Sag anlagt den 18. juli 2006 - Arkema France mod Kommissionen
(Sag T-189/06)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Arkema France (Puteaux, Frankrig) (ved avocat A. Winckler, avocat S. Sorinas og avocat P. Geffriaud)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
- Kommissionens beslutning af 3. maj 2006 i sag COMP/F/38.620 annulleres i henhold til artikel 230 EF, for så vidt den vedrører Arkema.
- Subsidiært annulleres eller nedsættes den bøde, sagsøgeren er blevet pålagt ved denne beslutning, i henhold til artikel 229 EF.
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ved dette søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 1766 endelig udg. af 3. maj 2006 (sag COMP/F/38.620 - Brintoverilte og perborat), hvorved Kommissionen har fastslået, at de virksomheder, som er adressater for beslutningen, herunder sagsøgeren, har tilsidesat artikel 81, stk. 1, EF og EØS-aftalens artikel 53 ved at deltage i et kompleks af aftaler og samordnet praksis, som bestod i udveksling af oplysninger mellem konkurrenterne og aftaler om priser og produktionskapacitet samt overvågning af gennemførelsen af disse aftaler i sektoren for brintoverilte og natriumperborat. Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation eller nedsættelse af den bøde, selskabet er blevet pålagt ved denne beslutning.
Til støtte for sine påstande gør sagsøgeren fire anbringender gældende.
Sagsøgeren gør med sit første anbringende gældende, at Kommissionen ved at tilregne Elf Aquitaine og Total den overtrædelse, der er foretaget af Arkema, på grundlag af en enkel formodning, som var forbundet med, at disse to selskaber besad næsten hele Arkemas kapital på tidspunktet for sagens faktiske forhold, har begået en retlig og faktisk fejl ved anvendelsen af reglerne om at tilregne et moderselskab en praksis, som er gennemført af et datterselskab, og at den herved har tilsidesat princippet om forbud mod forskelsbehandling. Sagsøgeren gør gældende, at selskabet i løbet af undersøgelsen har modsagt denne kontrolformodning. Sagsøgeren gør endvidere gældende, at Kommissionen har tilsidesat begrundelsespligten, som påhviler den i henhold til artikel 253 EF, ligesom princippet om god forvaltningsskik, idet den ikke har besvaret samtlige de argumenter, som sagsøgeren har fremsat i sit svar på klagepunktsmeddelelsen.
Sagsøgeren gør med sit andet anbringende gældende, at Kommissionen har begået en retlig fejl for så vidt den har forhøjet Arkemas bødes "grundbeløb" med 200% som afskrækkende virkning ved at støtte sig på moderselskaberne Elf Aquitaines og Totals omsætning i perioden, idet den påtalte overtrædelse ifølge sagsøgeren ikke kunne tilregnes det ene eller andet af disse selskaber. Som led i dette anbringende gør sagsøgeren subsidiært gældende, at Kommissionen ved at forudsætte, at overtrædelsen kan tilregnes moderselskaberne, har tilsidesat proportionalitetsprincippet og princippet om ligebehandling ved at anvende multiplikationsfaktor 3 på Arkemas bødes "grundbeløb" (dvs. en forhøjelse på 200%) som afskrækkende virkning.
For det tredje gør sagsøgeren gældende, at Arkemas bødes "grundbeløb" i modstrid med gældende ret på grund af gentagelsesvirkningen er blevet forhøjet med 50% ved beslutningen. Sagsøgeren gør gældende, at anvendelsen af gentagelsesbegrebet i den foreliggende sag er åbenbart overdreven og i modstrid med retssikkerhedsprincippet, da der er tale om overtrædelser, som Kommissionen har straffet på grundlag af faktiske forhold, som ligger fjernt fra nutiden. Endvidere har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat princippet om "ne bis in idem" og proportionalitetsprincippet, eftersom den allerede gentagne gange havde taget hensyn til tilstedeværelsen af forudgående straffe i andre nyere beslutninger, hvori Arkemas bøde allerede var blevet forhøjet med 50% på grund af gentagelsesvirkningen. Sagsøgeren har gjort gældende, at selskabet er blevet straffet endnu engang for de samme faktiske forhold.
Endelig gør sagsøgeren gældende, at beslutningen hverken er retligt eller faktisk begrundet for så vidt som sagsøgeren ikke er indrømmet en nedsættelse, der overstiger 30% af bøden, som følge af selskabets samarbejde i løbet af proceduren. Sagsøgeren gør gældende, at Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn samt foretaget urigtig retsanvendelse for så vidt den ikke har anvendt afsnit B i samarbejdsmeddelelsen
1 på sagsøgeren for at indrømme denne en bødenedsættelse på 50%.