RETTENS DOM (Niende Udvidede Afdeling)
29. september 2021 (*)
»Konkurrence – karteller – markedet for elektrolytiske kondensatorer af aluminium og af tantal – afgørelse, hvorved der fastslås en overtrædelse af artikel 101 TEUF og af EØS-aftalens artikel 53 – samordning af priser i hele EØS – samordnet praksis – udveksling af følsomme forretningsoplysninger – Kommissionens stedlige kompetence – retten til forsvar og retten til at blive hørt – princippet om, at der ikke må ændres i en retsakt – samlet og vedvarende overtrædelse – konkurrencebegrænsende formål – retningslinjerne for beregning af bøder af 2006 – afsætningens værdi – begrundelsespligt – proportionalitet – ligebehandling – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – punkt 37 i retningslinjerne for beregning af bøder af 2006 – fuld prøvelsesret«
I sag T-363/18,
Nippon Chemi-Con Corporation, Tokyo (Japan), ved advokaterne H.-J. Niemeyer, M. Röhrig, I.-L. Stoicescu og P. Neideck,
sagsøger,
mod
Europa-Kommissionen ved A. Cleenewerck de Crayencour, B. Ernst, T. Franchoo, C. Sjödin og L. Wildpanner, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
angående et søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med principal påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2018) 1768 final af 21. marts 2018 om en procedure efter artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen (sag AT.40136 – Kondensatorer), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, og subsidiært om annullation eller nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt ved den nævnte afgørelse
har
RETTEN (Niende Udvidede Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden M.J. Costeira (refererende dommer) og dommerne D. Gratsias, M. Kancheva, B. Berke og T. Perišin,
justitssekretær: fuldmægtig C. Kristensen,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 23. oktober 2020,
afsagt følgende
Dom (1)
I. Sagens baggrund
A. Sagsøgeren og den pågældende sektor
1 Sagsøgeren, Nippon Chemi-Con Corporation, er et selskab med hjemsted i Japan, som fremstiller og sælger elektrolytiske kondensatorer af aluminium. Selskabet fremstillede ligeledes elektrolytiske kondensatorer af tantal indtil marts 2005 og solgte dem indtil januar 2011 med direkte salg, som blev faktureret inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) indtil februar 2005. Sagsøgeren ejer 100% af selskabsandelene i Europe Chemi-Con (Deutschland) GmbH, et tysk selskab, og 100% af selskabsandelene i United Chemi-Con, et amerikansk selskab (herefter henholdsvis »Europe Chemi-Con« og »United Chemi-Con«, og sammen med sagsøgeren »Nippon Chemi-Con-koncernen«).
2 Den pågældende overtrædelse vedrører elektrolytiske kondensatorer af aluminium og af tantal. Kondensatorer er elektriske komponenter, der på elektrostatisk måde oplagrer elektricitet på et elektrisk område. Elektrolytiske kondensatorer anvendes i næsten alle elektroniske produkter, såsom personlige computere, tablets, telefoner, klimaanlæg, køleskabe, vaskemaskiner, bilprodukter og industriapparater. Kunderne er således meget forskelligartede. Elektrolytiske kondensatorer, og nærmere bestemt elektrolytiske kondensatorer af aluminium og af tantal, er produkter, hvis pris er et vigtigt konkurrenceparameter.
B. Den administrative procedure
3 Den 4. oktober 2013 indgav Panasonic og dette selskabs datterselskaber en ansøgning om registrering til Europa-Kommissionen i medfør af punkt 14 og 15 i Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (EUT 2006, C 298, s. 17, herefter »2006-samarbejdsmedelelsen«), idet de fremlagde oplysninger om en formodet overtrædelse inden for sektoren for elektrolytiske kondensatorer.
4 Den 28. marts 2014 anmodede Kommissionen i henhold til artikel 18 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i [artikel 101 TEUF og 102 TEUF] (EFT 2003, L 1, s. 1) flere virksomheder, som var aktive i sektoren for elektrolytiske kondensatorer, herunder sagsøgeren, om oplysninger.
5 Fra den 3. til den 6. marts 2015 gennemførte Kommissionen kontrolundersøgelser i medfør af artikel 20, stk. 4, i forordning nr. 1/2003 i lokalerne hos Europe Chemi-Con.
6 Den 4. november 2015 vedtog Kommissionen en klagepunktsmeddelelse, som den bl.a. tilstillede sagsøgeren.
7 Mellem den 12. november og den 17. december 2015 fik adressaterne for klagepunktsmeddelelsen aktindsigt i størstedelen af sagsakterne ved hjælp af en »DVD om aktindsigt«.
8 Efter anmodninger om aktindsigt indgivet af flere adressater for klagepunktsmeddelelsen vedrørende navnene på de kunder, der var renset fra klagepunktsmeddelelsen af 4. november 2015, stillede Kommissionen to nye dvd'er med navnene på de skjulte kunder, som sagsøgeren fik kendskab til den 7. marts og den 27. april 2016, til rådighed.
9 Den 4. maj 2016 fremsendte Kommissionen en sagsfremstillingsmeddelelse vedrørende visse dele af klagepunktsmeddelelsen til adressaterne for klagepunktsmeddelelsen (herefter »sagsfremstillingsmeddelelsen«), som var vedlagt en ny, ikke redigeret version af klagepunktsmeddelelsen af 4. november 2015 og bilag 1 hertil, og fastsatte en frist på to uger til at svare, forlænget til den 20. maj 2016.
10 Den 20. maj 2016 besvarede sagsøgeren klagepunktsmeddelelsen og sagsfremstillingsmeddelelsen.
11 Adressaterne for klagepunktsmeddelelsen, herunder sagsøgeren, blev hørt af Kommissionen under den høring, der fandt sted fra den 12. til den 14. september 2016.
