Language of document :

Sag anlagt den 22. maj 2008 - JOOP! mod KHIM (gengivelse af et udråbstegn)

(Sag T-191/08)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: JOOP! GmbH (Hamburg, Tyskland) (ved Rechtsanwälte H. Schmidt-Hollburg, W. Möllering, A. Löhde, H. Leo, A. Witte, T. Frank, A. Theil, H.-P. Rühland, B. Willers og T. Rein)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 6. marts 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1822/2007-1) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de omkostninger, der er opstået under klagesagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det EF-varemærke, der søges registreret: Et figurmærke, der forestiller et udråbstegn, for varer i klasse 14, 18 og 25 (ansøgning nr. 5 332 176).

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk.1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 1, da det ansøgte varemærke har særpræg, og der ikke er noget behov for at friholde det.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L, s. 1).