RETTENS DOM (Appelafdelingen)
9. december 2009
Sag T-377/08 P
Europa-Kommissionen
mod
Gerhard Birkhoff
»Appel – personalesag – tjenestemænd – social sikring – sygeforsikring – godtgørelse af udgifter til lægebehandling – annullation i første instans af afgørelsen om afslag på forhåndstilladelse til godtgørelse af udgifterne til anskaffelse af en kørestol – urigtig gengivelse af et bevis«
Angående: Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling) den 8. juli 2008, Birkhoff mod Kommissionen (sag F-76/07, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne dom.
Udfald: Dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling) den 8. juli 2008 Birkhoff mod Kommissionen (sag F-76/07, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), ophæves. Afregningskontorets afgørelse af 8. november 2006 annulleres. Gerhard Birkhoff og Europa-Kommissionen bærer deres egne omkostninger i forbindelse med appelsagen. Kommissionen betaler samtlige omkostninger i forbindelse med sagen i første instans.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – social sikring – sygeforsikring – udgifter på grund af sygdom – godtgørelse – afslag – klage – afgørelse om afslag – begrundelsespligt
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)
2. Tjenestemænd – social sikring – sygeforsikring – udgifter på grund af sygdom – godtgørelse – afslag – domstolskontrol – grænser
(Tjenestemandsvedtægten, art. 72)
3. Tjenestemænd – administrationens omsorgspligt – hensyntagen til tjenestemandens interesser
(Ordningen vedrørende sygeforsikring, art. 35, stk. 2)
1. Begrundelsen for en afgørelse om afslag på en klage skal stemme overens med den afgørelse, som klagen er rettet mod.
Når Afregningskontoret således på grundlag af en negativ udtalelse fra den rådgivende læge afviser at afholde visse udgifter til lægebehandling i henhold til artikel 20 i den almindelige ordning, og når den pågældende indgiver en klage over, at den begrundelse, hvorpå dette afslag er baseret, er for generel eller kortfattet, er administrationen berettiget til at fremskaffe mere udførlige grunde under den administrative procedure med henblik på at besvare klagen. Sådanne specifikke grunde vedrørende den individuelle sag, som meddeles forud for anlæggelsen af søgsmålet, skal stemme overens med afgørelsen om afslag og skal derfor anses for at være oplysninger, der er relevante med henblik på at vurdere lovligheden af denne afgørelse.
(jf. præmis 55 og 56)
Henvisning til: Domstolen, 9. december 1993, sag C-115/92 P, Parlamentet mod Volger, Sml. I, s. 6549, præmis 22, Domstolen, 23. september 2004, sag C-150/03 P, Hectors mod Parlamentet, Sml. I, s. 8691, præmis 47-49; Retten, 22. marts 1995, sag T-586/93, Kotzonis mod ØSU, Sml. II, s. 665, præmis 105, Retten, 11. marts 1999, sag T-66/98, Gaspari mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 55, og II, s. 287, præmis 30-33, Retten, 11. maj 2000, sag T-34/99, Pipeaux mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 79, og II, s. 337, præmis 18 og 19, Retten, 6. juli 2004, sag T-281/01, Huygens mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 203, og II, s. 903, præmis 107.
2. Domstolskontrollen omfatter ikke de rent lægelige vurderinger, som skal anses for endelige, når de er tilvejebragt forskriftsmæssigt.
De holdninger, som en rådgivende læge og Lægerådet indtager stillet over for det rent tekniske spørgsmål om, hvorvidt en defekt kørestol, henset til det materiale, der blev anvendt ved fabrikationen af denne og på grund af, at dennes ryg var gået i stykker, med rimelighed kunne repareres, eller om det af sikkerhedsmæssige grunde var berettiget at finansiere erhvervelsen af en ny kørestol, er ikke udtryk for en rent lægelig vurdering. Følgelig finder retspraksis med hensyn til begrænset domstolskontrol af lægelige udtalelser ikke anvendelse i et sådant tilfælde.
(jf. præmis 68-70)
Henvisning til: Domstolen, 19. januar 1988, sag 2/87, Biedermann mod Revisionsretten, Sml. s. 143, præmis 8; Retten, 16. marts 1993, forenede sager T-33/89 og T-74/89, Blackman mod Parlamentet, Sml. II, s. 249, præmis 44, Retten, 12. maj 2004, sag T-191/01, Hecq mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 147, og II, s. 659, præmis 62.
3. Administrationens omsorgspligt over for sine ansatte, der er udtryk for den balance mellem gensidige rettigheder og forpligtelser, som vedtægten har skabt i forholdet mellem den offentlige myndighed og de offentligt ansatte, indebærer bl.a., at myndigheden ikke blot skal tage hensyn til tjenestens interesser, men også til vedkommende tjenestemands interesser, når den træffer afgørelse om en tjenestemands situation.
Ansættelsesmyndigheden tilsidesætter sin omsorgspligt, når den ikke tager hensyn til situationen for en ansøger, som er pensioneret tjenestemand, når denne ansøger om godtgørelse af udgifterne til udskiftning af sin datters defekte kørestol, når nævnte ansættelsesmyndighed hverken er ubekendt med, at ansøgeren bor i en anden medlemsstat end sin datter, eller at kørestolen blev købt i den første medlemsstat og repareret i den anden. Denne situation gør ansøgerens opgave med at påvise årsagen til, at kørestolen gik i stykker, og at godtgøre, at hans lamme datter har brug for en ny kørestol for at kunne føre et anstændigt arbejds- og privatliv, særdeles vanskelig.
Under disse omstændigheder er ansættelsesmyndigheden forpligtet til at indtage en mere aktiv rolle i forbindelse med behandlingen af sagen ved bl.a. at overveje en analog anvendelse af artikel 35, stk. 2, i den fælles ordning vedrørende sygeforsikring for tjenestemænd i Den Europæiske Union, hvorefter administrationen, før den tager stilling til en klage, kan anmode om en udtalelse fra en speciallæge, når konflikten er af lægelig karakter, »idet udgifterne til den sagkyndige undersøgelse påhviler den fælles ordning«. Da en sådan konflikt er af teknisk karakter, bør nævnte myndighed derefter rejse det spørgsmål, om det ud fra et økonomisk synspunkt bør foretrækkes at bistå sagsøgeren med at finde en teknisk ekspert, idet omkostningerne hertil dækkes af den fælles sygeforsikringsordning, eller at overveje at godtgøre udgifterne til anskaffelsen af en ny kørestol, eventuelt inden for grænserne af et vist loft.
(jf. præmis 87-89)
Henvisning til: Domstolen, 28. maj 1980, forenede sager 33/79 og 75/79, Kuhner mod Kommissionen, Sml. s. 1677, præmis 22, Domstolen, 29. juni 1994, sag C-298/93 P, Klinke mod Domstolen, Sml. I, s. 3009, præmis 38; Retten, 27. september 2006, sag T-156/05, Lantzoni mod Domstolen, Sml. Pers. I-A-2, s. 189, og II-A-2, s. 969, præmis 88.