C. Den anfægtede afgørelse
12 Den 21. marts 2018 vedtog Kommissionen afgørelse C(2018) 1768 final om en procedure i henhold til artikel 101 [TEUF] og artikel 53 i EØS-aftalen (sag AT.40136 – Kondensatorer (herefter »den anfægtede afgørelse«).
1. Overtrædelse
13 Ved den anfægtede afgørelse fastslog Kommissionen, at der forelå en samlet og vedvarende overtrædelse af artikel 101 TEUF og af EØS-aftalens artikel 53 i sektoren for elektrolytiske kondensatorer, hvori ni virksomheder eller koncerner, nemlig Elna, Hitachi AIC, Holy Stone, Matsuo, NEC Tokin, Nichicon og Rubycon, Sanyo (samlet betegnelse for Sanyo og Panasonic) samt sagsøgeren, havde deltaget (herefter samlet »karteldeltagerne«) (første betragtning til og artikel 1 i den anfægtede afgørelse).
14 Kommissionen anførte i det væsentlige, at overtrædelsen var sket fra den 26. juni 1998 til den 23. april 2012 inden for hele EØS og havde bestået i aftaler og/eller samordnet praksis, hvis formål var samordning af prispolitikker hvad angår leveringen af elektrolytiske kondensatorer af aluminium og af tantal (første betragtning til den anfægtede afgørelse).
15 Kartellet blev i det væsentlige organiseret ved multilaterale møder, der normalt blev afholdt i Japan hver eller hver anden måned mellem salgschefer og hver sjette måned på lederniveau, herunder med de administrerende direktører (63., 68. og 738. betragtning til den anfægtede afgørelse).
16 De multilaterale møder blev indledningsvis, i perioden 1998-2003, organiseret under navnet »kredsen for elektrolytiske kondensatorer« eller »konference om elektrolytiske kondensatorer« (herefter »ECC-møderne«). De blev senere, i perioden 2003-2005, organiseret under navnet »aluminium-tantal-konferencen« eller »gruppen for kondensatorer af aluminium eller tantal« (herefter »ATC-møderne«). Endelig blev de i perioden 2005-2012 organiseret under navnet »markedsundersøgelsesgruppen« eller »marketinggruppen« (herefter »MK-møderne«). Samtidig med MK-møderne og som supplement til disse møder blev der i perioden 2006-2008 organiseret møder om »omkostningsforøgelse« eller »forøgelse af kondensatorer« (herefter »CUP-møderne«) (69. betragtning til den anfægtede afgørelse).
17 Ud over de multilaterale møder havde karteldeltagerne om nødvendigt ligeledes bilaterale og multilaterale ad hoc-kontakter (63., 75. og 739. betragtning til den anfægtede afgørelse) (herefter samlet »den konkurrencebegrænsende udveksling«).
18 I forbindelse med den konkurrencebegrænsende udveksling udvekslede karteldeltagerne i det væsentlige oplysninger om priser og fremtidige priser, om fremtidige prisnedsættelser og disse nedsættelsers intervaller, om udbud og efterspørgsel, herunder det fremtidige udbud og efterspørgsel, og i visse tilfælde indgik de, anvendte eller fulgte prisaftaler (62., 715., 732. og 741. betragtning til den anfægtede afgørelse).
19 Kommissionen fandt, at karteldeltagernes adfærd udgjorde en form for aftale og/eller samordnet praksis, som havde et fælles mål, nemlig at undgå konkurrence på priserne og at samordne deres fremtidige adfærd vedrørende salg af elektrolytiske kondensatorer, hvorved de reducerede usikkerheden på markedet (726. og 731. betragtning til den anfægtede afgørelse).
20 Kommissionen konkluderede, at denne adfærd ligeledes havde et samlet konkurrencebegrænsende formål (743. betragtning til den anfægtede afgørelse).
2. Sagsøgerens ansvar
21 Kommissionen fastslog, at sagsøgeren var ansvarlig for sin direkte deltagelse fra den 26. juni 1998 til den 23. april 2012 [959. betragtning til og artikel 1, litra g), i den anfægtede afgørelse].
3. Den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt
22 Den anfægtede afgørelses artikel 2, litra j), pålægger sagsøgeren en bøde på 97 921 000 EUR.
4. Beregning af bødernes størrelse
23 Med henblik på beregningen af bøderne fulgte Kommissionen den metode, der er fastlagt i retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 (EUT 2006, C 210, s. 2, herefter »2006-retningslinjerne«) (980. betragtning til den anfægtede afgørelse).
24 For det første tog Kommissionen med henblik på at fastsætte grundbeløbet for den bøde, som sagsøgeren blev pålagt, hensyn til værdien af afsætningen i det seneste fulde regnskabsår for deltagelsen i overtrædelsen, jf. 2006-retningslinjernes punkt 13 (989. betragtning til den anfægtede afgørelse).
25 Kommissionen beregnede værdien af afsætningen på grundlag af afsætningen af elektrolytiske kondensatorer af aluminium og af tantal til kunder med hjemsted i EØS (990. betragtning til den anfægtede afgørelse).
26 Kommissionen beregnede endvidere den relevante værdi af afsætningen særskilt for begge produktkategorier, nemlig elektrolytiske kondensatorer af aluminium og elektrolytiske kondensatorer af tantal, og pålagde dem forskellige multiplikationsfaktorer under hensyn til varigheden (991. betragtning til den anfægtede afgørelse).
27 Hvad angår sagsøgeren fandt Kommissionen for det første, at der som referenceperiode skulle tages hensyn til dels det seneste fulde regnskabsår, hvor sagsøgeren deltog i overtrædelsen for så vidt angår værdien af afsætningen af elektrolytiske kondensatorer af aluminium, dvs. 2011-2012, dels det seneste fulde år, hvor sagsøgeren solgte elektrolytiske kondensatorer af tantal, dvs. nemlig 2003-2004, eftersom sagsøgeren var ophørt med at sælge dem inden afslutningen på dennes deltagelse i overtrædelsen (34., 989.-991. og 1007. betragtning til samt tabel 1 og fodnote 1657 i den anfægtede afgørelse).
