Sag T-501/13

Karl-May-Verlag GmbH, tidligere Karl May Verwaltungs- und

Vertriebs- GmbH

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked

(Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – ugyldighedssag – EF-ordmærket WINNETOU – absolut registreringshindring – beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 – artikel 52, stk. 1 og 2, i forordning nr. 207/2009 – principperne om EF-varemærkets selvstændighed og uafhængighed – begrundelsespligt«

Sammendrag – Rettens dom (Første Afdeling) af 18. marts 2016

1.      EF-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – lovligheden af et appelkammers afgørelse – hensyntagen til national lovgivning, retspraksis eller teori med henblik på anvendelse af EU-retten – lovlig

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65)

2.      EF-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – ugyldighedsbegæring – fastlæggelse af ugyldighedsgrunde, der ligger til grund for begæringen

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 52, stk. 1, litra a)]

3.      EF-varemærker – definition og erhvervelse af et EF-varemærke – bedømmelse af, om et tegn er egnet til at kunne registreres – udelukkende hensyntagen til de EU-retlige bestemmelser – afgørelser truffet af de nationale myndigheder, som ikke binder Unionens retsinstanser

(Rådets forordning nr. 207/2009)

4.      EF-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – begrundelse for afgørelser – artikel 75, første punktum, i forordning nr. 207/2009 – samme rækkevidde som artikel 296 TEUF

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 75, første punktum)

5.      EF-varemærker – definition og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – separat efterprøvelse af de forskellige registreringshindringer i forhold til hver enkelt af de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af registreringsansøgningen – pligt til at begrunde afslaget på registrering – rækkevidde

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 75, første punktum)

1.      Hverken parterne eller Retten selv kan forhindres i at lade sig inspirere af elementer fra national lovgivning, retspraksis eller teori, da der ikke er tale om, at appelkammeret kritiseres for ikke at have taget hensyn til de faktiske omstændigheder i en bestemt national dom, men om at gøre domme eller teori gældende til støtte for et anbringende om appelkammerets fejlagtige anvendelse af en bestemmelse i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker.

(jf. præmis 18)

2.      For at fastlægge hvilke grunde en ugyldighedsbegæring er støttet på, skal der foretages en undersøgelse af hele begæringen, navnlig under hensyntagen til den detaljerede begrundelse, der underbygger denne.

(jf. præmis 26)

3.      I overensstemmelse med fast retspraksis er EF-varemærkesystemet et selvstændigt system, der består af en helhed af regler, og som forfølger formål, som er særegne for systemet, og dets anvendelse er uafhængig af alle nationale systemer.

Spørgsmålet, hvorvidt et tegn kan registreres som EF-varemærke, skal således udelukkende bedømmes på grundlag af de relevante EU-bestemmelser, som fortolket af Unionens retsinstanser. Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) er således ikke bundet af afgørelser truffet i medlemsstaterne, og dette gælder også, hvor afgørelserne er truffet i henhold til en national lovgivning, der er harmoniseret ved første direktiv 89/104 om varemærker.

Det skal tilføjes, at ingen bestemmelse i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker pålægger Harmoniseringskontoret eller, efter at der anlagt et søgsmål, Retten at komme til resultater, der er identiske med dem, som de nationale myndigheder eller retter er nået til i en tilsvarende situation.

Det følger af retspraksis, der ligeledes er fast, at selv om Harmoniseringskontoret ikke er bundet af de afgørelser, der træffes af de nationale myndigheder, kan disse sidstnævnte afgørelser, uden at være bindende eller afgørende, ikke desto mindre tages i betragtning af Harmoniseringskontoret som indicier inden for rammerne af bedømmelsen af de omhandlede faktiske omstændigheder

Det følger af alle disse elementer, at Harmoniseringskontoret eller Retten uden for det tilfælde, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 207/2009, inden for hvis ramme Harmoniseringskontoret er forpligtet til at anvende national lovgivning, herunder den nationale retspraksis, der er knyttet dertil, ikke kan være bundet af de nationale myndigheders eller retters afgørelser.

(jf. præmis 34-37)

4.      I henhold til artikel 75, første punktum, i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker skal afgørelser truffet af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) begrundes. Den heri fastsatte begrundelsespligt har samme rækkevidde som den, der følger af artikel 296 TEUF, hvorefter begrundelsen klart og utvetydigt skal angive de betragtninger, som den, der har udstedt den anfægtede retsakt, har lagt til grund, således at de berørte parter kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, og således at den kompetente ret kan udøve sin prøvelsesret. Det kræves ikke, at begrundelsen angiver alle de relevante faktiske og retlige momenter, da spørgsmålet, om en retsakts begrundelse opfylder kravene efter artikel 296 TEUF, ikke blot skal vurderes i forhold til ordlyden, men ligeledes til den sammenhæng, hvori den indgår, samt under hensyn til alle de retsregler, som gælder på det pågældende område.

Det bemærkes særligt, at Harmoniseringskontoret, når det giver afslag på registrering af et tegn som EF-varemærke, for at begrunde sin afgørelse skal anføre den absolutte eller relative registreringshindring, der er til hinder for denne registrering, og anføre den bestemmelse, der ligger til grund herfor samt angive de faktiske omstændigheder, det konkret har anset for at foreligge, og som efter dets opfattelse berettiger til at anvende den påberåbte bestemmelse. En sådan begrundelse er i princippet tilstrækkelig

(jf. præmis 53 og 54)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 65-68)