Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 4. oktober 2002 af Westfalen Gassen Nederland BV mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

    (Sag T-303/02)

    (Processprog: nederlandsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 4. oktober 2002 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Westfalen Gassen Nederland BV, Deventer (Nederlandene), ved advokat M.J.J.M. Essers, som befuldmægtiget.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

1)Principalt, artikel 1 og 3 i Kommissionens beslutning af 24. juli 2002 (sag nr. COMP/E-3/36.700 ( industrielle og medicinske gasarter), hvorved der blev pålagt Westfalen en bøde på 0,43 mio. EUR på grund af overtrædelse af EF-traktatens artikel 81, stk. 1, annulleres.

2)Subsidiært, artikel 1 i Kommissionens beslutning af 24. juli 2002 (sag nr. COMP/E-3/36.700 ( industrielle og medicinske gasarter) annulleres, og den ved artikel 3 pålagte bøde nedsættes væsentligt.

3)Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren har drevet virksomhed på det nederlandske marked siden 1989. Selskabet importerer industrielle gasarter fra Tyskland fra sit moderselskab Westfalen AG eller køber disse af andre producenter.

I den anfægtede beslutning fandt Kommissionen, at sagsøgeren har deltaget i aftaler om prisforhøjelser, moratorier og mindstepriser med hensyn til det nederlandske marked.

Til støtte for sine påstande har sagsøgeren anført, at Kommissionen ikke eller ikke tilstrækkeligt har ført bevis for, at selskabet har overtrådt EF-traktatens artikel 81, stk. 1. Således har Kommissionen ikke eller ikke tilstrækkeligt bevist, at sagsøgeren har deltaget i aftalerne.

Endvidere har Kommissionen ifølge sagsøgeren set bort fra, at de mindre virksomheder på grund af deres holdning under møderne i Vereniging van Fabrikanten van Industriële Gassen fremover er udelukket fra drøftelser om de indbyrdes aftaler. Sagsøgerens holdning var ikke passiv, men bestod derimod i en aktiv modstand mod aftalerne. Ifølge sagsøgeren har dennes holdning således endog haft en gavnlig virkning for konkurrencen.

Dernæst har sagsøgeren anført, at der foreligger en vildfarelse fra Kommissionens side med hensyn til varigheden af sagsøgerens overtrædelse.

Endelig har sagsøgeren anført, at den pålagte bøde er i strid med proportionalitetsprincippet og lighedsprincippet. Ifølge sagsøgeren er selskabet, i betragtning af omsætningen på tidspunktet for overtrædelsen, forholdsmæssigt blevet pålagt den største bøde, og Kommissionen har ved fastsættelsen af bødens størrelse lagt urigtige faktiske oplysninger til grund.

____________