Appel iværksat den 10. september 2008 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 8. juli 2008 af Personaleretten i sag F-76/07, Birkhoff mod Kommissionen

(Sag T-377/08 P)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og B. Eggers)

Den anden part i appelsagen: Gerhard Birkhoff (Weitnau, Tyskland)

Appellantens påstande

Dommen afsagt den 8. juli 2008 af Personaleretten i sag F-76/07, Birkhoff mod Kommissionen, ophæves.

Indstævnte tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med sagen for Personaleretten og appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellen vedrører Personalerettens dom af 8. juli 2008 i sag F-76/07 hvorved Personaleretten annullerede afgørelsen truffet af Afregningskontoret i forbindelse med en klage over afslaget på at godtgøre udgifterne til erhvervelsen af en ny rullestol to år efter den sidste erhvervelse af en ny rullestol med den begrundelse, at der ikke er behov for at erstatte rullestolen.

Kommissionen har til støtte for appellen for det første gjort gældende, at der i den appellerede dom, i strid med gældende fællesskabsret, er foretaget en ny definition af den rådgivende læge og Lægerådets skønsbeføjelse, idet kun uafhængige, lægelige organer ifølge dommen har en sådan skønsbeføjelse.

For det andet underkender dommen enhver betydning af Lægerådets udtalelser, som i praksis er væsentlig ved undersøgelsen af udgifternes nødvendighed, idet det heri bemærkes, at dette organ kun spiller en rådgivende rolle og dets udtalelser ikke offentliggøres. Dette er i strid med fast retspraksis vedrørende sygeforsikringsordningen for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber af 22. marts 2004. Hertil kommer, at disse udtalelser blot udgør en afkræftelig formodning vedrørende udgifternes nødvendighed.

Desuden har Kommissionen anført, at de faktiske omstændigheder er blevet fordrejet, eller at der er begået en fejl ved den retlige kvalificering af de faktiske omstændigheder og tvistens genstand, og at der er sket en tilsidesættelse af begrundelsespligten i dommen, idet en væsentlig del af klageafgørelsen er blevet erklæret ikke-eksisterende.

____________