Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 17. maj 2023 – G GmbH mod Hauptzollamt H

(Sag C-307/23, G GmbH)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger og revisionsappellant: G GmbH

Sagsøgt og revisionsindstævnt: Hauptzollamt H

Præjudicielt spørgsmål

Skal transaktionsværdien suppleres med udgifterne til fremstilling af trykforlæg til etiketter, som er foregået i Unionens toldområde, i henhold til toldkodeksens artikel 32, stk. 1, litra a), nr. ii) 1 , eller i henhold til artikel 32, stk. 1, litra b), nr. iv), når køberen, som har hjemsted i Unionens toldområde, stiller trykforlæggene gratis til rådighed for leverandøren i tredjelandet i elektronisk form?

____________

1     Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT 1992, L 302, s. 1).