Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy Katowice – Wschód w Katowicach (Polen) den 10. maj 2023 – M.J. mod C.J.

(Sag C-302/23, Piekiewicz 1 )

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Rejonowy Katowice – Wschód w Katowicach

Parter i hovedsagen

Ansøger: M.J.

Øvrig procesdeltager: C.J.

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 2, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. [910/2014] af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF 1 , sammenholdt med direktivets artikel 25, stk. 1 og 2, samt 12., 13., 18., 21., 22. og 49. betragtning dertil, fortolkes således, at en domstol i en medlemsstat er forpligtet til at modtage et processkrift, der er indgivet til denne domstol og er underskrevet ved hjælp af en elektronisk signatur, som omhandlet i forordningens artikel 3, nr. 10), når denne medlemsstats lovgivning ikke indeholder regler om muligheden for at indgive processkrifter til retterne ved brug af en elektronisk signatur på en anden måde end ved hjælp af et elektronisk kommunikationssystem?

____________

1     Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.

1     EUT 2014, L 257, s. 73.