»Statsstøtte – banksektoren – omstrukturering af HSH Nordbank – afgørelse, hvorved støtten under visse betingelser erklæres forenelig med det indre marked – annullationssøgsmål – ikke individuelt berørt – støttemodtagerens minoritetsaktionær – begrebet forskellig interesse – delvis afvisning – udvanding af kapital«

Sammendrag – Rettens dom (Ottende Afdeling) af 12. november 2015

1.      Annullationssøgsmål – søgsmålsinteresse – søgsmål, der anlægges af en sagsøger, der ikke er adressat for den anfægtede afgørelse – formaliteten – betingelse – retsakt, som har retligt bindende virkninger i forhold til sagsøgeren

(Art. 263, stk. 4, TEUF)

2.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – søgsmålskompetence – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – kommissionsafgørelse, hvorved støtten erklæres forenelig med fællesmarkedet under visse betingelser – individuelt berørt – kriterier – egenskab af part i den administrative procedure – klart afgrænset stilling som forhandlingsleder foreligger ikke – afvisning

(Art. 263, stk. 4, TEUF)

3.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – kommissionsafgørelse, hvorved støtten erklæres forenelig med fællesmarkedet under visse betingelser – søgsmål fra en aktionær i den støttemodtagende virksomhed – formaliteten – betingelse – søgsmålsinteresse, der er forskellig fra den støttemodtagende virksomheds søgsmålsinteresse

(Art. 263, stk. 4, TEUF)

4.      Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – foreligger ikke – afvisning

[Rettens procesreglement (1991), art. 44, stk. 1, litra c)]

5.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – kommissionsafgørelse vedrørende statsstøtte

(Art. 296 TEUF)

6.      Statsstøtte – kommissionsafgørelse, hvorved det konstateres, at en national foranstaltning er forenelig med det indre marked på visse betingelser – tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 og af retssikkerhedsprincippet – foreligger ikke

(Art. 107, stk. 3, TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 7)

7.      Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan anses for forenelig med det indre marked – støtte, der har til formål at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi – støtte til finanssektoren i forbindelse med den globale finanskrise – byrdefordeling – fastsættelse af emissionskursen for aktierne inden for rammerne af en rekapitalisering, som berører aktionærerne i den støttemodtagende virksomhed – mulighed for Kommissionen for at afvise at tage hensyn til en risikoafdækning og at kræve at der skal tages hensyn til de forventede omstrukturerings- og kompensationsforanstaltninger – lovlig

[Art. 107, stk. 3, litra b), TEUF; Kommissionens meddelelse 2008/C 270/02]

8.      Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan anses for forenelig med det indre marked – støtte, der har til formål at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi – støtte til finanssektoren i forbindelse med den globale finanskrise – byrdefordeling – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke

[Art. 107, stk. 3, litra b), TEUF]

9.      Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan anses for forenelig med det indre marked – støtte, der har til formål at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi – støtte til finanssektoren i forbindelse med den globale finanskrise – byrdefordeling – utilstrækkelig udvanding af minoritetsaktionærernes deltagelse – korrektion gennem en engangsbetaling til fordel for majoritetsaktionæren – lovlig

[Art. 107, stk. 3, litra b), TEUF]

10.    Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan anses for forenelig med det indre marked – støtte, der har til formål at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi – vurdering – hensyntagen til en tidligere praksis – ikke omfattet

[Art. 107, stk. 3, litra b), TEUF]

1.      Inden for rammerne af en undersøgelse af, om et annullationssøgsmål, der anlægges af en ikke-privilegeret sagsøger, når denne sidstnævnte sag ikke har søgsmålsinteresse, kan antages til realitetsbehandling, er det ufornødent at tage stilling til, om sagsøgeren er umiddelbart og individuelt berørt som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF. I denne forbindelse påhviler det sagsøgeren at føre bevis for sin søgsmålsinteresse, navnlig ved at godtgøre en personlig interesse i, at den anfægtede retsakt annulleres.

Når en ikke-privilegeret sagsøger anlægger et annullationssøgsmål til prøvelse af en retsakt, som han ikke er adressat for, overlapper betingelsen om, at den anfægtede foranstaltnings bindende retsvirkninger skal kunne berøre appellantens interesser gennem en væsentlig ændring af dennes retsstilling, de betingelser, der er fastsat i artikel 263, stk. 4, TEUF. Med henblik på at vurdere, om den anfægtede afgørelse kan gøres til genstand for et søgsmål, skal det derfor undersøges, om denne afgørelse udgør en retsakt, som har retligt bindende virkninger i forhold til sagsøgerne.

