Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 23. september 2009 - Polen mod Kommissionen

(Sag T-183/07) 

(Miljø - direktiv 2003/87/EF - ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner - Polens nationale plan for tildeling af drivhusgasemissionskvoter for perioden 2008-2012 - tremånedersfrist - medlemsstaternes og Kommissionens respektive kompetencer - ligebehandling - begrundelsespligt - artikel 9, stk. 1 og 3, og artikel 11, stk. 2, i direktiv 2003/87)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Republikken Polen (først ved E. Ośniecka-Tamecka, derefter ved T. Nowakowski, derefter ved T. Kozek, derefter ved M. Dowgielewicz og endelig ved M. Dowgielewicz, M. Jarosz og M. Nowacki, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved U. Wölker og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Republikken Ungarn (ved J. Fazekas, R. Somssich og M. Fehér, som befuldmægtigede), Republikken Litauen (ved D. Kriaučiūnas, som befuldmætiget), og Den Slovakiske Republik (ved J. Čorba og B. Ricziová, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved Z. Bryanston-Cross og C. Gibbs, som befuldmægtigede, bistået af barrister H. Mercer, derefter ved I. Rao og S. Ossowski, som befuldmægtigede, bistået af barrister J. Maurici)

Sagens genstand

Påstand om hel eller delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2007) 1295 endelig udg. af 26. marts 2007 vedrørende den nationale plan for tildeling af drivhusgasemissionskvoter, som Republikken Polen har fremlagt for 2008-2012 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275, s. 32).

Konklusion

1)    Kommissionens beslutning K(2007) 1295 endelig udg. af 26. marts 2007 vedrørende den nationale plan for tildeling af drivhusgasemissionskvoter, som Republikken Polen har fremlagt for 2008-2012 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF annulleres.

2)    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger og betaler de af Republikken Polen afholdte omkostninger.

3)    Republikken Ungarn, Republikken Litauen, Den Slovakiske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer deres egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 155 af 7.7.2007.