Rettens dom (Første Afdeling) af 16. december 2015 – Koninklijke Luchtvaart Maatschappij mod Kommissionen
(Sag T-28/11)
»Konkurrence – karteller – det europæiske marked for luftfragt – aftaler og samordnet praksis vedrørende flere aspekter af priser for luftfragtydelser (indførelse af brændstoftillæg og sikkerhedstillæg, nægtelse af at betale en kommission af tillæggene) – artikel 101 TEUF, EØS-aftalens artikel 53 og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart – begrundelsespligt«
1. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afgørelse om anvendelse af konkurrencereglerne – kommissionsafgørelse, hvorved der konstateres en overtrædelse og pålægges en bøde – krav, som følger af princippet om effektiv domstolsbeskyttelse – afgørelsens konklusion skal være klar og præcis (art. 101, stk. 1, TEUF og art. 296 TEUF; EØS-aftalen, art. 53; aftalen mellem EF og Schweiz om luftfart, art. 8; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2 og art. 23, stk. 5) (jf. præmis 36-40)
2. Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsafgørelse, hvorved der fastslås en overtrædelse – identificering af de sanktionerede overtrædelser – identificering af de personer, der er genstand for en afgørelse – konklusionens forrang for begrundelsen (art. 101, stk. 1, TEUF og art. 296 TEUF; EØS-aftalen, art. 53; aftalen mellem EF og Schweiz om luftfart, art. 8; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2) (jf. præmis 41)
3. Karteller – forbud – direkte virkning – borgernes ret til at kræve erstatning for den lidte skade – nærmere regler for udøvelsen – overtrædelser, der er genstand for en afgørelse fra Kommissionen – afgørelsen har bindende karakter for de nationale domstole – rækkevidde – vigtigheden af, at afgørelsens konklusion er klar og præcis (art. 101, stk. 1, TEUF og art. 296 TEUF; EØS-aftalen, art. 53; aftalen mellem EF og Schweiz om luftfart, art. 8; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2 og art. 16, stk. 1) (jf. præmis 42-48)
4. Karteller – aftaler og samordnet praksis udgør en enkelt overtrædelse – virksomheder, som kan beskyldes for at have begået en overtrædelse bestående i deltagelse i et kartel som helhed – kriterier – fælles mål og samlet plan (art. 101, stk. 1, TEUF; EØS-aftalen, art. 53; aftalen mellem EF og Schweiz om luftfart, art. 8; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2) (jf. præmis 62 og 67)
5. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afgørelse om anvendelse af konkurrencereglerne – kommissionsafgørelse, hvorved der konstateres en overtrædelse og pålægges en bøde – selvmodsigelse i en afgørelse – følger – annullation – betingelser – krænkelse af den sanktionerede virksomheds ret til forsvar – umuligt for Unionens retsinstanser at udøve deres prøvelsesret (art. 101, stk. 1, TEUF og art. 296 TEUF; EØS-aftalen, art. 53; aftalen mellem EF og Schweiz om luftfart, art. 8; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2) (jf. præmis 65, 81-83, 89 og 90)
6. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afgørelse om anvendelse af konkurrencereglerne – afhjælpning af begrundelsesmangel under retssagen – ikke tilladt (art. 101, stk. 1, TEUF og art. 296 TEUF; EØS-aftalen, art. 53; aftalen mellem EF og Schweiz om luftfart, art. 8; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2) (jf. præmis 87 og 88)
Angående
| Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse K(2010) 7694 endelig af 9. november 2010 vedrørende en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag COMP/39258 – Luftfragt), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, og subsidiært nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt. |
Konklusion
1) | | Kommissionens afgørelse K(2010) 7694 endelig af 9. november 2010 vedrørende en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag COMP/39258 – Luftfragt) annulleres, i det omfang den vedrører Luchtvaart Maatschappij NV. |
2) | | Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler Koninklijke Luchtvaart Maatschappijs omkostninger. |