28 Dernæst fandt Kommissionen, at sagsøgeren gennem Europa Chemi-Con og United Chemi-Con havde faktureret direkte salg af elektrolytiske kondensatorer af aluminium i EØS i hele den periode, hvor selskabet deltog i overtrædelsen (990. og 998. betragtning til den anfægtede afgørelse), og direkte salg af elektrolytiske kondensatorer af tantal i EØS indtil den 1. februar 2005 (34. og 1006. betragtning til den anfægtede afgørelse).
29 Endelig anvendte Kommissionen over for sagsøgeren en multiplikationsfaktor på 13,82 (svarende til perioden mellem den 26.6.1998 og den 23.4.2012) for elektrolytiske kondensatorer af aluminium og på 5,26 (svarende til perioden fra den 29.10.1999 til den 1.2.2005) for elektrolytiske kondensatorer af tantal (1007. betragtning til og tabel 1 i den anfægtede afgørelse).
30 Kommissionen fastsatte den del af afsætningens værdi, der skulle lægges til grund for overtrædelsens grovhed, til 16%. I denne forbindelse fandt Kommissionen, at de horisontale »tiltag« med samordning af priser af natur var blandt de mest alvorlige overtrædelser af artikel 101 TEUF og af EØS-aftalens artikel 53, og at kartellet omfattede hele EØS (1001.-1003. betragtning til den anfægtede afgørelse).
31 Kommissionen anvendte endvidere et ekstrabeløb på 16% i medfør af 2006-retningslinjernes punkt 25 for at sikre, at den pålagte bøde havde tilstrækkeligt afskrækkende virkning (1009. betragtning til den anfægtede afgørelse).
32 Kommissionen fastsatte derfor grundbeløbet for den bøde, der skulle pålægges sagsøgeren, til 205 649 000 EUR (1010. betragtning til den anfægtede afgørelse).
33 Hvad for det andet angår tilpasningerne af bødernes grundbeløb fastslog Kommissionen ikke, at der forelå skærpende eller formildende omstændigheder i forhold til sagsøgeren (1054. betragtning til den anfægtede afgørelse).
34 For det tredje anvendte Kommissionen loftet på 10% af den samlede omsætning i det foregående regnskabsår i henhold til artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 (1057. og 1058. betragtning til den anfægtede afgørelse).
35 Kommissionen fastsatte følgelig den samlede størrelse af de bøder, som sagsøgeren blev pålagt, til 97 921 000 EUR (1139. betragtning til og tabel 3 i den anfægtede afgørelse).
[udelades]
II. Retsforhandlinger og parternes påstande
37 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 5. juni 2018 har sagsøgeren anlagt nærværende søgsmål.
38 Den 19. oktober 2018 har Kommissionen indleveret svarskrift til Rettens Justitskontor.
39 Replikken og duplikken er blevet indleveret til Rettens Justitskontor henholdsvis den 27. februar og den 5. juni 2019.
40 Efter forslag fra Rettens Anden Afdeling har Retten i henhold til procesreglementets artikel 28 besluttet at henvise sagen til et udvidet dommerkollegium.
41 Som følge af en ændring af sammensætningen af Rettens afdelinger i henhold til artikel 27, stk. 5, i Rettens procesreglement er den refererende dommer blevet tilknyttet Niende Udvidede Afdeling, hvortil denne sag følgelig er blevet henvist.
42 Efter forslag fra den refererende dommer har Retten (Niende Udvidede Afdeling) besluttet at indlede retsforhandlingernes mundtlige del og har som led i foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til procesreglementets artikel 89 stillet parterne skriftlige spørgsmål, som de er blevet opfordret til at besvare i retsmødet.
43 Parterne har afgivet indlæg og besvaret Rettens skriftlige og mundtlige spørgsmål i retsmødet den 23. oktober 2020.
44 Efter at dommer Barna Berke er afgået ved døden den 1. august 2021, blev Rettens rådslagninger i overensstemmelse med procesreglementets artikel 22 og artikel 24, stk. 1, fortsat med de tre dommere, som har underskrevet denne dom.
45 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Principalt annulleres den anfægtede afgørelse, idet det herved blev fastslået, at sagsøgeren havde overtrådt artikel 101 TEUF.
– Subsidiært annulleres den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt, eller mere subsidiært nedsættes størrelsen heraf.
– Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
46 Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
III. Retlige bemærkninger
[udelades]
B. Realiteten
56 Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet fremsat seks anbringender til støtte for såvel den principale påstand om annullation af den anfægtede afgørelse som den subsidiære påstand om annullation eller nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt.
57 Med de fem første anbringender har sagsøgeren anfægtet Kommissionens konklusion om, at der forelå en samlet og vedvarende overtrædelse af artikel 101 TEUF inden for sektoren for elektrolytiske kondensatorer i hele EØS-området i en periode på næsten 14 år. Det første anbringende vedrører en tilsidesættelse af retten til at blive hørt, af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), af retten til forsvar og af princippet om, at der ikke må ændres i retsakter. Det andet anbringende vedrører manglende beviser for overtrædelsen, urigtige faktiske konstateringer og forældelse. Det tredje anbringende vedrører en manglende samlet og vedvarende overtrædelse. Det fjerde anbringende vedrører et manglende konkurrencebegrænsende formål. Det femte anbringende vedrører Kommissionens manglende stedlige kompetence til i den foreliggende sag at anvende artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53.
