Sag T-757/21
(offentliggørelse i uddrag)
Activa – Grillküche GmbH,
mod
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
Rettens dom (Syvende Afdeling) af 26. april 2023
»EF-design – ugyldighedssag – registreret EF-design, der gengiver et grillapparat – offentliggørelse af det tidligere design – artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 6/2002«
EF-design – ugyldighedsgrunde – ingen nyhed – manglende individuel karakter – undtagelse – offentliggørelse foretaget af designeren eller af den, til hvem dennes ret er overgået, inden for 12 måneder fra ansøgning om registrering – hensyntagen til overdragelsesaftaler med tilbagevirkende kraft
(Rådets forordning nr. 6/2002, art. 7, stk. 2)
(jf. præmis 18 og 20-33)
Resumé
Targa GmbH indleverede den 5. april 2016 en ansøgning om registrering af et EF-design, der gengiver et grillapparat (1) i medfør af forordning nr. 6/2002 (2).
Den 14. november 2018 indgav Activa – Grillküche GmbH en ugyldighedsbegæring, idet selskabet gjorde gældende, at designet manglede nyhed og individuel karakter, og påberåbte sig navnlig en brugsmodel, som tidligere var blevet bekendtgjort i Kina den 24. juni 2015 af Guangzhou Hungkay (herefter »den kinesiske brugsmodel«).
Den kinesiske brugsmodel var genstand for to overdragelsesaftaler efter bekendtgørelsen. Guangzhou Hungkay overførte ved den første aftale, der blev indgået den 26. november 2016, alle intellektuelle ejendomsrettigheder vedrørende den kinesiske brugsmodel for Den Europæiske Unions område, herunder Det Forenede Kongerige, til Targa GmbH med virkning fra den 7. oktober 2014. A, der oprindeligt var frembringeren af den kinesiske brugsmodel og ansat i Guangzhou Hungkay, overførte ved en anden aftale indgået den 28. november 2016 samtlige intellektuelle ejendomsrettigheder vedrørende den nævnte kinesiske brugsmodel til sidstnævnte med virkning fra den 7. oktober 2014.
Ugyldighedsbegæringen blev afslået af annullationsafdelingen ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO). Den klage over denne afgørelse, som Activa – Grillküche GmbH indgav, blev ligeledes afslået af appelkammeret. Activa – Grillküche GmbH anlagde herefter sag ved Retten med påstand om annullation af appelkammerets afgørelse.
Retten frifandt EUIPO og behandlede for første gang bl.a. virkningerne af overdragelsesaftaler med tilbagevirkende kraft i forbindelse med undersøgelsen af anvendeligheden af undtagelsen i artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 6/2002 (3), hvorefter der ikke tages hensyn til offentliggørelsen af et design.
Rettens bemærkninger
Først og fremmest bemærkede Retten, at for at undtagelsen i artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 6/2002 kan finde anvendelse i forbindelse med en ugyldighedssag, skal indehaveren af det design, der begæres ugyldigt, godtgøre, at han enten er designeren af det design, der er påberåbt til støtte for den nævnte begæring, eller den, til hvem designerens ret er overgået. I den foreliggende sag havde frembringeren af den kinesiske brugsmodel overført sine immaterialrettigheder til Guanzhou Huangkay ved en overdragelsesaftale med tilbagevirkende kraft. Sidstnævnte havde offentliggjort den kinesiske brugsmodel ved bekendtgørelse i forbindelse med registreringen i Kina af brugsmodellen, som var identisk med det anfægtede design. Guangzhou Hungkay overdrog desuden en del af de intellektuelle ejendomsrettigheder til det design, der svarede til den kinesiske brugsmodel, til Targa GmbH.
Hvad dernæst angår spørgsmålet om, hvorvidt undtagelsen i artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 6/2002 fandt anvendelse i den foreliggende sag, præciserede Retten, at overdragelsesaftalerne var reguleret i gældende national ret, og henviste dels til den rolle, som princippet om aftalefrihed spiller i EU-retten, dels til formålene med forordning nr. 6/2002.
Parternes ret til at indgå aftaler, der indebærer overførsel af ejendomsrettigheder, udspringer nemlig af grundsætningen om aftalefrihed og kan således ikke begrænses, når der ikke er udstedt EU-forskrifter, hvormed der indføres særlige begrænsninger heri. Heraf følger, at en aftalebestemmelse – for så vidt som dens formål ikke er i strid med målsætningerne bag de EU-retlige forskrifter, som finder anvendelse, og ikke indebærer risiko for svig – ikke kan betragtes som ulovlig.
For så vidt angår indholdet af de EU-forskrifter, der fandt anvendelse, forbød forordning nr. 6/2002 i det foreliggende tilfælde for det første ikke, at der i forbindelse med en ugyldighedsbegæring blev taget hensyn til aftaler, der var indgået efter datoen for indgivelsen af en ansøgning om registrering af et design, og hvorved der var foretaget en overførsel med tilbagevirkende kraft af intellektuelle ejendomsrettigheder vedrørende et tidligere design, der var reguleret ved national ret.
For så vidt angår målsætningen bag de EU-retlige forskrifter, som finder anvendelse, er formålet med undtagelsen i artikel 7 i forordning nr. 6/2022 for det andet at give designeren eller den, til hvem dennes ret er overgået, mulighed for at præsentere et design på markedet i en periode på 12 måneder, før han skal iagttage formaliteterne med hensyn til ansøgningen. I denne periode kan designeren eller den, til hvem dennes ret er overgået, sikre sig det pågældende designs forretningsmæssige succes, inden han påtager sig udgifterne til registreringen, uden at frygte, at den offentliggørelse, der finder sted ved denne lejlighed, kan gøres gældende med succes i forbindelse med en ugyldighedssag, der er anlagt efter den eventuelle registrering af det pågældende design. Følgelig har undtagelsen i artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 6/2002 til formål at beskytte de rettigheder, som tilkommer designeren og den, til hvem dennes ret er overgået. I den foreliggende sag blev disse interesser beskyttet ved at tage hensyn til de indgåede overdragelsesaftaler.
For det tredje konstaterede Retten for så vidt angår risikoen for svig, at der ikke forelå nogen indikation af svig eller en samordnet adfærd i forbindelse med overførslen af ejendomsrettighederne gennem overdragelsesaftalerne.
Det fulgte heraf, at EU-retten ikke var til hinder for, at parterne i det foreliggende tilfælde tillagde deres aftaler tilbagevirkende kraft.
Retten konkluderede endelig, at eftersom Guangzhou Hungkay havde offentliggjort den kinesiske brugsmodel ved at bekendtgøre den i Kina den 24. juni 2015, og eftersom Targa GmbH i sin egenskab af den, til hvem Guangzhou Hungkays rettigheder var overgået, havde indgivet en ansøgning om registrering af et identisk design som EF-design den 5. april 2016, dvs. mindre end 12 måneder senere, fandt undtagelsen i artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 6/2002 anvendelse i det foreliggende tilfælde.