Language of document :

Sag anlagt den 10. juni 2009 - Feng Shen Technology mod KHIM - Majtczak (FS)

(Sag T-227/09)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Feng Shen Technology Co. Ltd (Gueishan, Taiwan) (ved lawyers W. Festl-Wietek og P. Rath)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Jarosław Majtczak (Łódź, Polen)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 1. april 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 529/2008-4) annulleres.

EF-varemærke nr. 4 431 391 erklæres ugyldigt.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med sagen for Retten og for appelkammeret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Varemærket "FS" for varer i klasse 26 - EF-varemærke nr. 4 431 391

Indehaver af EF-varemærket: Jarosław Majtczak

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Feng Shen Technology Co. Ltd

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Flere ældre varemærkeregistreringer af figurmærket "FS" i Taiwan, Kina og Ghana for lynlåse og lignende varer

Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på ugyldighedsbegæringen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 51, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94 [nu artikel 52, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009], da appelkammeret ikke foretog en korrekt vurdering af de af parterne fremlagte beviser og dokumenter og ikke undersøgte de faktiske omstændigheder korrekt som en forudsætning for at fastslå, at den pågældende varemærkeansøging blev indgivet i ond tro.

____________