58 Med det sjette anbringende har sagsøgeren anfægtet den bøde, som selskabet er blevet pålagt, idet dette har nedlagt påstand om, at den annulleres eller nedsættes. Dette anbringende vedrører fejl ved beregningen af bødens størrelse og tilsidesættelse af 2006-retningslinjerne samt af ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet.
[udelades]
1. Påstanden om annullation af den anfægtede afgørelse
[udelades]
a) Det femte anbringende om Kommissionens manglende stedlige kompetence
71 Sagsøgeren har i det væsentlige anført, at Kommissionen i 660. betragtning til den anfægtede afgørelse fejlagtigt konkluderede, at den havde stedlig kompetence til i det foreliggende tilfælde at anvende artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 med den begrundelse, at den konkurrencebegrænsende adfærd var blevet gennemført på verdensplan, herunder i EØS, selv om den nævnte adfærd var rettet mod Asien og ikke var blevet gennemført eller havde haft nogen væsentlig indvirkning i EØS.
72 Kommissionen har bestridt disse argumenter.
73 For så vidt angår spørgsmålet om den stedlige anvendelse af artikel 101 TEUF og af EØS-aftalens artikel 53 bemærkes, at EU-konkurrencereglen i artikel 101 TEUF forbyder aftaler og former for praksis, som har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen »inden for det indre marked«.
74 Det skal ligeledes bemærkes, at betingelserne for den stedlige anvendelse af artikel 101 TEUF er opfyldt i to tilfælde.
75 For det første er anvendelsen af artikel 101 TEUF begrundet, når de former for praksis, som bestemmelsen omhandler, gennemføres på det indre markeds område, uanset hvor de er gennemført. Hvis anvendeligheden af de i konkurrenceretten opstillede forbud var afhængig af stedet for kartellets dannelse, ville virksomhederne nemlig åbenbart få let adgang til at unddrage sig de nævnte forbud (dom af 27.9.1988, Ahlström Osakeyhtiö m.fl. mod Kommissionen, 89/85, 104/85, 114/85, 116/85, 117/85 og 125/85-129/85, EU:C:1988:447, præmis 16).
76 For at afgøre, om stedet for kartellets gennemførelse er i EØS, er det dels af ringe betydning, om karteldeltagerne har anvendt datterselskaber med hjemsted i EØS eller ej med henblik på at skabe kontakter mellem sig og købere, som er etablerede dér (dom af 27.9.1988, Ahlström Osakeyhtiö m.fl. mod Kommissionen, 89/85, 104/85, 114/85, 116/85, 117/85 og 125/85-129/85, EU:C:1988:447, præmis 17). Dels er dette kriterium om gennemførelse af kartellet som tilknytningsmoment for aftalen til Unionens område opfyldt, når der blot foretages salg af det kartelomfattede produkt inden for dette område, uafhængigt af stedfæstelsen af forsyningskilderne og produktionsapparatet (jf. dom af 9.9.2015, LG Electronics mod Kommissionen, T-91/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:609, præmis 149 og den deri nævnte praksis).
77 For det andet er anvendelsen af artikel 101 TEUF også begrundet i lyset af folkeretten, såfremt det kan forudses, at en sådan praksis får en umiddelbar og betydelig virkning i det indre marked (jf. i denne retning dom af 25.11.1971, Béguelin Import, 22/71, EU:C:1971:113, præmis 11).
78 I det foreliggende tilfælde konkluderede Kommissionen i 660. betragtning til den anfægtede afgørelse, at den var den kompetente myndighed til at anvende både artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 på grundlag af EØS-aftalens artikel 56, for så vidt som kartellets adfærd blev gennemført på verdensplan, herunder i EØS.
79 Kommissionen fandt i denne forbindelse for det første, at selv om karteldeltagerne var virksomheder med hjemsted i Japan, og de konkurrencebegrænsende kontakter fandt sted i Japan, var disse enten verdensomspændende, således at de omfattede EØS, eller vedrørte EØS direkte. Forbindelsen til EØS var navnlig begrundet i den omstændighed, at karteldeltagerne, herunder sagsøgeren, havde solgt elektrolytiske kondensatorer i EØS i overtrædelsesperioden. Dernæst udvekslede karteldeltagerne dels oplysninger om kunder med hjemsted i EØS eller kunder med fabrikker i EØS, dels koordinerede de deres handelspolitik bl.a. på baggrund af udsvingene i valutakurserne, herunder euroen, og stigningen i råvarepriserne uden geografisk begrænsning. Endelig omfattede de udvekslede oplysninger samtlige salg, det være sig til Japan eller udlandet, og uanset om kunderne var japanske eller udenlandske (665.-672. til den anfægtede afgørelse).
80 Det er ganske vist korrekt, at sagsøgeren dels har bestridt, at der er en forbindelse mellem visse konkurrencebegrænsende kontakter og EØS, hvilket spørgsmål vil blive undersøgt af Retten i forbindelse med det andet og det tredje anbringende, dels har gjort gældende, at der var en begrænset forbindelse mellem kartellet og EØS, hvilket spørgsmål vil blive behandlet i forbindelse med det andet, det tredje og det sjette anbringende.
81 Sagsøgeren har imidlertid ikke benægtet, at deltagerne i kartellet, herunder sagsøgeren selv, direkte eller indirekte solgte elektrolytiske kondensatorer på verdensplan, herunder i Europa, selv om sagsøgeren har hævdet, at salget i dette geografiske område var meget begrænset og gennemført af sagsøgerens datterselskaber.
82 Det følger heraf, at kriteriet om, at kartellet blev gennemført som tilknytningsmoment for kartellet til Unionens område, er opfyldt i det foreliggende tilfælde, og at den overtrædelse, der er omhandlet i den anfægtede afgørelse, derfor er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 101, stk. 1, TEUF. Det var derfor med rette, at Kommissionen fandt, at den havde kompetence med henblik på at anvende artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53.
