Language of document :

Sag anlagt den 2. januar 2014 – Anudal Industrial mod Kommissionen

(Sag T-3/14)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Anudal Industrial, SL (Barcelona, Spanien) (ved advokaterne J. García Muñoz, J. Jiménez-Blanco og J. Corral García)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Afgørelsens artikel 1-6 annulleres.

Subsidiært annulleres afgørelsens artikel 4, i det omfang den anordner tilbagesøgning af støtten.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale samtlige sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den afgørelse, der anfægtes i denne sag, er den samme som i sag T-515/13, Kommissionen mod Spanien.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

Den anfægtede afgørelse tilsidesætter væsentlige formforskrifter samt artikel 20, 21 og 41, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet den er truffet som følge af en undersøgelsesprocedure, der var behæftet med væsentlige uregelmæssigheder.

Der foreligger en retlig fejl, idet artikel 107 TEUF og artikel 108 TEUF er tilsidesat, for så vidt som de foranstaltninger, der er genstand for denne sag, anses for at udgøre statsstøtte, uden at deres selektive karakter er blevet fastslået.

Der foreligger en retlig fejl, idet artikel 107 TEUF og artikel 108 TEUF er tilsidesat, for så vidt som de foranstaltninger, der er genstand for denne sag, anses for at udgøre statsstøtte, uden at det er blevet fastslået, at de omhandlede foranstaltninger har en indvirkning på samhandelen i Fællesskabet.

Der foreligger en retlig fejl, idet artikel 107, stk. 1, TEUF og begrundelsespligten er tilsidesat, idet der antages at foreligge statsstøtte, og at økonomiske interessegrupper og deres investorer anses for modtagere, uden at denne støtte tillægger disse modtagere konkurrencefordele eller påvirker Fællesskabets samhandel på deres respektive områder.

Der foreligger en retlig fejl, idet der anordnes tilbagesøgning af eventuel støtte under tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, ligebehandlingsprincippet samt af artikel 14 i forordning (EF) nr. 659/1999.