Language of document :

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 9. november 2007 - Republikken Polen mod Kommissionen

(Sag T-183/07 R)

(Særlige rettergangsformer - direktiv 2003/87/EF - ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner - Polens nationale plan for tildeling af drivhusgasemissionskvoter for 2008-2012 - Kommissionens beslutning om afslag - begæring om udsættelse af gennemførelsen - manglende uopsættelighed)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Republikken Polen (ved T. Nowakowski, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved U. Wölker og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelse af Kommissionens beslutning K(2007) 1295 endelig udg. af 26. marts 2007 vedrørende en national plan for tildeling af drivhusgasemissionskvoter, som Republikken Polen har fremlagt for 2008-2012, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275, s. 32).

Konklusion

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

____________