83 Det femte anbringende skal således forkastes.
[udelades]
d) Det tredje anbringende om, at der ikke foreligger en samlet og vedvarende overtrædelse
308 Med det tredje anbringende har sagsøgeren i det væsentlige anført, at Kommissionen ikke har godtgjort, at der foreligger en samlet og vedvarende overtrædelse, som dækker alle elektrolytiske kondensatorer under hele den hævdede overtrædelses varighed.
309 Dette anbringende består af tre led. Det første led vedrører den omstændighed, at der ikke er ført bevis for en samlet plan. Det andet led vedrører manglende bevis for en komplementaritet mellem de konkurrencebegrænsende kontakter. Det tredje led vedrører den omstændighed, at Kommissionen ikke tog hensyn til den uensartede karakter af kondensatorindustrien, som udelukkede, at den hævdede overtrædelse forelå.
[udelades]
314 I det foreliggende tilfælde fandt Kommissionen, at de forskellige konkurrencebegrænsende kontakter, der er beskrevet i den anfægtede afgørelses afsnit 4.3.6, indgik i en samlet plan med et samlet konkurrencebegrænsende formål. Det formål, som parterne forfulgte, og som afspejlede disse udvekslinger, var at undgå priskonkurrence og koordinere deres fremtidige adfærd i forbindelse med salget af elektrolytiske kondensatorer, hvorved usikkerheden på markedet blev mindsket (730. og 731. betragtning til den anfægtede afgørelse).
315 Dette samlede konkurrencebegrænsende formål blev forfulgt gennem drøftelser af priser, herunder fremtidige priser, drøftelser om udbud og efterspørgsel, herunder fremtidige udbud og efterspørgsel (bl.a. om produktionsmængden eller forøgelse eller nedsættelse af forsendelserne) og i visse tilfælde om indgåelse, anvendelse og overvågning af prisaftaler (62. og 715. betragtning til den anfægtede afgørelse).
316 Kommissionen fandt, at selv om kartellet havde udviklet sig med tiden, havde målet ikke ændret sig, idet de 113 konkurrencebegrænsende kontakter, der var beskrevet i den anfægtede afgørelse, havde fælles kendetegn for deltagerne, arten og den materielle rækkevidde af drøftelserne, som overlappede hinanden. De multilaterale møder, der blev afholdt under forskellige navne (ECC-møder fra 1998 til 2003, ATC-møder fra 2003 til 2005, MK-møder fra 2005 til 2012 og CUP-møder i perioden 2006-2008), blev således på forskellige tidspunkter fulgt af de ni karteldeltagere og vedrørte både elektrolytiske kondensatorer af aluminium og af tantal. Samtidigt hermed fandt der bilaterale og trilaterale kontakter sted efter behov, der omfattede specifikke spørgsmål. De samme personer eller deres efterfølgere var efter omstændighederne involveret i de konkurrencebegrænsende kontakter (70.-75., 726., 732., 741. og 743. betragtning til den anfægtede afgørelse).
317 Kommissionen konkluderede, at overtrædelsen var fortsat uden afbrydelse til trods for udviklingen i den økonomiske virkelighed, variationerne i organisationsstrukturen for visse af de omhandlede virksomheder og ændringer i personalet involveret i adfærden (76., 729., 742. og 745. betragtning til den anfægtede afgørelse).
1) Det tredje anbringendes første led om, at der ikke forelå en samlet plan
[udelades]
318 Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen ikke har godtgjort, at der forelå en samlet plan, for så vidt som Kommissionen i det væsentlige for det første ikke har bevist, at hver konkurrencebegrænsende kontakt havde det samme og eneste formål, eftersom den omstændighed, at CUP-møderne havde benyttet en »mekanisme«, der var forskellig fra den vedrørende de andre møder, påviser forskellen i formålet med de forskellige konkurrencebegrænsende kontakter. For det andet er beskrivelsen af den samlede plan i både klagepunktsmeddelelsen og i den anfægtede afgørelse for vag og upræcis, eftersom begrebet en samlet plan ville kræve henvisning til produkter, til en geografisk zone og en specifik mekanisme for samordning. For det tredje godtgør de beviser, som Kommissionen har påberåbt sig, ikke, at et enkelt konkurrencebegrænsende formål er blevet forfulgt under hele overtrædelsesperioden.
319 Kommissionen har bestridt disse argumenter.
320 I det foreliggende tilfælde skal det bemærkes, at de forhold, som Kommissionen har anført i den anfægtede afgørelse, og navnlig dem, der er nævnt i præmis 314-317 ovenfor, vedrørende de fælles kendetegn ved de konkurrencebegrænsende kontakter, hvis endelige mål var at samordne adfærden på prisområdet, i forhold til de krav, der følger af den retspraksis, der er nævnt i præmis 150 og 151, 310 og 311 ovenfor, er tilstrækkelige til at godtgøre, at de havde det samme formål og indgik i en samlet plan med et fælles mål.
321 Sagsøgerens argumentation rejser ikke tvivl om denne konklusion.
322 For det første skulle Kommissionen ikke undersøge, om hver af de forskellige konkurrencebegrænsende kontakter havde til formål at håndtere en eller flere konsekvenser af de normale konkurrencevilkår og, ved et samspil, bidrog til gennemførelsen af de konkurrencebegrænsende virkninger, som var tiltænkt af deres ophavsmænd, inden for rammerne af en overordnet plan med et samlet formål. Det er alle de konkurrencebegrænsende virkninger, som karteldeltagerne ønsker at opnå, der udgør den samlede plan som omhandlet i den retspraksis, der er nævnt i præmis 313 ovenfor.