(jf. præmis 23 og 25-27)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 29, 30, 33 og 45)

3.      Inden for rammerne af et annullationssøgsmål kan en person, medmindre denne person kan påvise en søgsmålsinteresse, der er forskellig fra den, som den virksomhed, der er berørt af en EU-retsakt, og hvori personen har kapitalinteresser, har, ikke varetage sine interesser i relation til denne retsakt på anden måde end ved at udøve sine interesser som medejer af virksomheden, der selv har ret til at anlægge sag.

I denne forbindelse har en aktionær i en støttemodtagende virksomhed, når aktionærens søgsmål har til formål at opnå annullation i sin helhed af Kommissionens afgørelse, hvorved en støtte erklæres forenelig med det indre marked, ikke en søgsmålsinteresse, der er forskellig fra den støttemodtagende virksomheds søgsmålsinteresse.

Dette er bl.a. tilfældet, når den virksomhed, som uden redningsforanstaltninger, såsom en rekapitalisering, en risikoafdækning og en likviditetsgaranti højst sandsynligt ville være gået konkurs, og selskabets minoritetsaktionærer, som ville have set deres andele blive overdraget til spotpriser eller endog være blevet værdiløse i forbindelse med likvidationsproceduren, ville have tabt deres investering. Endvidere falder interessen hos den aktionær, der ikke deltager i rekapitaliseringen, selv om denne aktionær retligt ville have kunnet, sammen med den rekapitaliserede virksomheds interesse, dvs. at modtage den omhandlede statsstøtte for at sikre den pågældende virksomheds kontinuitet. Såfremt de omhandlede støtteforanstaltninger var blevet anset for uforenelige med det indre marked, ville medlemsstaten have været tvunget til at foretage en tilbagesøgning hos modtageren, hvilket i forhold til dets andel af selskabets kapital ville have indvirket på sagsøgernes økonomiske situation.

En aktionær i en støttemodtagende virksomhed har til gengæld en søgsmålsinteresse, der er forskellig fra denne virksomhed, når aktionærens søgsmål har til formål at opnå delvis annullation af en afgørelse fra Kommissionen, hvoraf visse aspekter af de betingelser, blev opstillet for at erklære støtten forenelig med det indre marked, også hvis det kun er potentielt, krænker aktionærens ejendomsret eller indebærer et mindre vederlag for aktionæren som følge af reduktionen af den nominelle værdi af hver aktie.

Hvad angår en foranstaltning om forbud mod og dernæst begrænsning af udbytteudlodning, er interesserne hos aktionærerne og interesserne hos den støttemodtagende virksomhed imidlertid sammenfaldende, såfremt den fælles interesse med henblik på at sikre en redning af den pågældende virksomhed hos den pågældende virksomhed og samtlige dets aktionærer er at styrke selskabets kernekapitalprocent, således at dette selskab kan forbedre sin kreditvurdering og tiltrække nye investorer. På den ene side kan et selskab kan have interesse i at udlodde udbytte for at udvise loyalitet over for selskabets aktionærer samt belønne deres investeringer og følgelig være påvirket af en foranstaltning om forbud mod og dernæst begrænsning af denne udlodning og kan som en følge deraf anfægte en sådan foranstaltning. På den anden side er en manglende adgang til udbytteudlodning til fordel for selskabet, eftersom egenkapitalen styrkes. Hvad angår aktionærens interesse er denne klart kontekstbestemt. Som hovedregel er en aktionærs interesse på kort sigt at opnå en forrentning, så snart det er muligt og således en udbetaling af udbytte. På mellemlang og lang sigt tilsigter aktionæren, at selskabet udvikler sig for eksempel for at kunne realisere en merværdi i forbindelse med salg af sine aktier og under en krise, såfremt formålet om udvikling af selskabet viser sig ikke at kunne opfyldes, opretholdelse eller genetablering af selskabet.

(jf. præmis 31, 40-43, 57-59 og 61-63)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 64 og 65)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 68-76)

6.      På statsstøtteområdet fastsætter artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel [108 TEUF] fire former for beslutninger, der kan afslutte en formel undersøgelsesprocedure: en beslutning, hvorved det fastslås, at den omhandlede foranstaltning ikke er statsstøtte, en beslutning, der eventuelt efter, at den pågældende medlemsstat har foretaget ændringer, anerkender, at den omhandlede støtte er forenelig med det indre marked (»positiv beslutning«), en beslutning, i henhold til hvilken Kommissionen kan knytte betingelser til en positiv beslutning, hvorved støtte anses for at være forenelig med fællesmarkedet, og påbud, hvorved den kan overvåge, om beslutningen overholdes (»betinget beslutning«), og endelig en beslutning, hvorved Kommissionen fastslår, at støtten er uforenelig med det indre marked (»negativ beslutning«).

