Language of document :

Rettens dom af 9. marts 2011 - Kommissionen mod Edificios Inteco

(Sag T-235/09) 1

(Voldgiftsbestemmelse - program vedrørende fremme af energiteknologi i Europa (Thermie) - kontrakt om opførelse i Valladolid (Spanien) af et handels- og forretningscenter udstyret med et solenergidrevet klimaanlæg - manglende opfyldelse af kontrakten - tilbagebetaling af udbetalte beløb - morarenter - udeblivelsesdom)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Valero Jordana)

Sagsøgt: Edificios Inteco, SL (Valladolid, Spanien) (ved advokat C. de la Red Mantilla)

Sagens genstand

Sag anlagt af Kommissionen i medfør af artikel 238 EF med påstand om, at sagsøgte tilpligtes at tilbagebetale et beløb på 157 238,07 EUR, som Kommissionen udbetalte til sagsøgte i forbindelse med et projekt i Valladolid (Spanien) om opførelse af et handels- og forretningscenter udstyret med et solenergidrevet klimaanlæg (kontrakt nr. BU/1041/93) med morarenter.

Konklusion

1)    Edificios Inteco, SL tilbagebetaler Europa-Kommissionen 157 238,07 EUR, forhøjet med 81 686,22 EUR, der er påløbet i renter indtil 1. juni 2009.

2)    Edificios Inteco tilbagebetaler Kommissionen 21,73796 EUR for hver dags fristoverskridelse fra den 2. juni 2009 indtil tilbagebetaling af det fulde beløb.

3)    Edificios Inteco betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 220 af 12.9.2009.