323 Endvidere har sagsøgeren ikke fremført noget konkret forhold, der gør det muligt at antyde, at visse former for adfærd havde kendetegn, der tydede på, at de ikke havde det samme konkurrencebegrænsende formål, og at de derfor ikke indgik i den samme samlede plan.
324 Det er i denne forbindelse med urette, at sagsøgeren har anført, at CUP-møderne havde et andet formål, som fremgår af den omstændighed, at disse møder anvendte en anden »mekanisme« end de øvrige møder. Det er ganske vist korrekt, at Kommissionen fastslog, at deltagerne i CUP-møderne havde indgået prisaftaler og havde etableret et system til redegørelse for virksomhedernes handlinger med henblik på at kontrollere deres strategi for prisforhøjelser (jf. 72. betragtning til den anfægtede afgørelse). Som det fremgår af præmis 315 ovenfor, var denne »mekanisme« til overvågning af eller kontrol med strategien for prisforhøjelser imidlertid kun et af midlerne til at forfølge det endelige mål om samordning af adfærd på prisområdet. Endvidere fastslog Kommissionen ligeledes, at denne »mekanisme« til kontrol indgik i en samlet strategi, hvorefter virksomhederne generelt overvågede deres gensidige adfærd og dermed også uden for CUP-møderne (jf. 716. betragtning til den anfægtede afgørelse).
325 Selv om deltagerne inden for rammerne af CUP-møderne forfulgte prisaftaler og et system til kontrol af prisstrategien, mens de inden for rammerne af andre møder udvekslede oplysninger om priser eller om udbud og efterspørgsel, kan CUP-møderne således ikke anses for at forfølge et andet formål end målet med de andre konkurrencebegrænsende kontakter.
326 Det følger af det ovenstående, at sagsøgerens argument om, at Kommissionen ikke har bevist, at de konkurrencebegrænsende kontakter, der er beskrevet i den anfægtede afgørelse, havde et samlet formål, henset til det angiveligt forskellige formål, der forfølges med CUP-møderne, skal forkastes.
327 For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at beskrivelsen af den samlede plan i den anfægtede afgørelse er »for vag og upræcis« og kun er »en generel henvisning til en konkurrenceforvridning på markedet«.
328 Det er ganske vist korrekt, således som det fremgår af den retspraksis, der er nævnt i præmis 312 ovenfor, at begrebet et fælles mål ikke kan fastsættes under en generel henvisning til en konkurrenceforvridning på det af overtrædelsen berørte marked.
329 I det foreliggende tilfælde er sagsøgerens argumenter om en utilstrækkelig beskrivelse af den samlede plan inden for rammerne af klagepunktsmeddelelsen imidlertid uvirksomme. Den retsakt, der er genstand for den foreliggende sag, er nemlig den anfægtede afgørelse og ikke klagepunktsmeddelelsen, som i øvrigt er en rent midlertidig retsakt. Selv om klagepunktsmeddelelsen skal angive alle de væsentlige faktiske forhold, som Kommissionen støtter sig på i denne fase af proceduren, kan denne angivelse være summarisk, og afgørelsen skal ikke nødvendigvis være en kopi af fremstillingen af klagepunkterne, da en sådan meddelelse er et forberedende dokument, hvis faktiske og retlige bedømmelser alene er af foreløbig karakter (jf. dom af 5.12.2013, SNIA mod Kommissionen, C-448/11 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2013:801, præmis 41 og 42 og den deri nævnte retspraksis).
330 Endvidere er beskrivelsen af den samlede plan i modsætning til, hvad sagsøgeren har gjort gældende, ikke »vag« for så vidt angår produkterne, de hemmelige arrangementer og de berørte markeder. Alle disse forhold fremgår nemlig klart af beskrivelsen i den anfægtede afgørelse, som sammenfattet i denne afgørelses artikel 1, hvorefter den pågældende overtrædelse fandt sted i perioden fra den 26. juni 1998 til den 23. april 2012 på hele EØS-området og bestod i aftaler og/eller samordnet praksis, der havde til formål at samordne prispolitikker for så vidt angår levering af elektrolytiske kondensatorer af aluminium og af tantal (jf. præmis 14 ovenfor).
331 Endelig bemærkes, at sagsøgerens argumentation til støtte for en »vag« beskrivelse af den samlede plan i vidt omfang er baseret på 767., 769. og 770. betragtning til den anfægtede afgørelse, som indeholder Kommissionens svar på de argumenter, som sagsøgeren har fremført i sit svar på klagepunktsmeddelelsen og på sagsfremstillingsmeddelelsen (jf. præmis 10 ovenfor). Som Kommissionen har gjort gældende, ser sagsøgeren bort fra 730.-743. betragtning til den anfægtede afgørelse, som indeholder grundene til, at Kommissionen konkluderede, at der forelå en samlet plan med et fælles mål.
332 Det fremgår imidlertid af 730.-743. betragtning til den anfægtede afgørelse blandt andre betragtninger, der er nævnt i præmis 314-316 ovenfor, for det første, at Kommissionen definerede den samlede plan som bestående i at undgå priskonkurrence og koordinere deltagernes fremtidige adfærd med hensyn til salg af elektrolytiske kondensatorer af aluminium og af tantal, hvorved usikkerheden på markedet blev mindsket. For det andet har Kommissionen forklaret, hvorledes dette fælles mål blev søgt opnået, og grundene til, at de konkurrencebegrænsende kontakter, der er beskrevet i den anfægtede afgørelse, udgjorde en vedvarende adfærd med henblik på at forfølge et samlet økonomisk mål som omhandlet i den retspraksis, der er nævnt i præmis 310 ovenfor.
333 For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at de beviser, som Kommissionen har påberåbt sig, ikke godtgør, at der blev forfulgt et samlet konkurrencebegrænsende formål i hele overtrædelsesperioden.
