Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 3. december 2003

i sag T-305/02, Nestlé Waters France mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (1)

("EF-varemærker ─ tredimensionalt varemærke ─ en flaskes form ─ absolutte registreringshindringer ─ fornødent særpræg ─ artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94")

(Processprog: fransk)

I sag T-305/02, Nestlé Waters France, Issy-les-Moulineaux (Frankrig), ved avocat A. Cléry, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtigede: A. Rassat og O. Waelbroeck), angående en påstand om annullation af afgørelsen, der blev truffet den 12. juli 2002 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 719/2000-4), om afslag på registrering af et tredimensionalt varemærke i form en gennemsigtig flaske, har Retten (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, V. Tiili, og dommerne P. Mengozzi og M. Vilaras; justitssekretær: assisterende justitssekretær B. Pastor, den 3. december 2003 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)    Afgørelsen, der blev truffet den 12. juli 2002 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 719/2000-4), annulleres.

2)    Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EFT C 305 af 7.12.2002.