En beslutning, hvorved en statsstøtte, der tildeles en virksomhed, kun kan anses for forenelig med det indre marked på betingelse af, at der vedtages korrektioner for så vidt angår byrdefordelingen mellem minoritetsaktionærerne, udgør en betinget beslutning i henhold til artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 659/1999. I en sådan sammenhæng har Kommissionen således ikke behov for at afgøre, om der foreligger indirekte statsstøtte, der blev indrømmet minoritetsaktionærerne, idet det netop var for at undgå, at der forelå statsstøtte, at engangsbetalingen blev vedtaget.

Kommissionen tilsidesætter således hverken artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 eller retssikkerhedsprincippet ved ikke i den anfægtede afgørelses konklusion at udtale sig om, hvorvidt der foreligger indirekte støtte til minoritetsaktionærerne, eftersom det er med henblik på at undgå, at der forelå indirekte støtte, at der blev vedtaget korrektioner for så vidt angår byrdefordelingen mellem aktionærerne med henblik på at forøge minoritetsaktionærernes bidrag.

(jf. præmis 79-81)

7.      På statsstøtteområdet kan Kommissionen ved fastsættelsen af emissionskursen for aktierne inden for rammerne af en rekapitalisering, som berører aktionærerne i den støttemodtagende virksomhed, afvise at tage hensyn til en risikoafdækning og kræve, at der skal tages hensyn til omstrukturerings- og kompensationsforanstaltninger.

Disse sidstnævnte, såsom overdragelsen af porteføljer eller aktivitetsområder, ville nemlig under alle omstændigheder være blevet krævet af markederne og bankerne, så snart virksomhedens overlevelse var blevet sikret, med henblik på at forøge virksomhedens rentabilitet. I denne sammenhæng havde vurderingsrapporten, som Kommissionen med rette har anført i duplikken, til formål at fastlægge værdien af HSH Nordbank uden støtten for på dette grundlag at fastsætte emissionskursen for de aktier, der netop var beregnet til at finansiere støtteforanstaltningerne. Det var således helt normalt, at HSH Nordbank ved fastlæggelsen af virksomhedens værdi tog hensyn til de indskrænkninger, der var forbundet med procedurer, som en forudseende og påpasselig erhvervsdrivende forudgående måtte tage i betragtning. Det samme gælder ikke for de støtteforanstaltninger, der er genstand for den anfægtede afgørelse, og som ikke vedrører bestanddele af virksomhedens værdi på markedet, men udgør undtagelsesvise lempelige vilkår, som er møntet på at undgå denne sidstnævntes konkurs og gøre det muligt for den at komme på fode igen.

I denne forbindelse skal tildelingen af en statsgaranti i henhold til Kommissionens meddelelse om statsstøttereglernes anvendelse på foranstaltninger truffet over for pengeinstitutter i forbindelse med den aktuelle globale finanskrise anses for en hasteforanstaltning og dermed nødvendigvis være midlertidig, og en sådan garanti skal ligeledes ledsages af omstrukturerings- eller afviklingsforanstaltninger for modtageren.

Selv om det er logisk og hensigtsmæssigt, at den støttede virksomhed over for sine handelspartnere og banker beskriver, hvorledes selskabets økonomiske situation ville være efter indrømmelse af risikoafdækningen, kan der ikke tages hensyn til denne sidstnævnte ved fastlæggelsen af værdien af de nye aktier, der blev udstedt i forbindelse med rekapitaliseringen, uden automatisk at foretage en for høj vurdering af den pågældende værdi.

(jf. præmis 101)

8.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 108 og 111-113)

9.      Med henblik på at sikre en byrdefordeling mellem minoritetsaktionærerne og en offentlig institution som hovedaktionær i en støttemodtagende virksomhed er en engangsbetaling, der består i denne støttemodtagende virksomheds betaling af et pengebeløb til den pågældende offentlige institution, som skal anvendes til et apportindskud i den støttemodtagende virksomhed, selv om den i økonomisk henseende har til følge, at værdien af minoritetsaktionærenes post i den støttemodtagende virksomhed formindskes, ikke desto mindre retligt begrundet, for så vidt som den tvinger disse til en deltagelse, der står i forhold til de offentlige aktionærers deltagelse i forbindelse med rekapitaliseringen, således at minoritetsaktionærerne ikke indirekte modtager støtte, og at de omhandlede foranstaltninger kan erklæres forenelige med det indre marked.

(jf. præmis 123)

10.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 126-131)