334 Sagsøgerens argument om, at Kommissionen udelukkende har påberåbt sig beviser vedrørende ECC-møderne og ATC-møderne uden at præcisere det underliggende mål for de andre møder, modsiges i denne forbindelse direkte af selve indholdet af den anfægtede afgørelse. Sagsøgerens argument er således i det væsentlige baseret på 733. betragtning til den anfægtede afgørelse, som ikke indeholder en udtømmende liste over elementer, der godtgør deltagernes formål, men begrænser sig til som »eksempel« at nævne visse forhold, der er udledt af den anfægtede afgørelses afsnit 4.3.6.
335 Det nævnte afsnit 4.3.6 i den anfægtede afgørelse indeholder en fuldstændig kronologi over de konkurrencebegrænsende kontakter med nærmere oplysninger om hvert multilateralt møde og hver bilateral eller trilateral kontakt samt en angivelse i fodnoter af de beviser, som Kommissionen har lagt til grund. Endvidere indeholder 77.-105. betragtning til den anfægtede afgørelse en kort oversigt over de konkurrencebegrænsende kontakter for så vidt angår datoer, steder, deltagere og emner, der blev behandlet under de forskellige grupper af møder og kontakter. De beviser, som Kommissionen støttede sig på, fremgår ligeledes af fodnoterne til disse betragtninger.
336 På baggrund af det ovenstående skal sagsøgerens argumentation, der har til formål at bestride rigtigheden af parternes erklæringer under visse ATC-møder – for så vidt som disse erklæringer ikke er indeholdt i mødereferaterne og ikke afspejler et bredere formål – som Kommissionen har påberåbt sig i 733. betragtning til den anfægtede afgørelse, ligeledes forkastes. Sagsøgerens argumentation er nemlig baseret på den fejlagtige antagelse, at Kommissionen fastsatte kartellets fælles mål alene på grundlag af de nævnte erklæringer, selv om disse er angivet som eksempler, og Kommissionens konklusion vedrørende dette fælles mål er baseret på flere andre forhold. Selv om det antages, at der er grundlag for sagsøgerens argumentation om rigtigheden af parternes erklæringer under visse ATC-møder, kan den således ikke rejse tvivl om Kommissionens konklusion om, at alle de konkurrencebegrænsende kontakter havde et fælles mål.
337 Som det fremgår af den retspraksis, der er nævnt i præmis 148 og 149 ovenfor, skal hvert af de beviser, som Kommissionen har fremlagt, ikke nødvendigvis opfylde disse kriterier i forhold til hvert enkelt led i overtrædelsen. Det er tilstrækkeligt, at den række indicier, som Kommissionen har påberåbt sig, bedømt i deres helhed opfylder dette krav. De indicier, som Kommissionen har påberåbt sig i den anfægtede afgørelse for at bevise, at en virksomhed har overtrådt artikel 101, stk. 1, TEUF, skal således ikke bedømmes isoleret, men som et hele.
[udelades]
345 Under alle omstændigheder betyder fraværet af en udtrykkelig henvisning til EØS under visse møder ikke af den grund, at alle de konkurrencebegrænsende kontakter, som Kommissionen har henvist til i den anfægtede afgørelse, ikke godtgør, at der foreligger en forbindelse til EØS. I det foreliggende tilfælde skal det for det første fastslås, således som det fremgår af præmis 271 ovenfor, at der foreligger en række samstemmende indicier, som er tilstrækkelig til at udlede en forbindelse mellem de anfægtede kontakter som helhed og EØS. For det andet var det med rette, at Kommissionen fandt, at karteldeltagerne, herunder sagsøgeren, forestod direkte salg af elektrolytiske kondensatorer inden for EØS. For at godtgøre en forbindelse til EØS var Kommissionen i denne forbindelse ikke forpligtet til at påvise, at sagsøgeren foretog salg i EØS til alle de kunder, der var omfattet af de konkurrencebegrænsende kontakter.
346 Det følger af det ovenstående, at Kommissionen med rette konkluderede, at der forelå en samlet plan.
347 Det tredje anbringendes første led skal dermed forkastes.
[udelades]
3) Det tredje anbringendes tredje led om kondensatorindustriens uensartede karakter
388 Sagsøgeren har gjort gældende, at kondensatorens uensartede karakter umuliggør en hemmelig aftale vedrørende alle elektrolytiske kondensatorer. Sagsøgeren har i det væsentlige gjort gældende, at Kommissionen ikke har ført tilstrækkeligt bevis for, at der foreligger en samlet og vedvarende overtrædelse, der omfatter alle elektrolytiske kondensatorer af aluminium og af tantal i almindelighed. Kondensatorer er meget forskelligartede produkter, der adskiller sig ved en lang række egenskaber, og for hvilke der, henset til deres dominerende forsyningsmodel, ikke findes nogen ensartet markedspris. Den pågældende overtrædelse kunne derfor ikke omfatte hele afsætningen af elektrolytiske kondensatorer til EØS. De to forskellige kategorier af elektrolytiske kondensatorer af aluminium og af tantal dækker nemlig en lang række forskellige varetyper, bl.a. for så vidt angår prisen og det relevante geografiske område. De generelle udvekslinger af oplysninger, der fandt sted under konkurrencebegrænsende kontakter, er ikke tilstrækkelige til at mindske usikkerheden på markedet og fremme en samordning af priser mellem konkurrenterne, så meget desto mere som alle typer elektrolytiske kondensatorer af aluminium og af tantal ikke har været genstand for disse udvekslinger.
389 Kommissionen har bestridt disse argumenter.
390 Det skal indledningsvis bemærkes, at sagsøgeren har foretaget en urigtig læsning af den anfægtede afgørelse, da selskabet har gjort gældende, at Kommissionen fandt, at der forelå en samlet og vedvarende overtrædelse, der samlet set omfattede alle typer elektrolytiske kondensatorer af aluminium og af tantal.
