PERSONALERETTENS DOM

(Første Afdeling)

8. april 2008

Sag F-134/06

Giovanni Bordini

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – pension – justeringskoefficient – bopælsmedlemsstat – begrebet bopæl – begrebet fast bopæl – dokumentation«

Angående: Sag anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved G. Bordini har nedlagt påstand dels om annullation af Kommissionens ansættelsesmyndigheds afgørelse af 25. januar 2006, hvorved ansættelsesmyndigheden afslog at anvende justeringskoefficienten for Det Forenede Kongerige på hans pension, og om nødvendigt annullation af afgørelsen af 18. august 2006 om afvisning af hans klage af 19. april 2006, og dels om, at Kommissionen tilpligtes af de skyldige beløb, som fremkommer ved en anvendelse af justeringskoefficienten for Det Forenede Kongerige på sagsøgerens pension fra den 1. april 2004, at betale renter beregnet på grundlag af den af ECB fastsatte rentesats for primære refinansieringsoperationer i den pågældende periode, forhøjet med 2 procentpoints.

Udfald: Kommissionen frifindes. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler desuden halvdelen af de af sagsøgeren afholdte omkostninger ved det uformelle møde af 5. juni 2007. Sagsøgeren bærer sine egne omkostninger, bortset fra halvdelen af de afholdte udgifter i forbindelse med det uformelle møde den 5. juni 2007.

Sammendrag

Tjenestemænd – pensioner – justeringskoefficient

(Tjenestemandsvedtægten, art. 82)

Begrebet bopæl som omhandlet i den tidligere vedtægts artikel 82, hvorefter der på pensioner blev anvendt en justeringskoefficient, der er fastsat for det land, hvor den pensionsberettigede godtgør at være bosiddende, omfatter det sted, hvor den tidligere tjenestemand faktisk har etableret midtpunktet for sine interesser, dvs. det sted, hvor den pågældende har villet oprette og stabilisere det varige midtpunkt for sine interesser, og hvor han må antages at afholde sine udgifter. Begrebet bopæl, der ikke er baseret på en rent kvantitativ udmåling af den tid, som personen har tilbragt på det ene eller andet lands område, ud over at være afhængig af det fysiske ophold på et bestemt sted, forudsætter i øvrigt en hensigt om at give denne omstændighed den kontinuitet, som frembringes af livsstil og vedligeholdelse af normale sociale relationer. Begrebet bopæl er særegent for Fællesskabernes offentlige tjeneste og er ikke nødvendigvis sammenfaldende med det indhold, der nationalt tillægges denne term.

(jf. præmis 69 og 86)

Henvisning til:

Retten, 4. juni 2003, forenede sager T-124/01 og T-320/01, Del Vaglio mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 157, og II, s. 767, præmis 70 og den deri nævnte retspraksis, samt præmis 71 og den deri nævnte retspraksis, og præmis 72; 12. september 2005, sag T-320/04, Dionyssopoulou mod Rådet, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 39; 27. september 2006, sag T-416/04, Kontouli mod Rådet, Sml. Pers. I-A-2, s. 181, og II-A-2, s. 897, præmis 71.