391 Det, der fremgår af den anfægtede afgørelse, og navnlig af 736. betragtning, er således, at Kommissionen efter at have undersøgt samtlige møder og beviser herom konstaterede, at alle de konkurrencebegrænsende kontakter vedrørte elektrolytiske kondensatorer af aluminium eller af tantal i almindelighed eller endog begge.
392 Det bemærkes herved, at Kommissionen ikke har pligt til at definere det pågældende marked på grundlag af økonomiske kriterier. Det er kartelmedlemmerne selv, der fastlægger de produkter, som er genstand for deres drøftelser og samordnede praksis (jf. i denne retning dom af 15.6.2005, Tokai Carbon m. fl. Kommissionen, T-71/03, T-74/03, T-87/03 og T-91/03, ikke trykt i Sml. EU:T:2005:220, præmis 90).
393 Desuden fastlægges produkterne omfattet af et kartel under henvisning til dokumentbeviserne for en faktisk konkurrencebegrænsende adfærd i forhold til specifikke produkter (jf. i denne retning dom af 11.12.2003, Adriatica di Navigazione mod Kommissionen, T-61/99, EU:T:2003:335, præmis 27).
394 Det skal også fremhæves, at Kommissionen i denne forbindelse ikke skal basere sig på en formodning, som ikke understøttes af noget bevis (jf. i denne retning dom af 28.11.2019, ABB mod Kommissionen, C-593/18 P, EU:C:2019:1027, præmis 44 og 45).
395 I det foreliggende tilfælde anførte Kommissionen imidlertid for det første i den anfægtede afgørelse, at det fremgik af de samlede konkurrencebegrænsende kontakter, herunder møderne den 29. august 2002, den 22. december 2006, den 25. juni 2008 og den 20. december 2010, der blev nævnt som eksempler, at de udvekslede oplysninger ikke var begrænset til visse undertyper elektrolytiske kondensatorer af aluminium og af tantal, men at de vedrørte elektrolytiske kondensatorer af aluminium og af tantal i almindelighed (jf. 796. betragtning til den anfægtede afgørelse).
396 For det andet vedrørte de udvekslede oplysninger ligeledes specifikke, men relevante overvejelser med henblik på fastsættelsen af varernes salgspris, såsom forøgelsen af råvarepriserne og udsvingene i vekselkurserne, som ikke var begrænset til visse undertyper elektrolytiske kondensatorer af aluminium og af tantal (jf. navnlig 796. betragtning til og fodnote 1417 og 1418 i den anfægtede afgørelse).
397 For det tredje havde karteldeltagerne ikke i deres virksomhedserklæringer indført nogen begrænsning med hensyn til definitionen af de produkter, der var omfattet af kartellet (jf. 797. betragtning til den anfægtede afgørelse).
398 For det fjerde var flertallet af karteldeltagernes repræsentanter ansvarlige for fremstillingen og/eller salget af elektrolytiske kondensatorer af aluminium og af tantal i almindelighed og ikke for et udvalg af specifikke kondensatorer (jf. 798. betragtning til den anfægtede afgørelse).
399 Under disse omstændigheder og i lyset af den retspraksis, der er nævnt i præmis 151 og 392-394 ovenfor, kan Kommissionen ikke kritiseres for at have fastslået, at de oplysninger, der blev udvekslet under de konkurrencebegrænsende kontakter, samlet set dækkede alle elektrolytiske kondensatorer af aluminium og af tantal, og følgelig, at den samlede og vedvarende overtrædelse omfattede alle disse produkter.
400 Det tredje anbringendes tredje led må følgelig forkastes, og dermed må det tredje anbringende forkastes i det hele.
[udelades]
f) Det sjette anbringende om fejl ved beregningen af bødens størrelse og om tilsidesættelse af 2006-retningslinjerne samt af ligebehandlingsprincippet og af proportionalitetsprincippet
[udelades]
1) Det sjette anbringendes første led om fejl ved beregningen af værdien af afsætningen
[udelades]
ii) Andet klagepunkt i det sjette anbringendes første led om en fejl, idet afsætningens værdi omfatter afsætning, som er sket i sagsøgerens datterselskaber
460 Sagsøgeren har i det væsentlige anfægtet den omstændighed, at Kommissionen beregnede værdien af afsætningen inklusiv den afsætning for Nippon Chemi-Con-koncernen, og særligt Europe Chemi-Con, der blev faktureret alle kunder i EØS. For det første tog Kommissionen ikke den omstændighed, at sagsøgeren ikke selv havde foretaget salg i EØS og at den adfærd, der er beskrevet i den anfægtede afgørelse, kun i begrænset omfang vedrørte Nippon Chemi-Con-koncernens kunder, i betragtning. Blandt de tres kunder, der er nævnt i den anfægtede afgørelse, er kun to globale kunder hos United Chemi-Com og kun fire er globale kunder hos Europe Chemi-Con. For det andet tog Kommissionen ikke den omstændighed, at Europe Chemi-Con og United Chemi-Con havde en selvstændig indflydelse på prisfastsættelsen i forhold til både deres lokale kunder og deres globale kunder med hjemsted i Europa, i betragtning, idet denne indflydelse er tilstrækkelig til at afkræfte formodningen, hvorefter disse datterselskaber, der er 100% ejet af sagsøgeren, indgår i den samme virksomhed. For det tredje godtgjorde Kommissionen ikke, at Nippon Chemi-Con-koncernens salg til sine lokale og globale kunder havde en direkte eller indirekte forbindelse til overtrædelsen, eller denne havde specifikke virkninger inden for EØS.
461 Kommissionen har bestridt disse argumenter.
462 Det følger af fast retspraksis, at EU-konkurrenceretten, bl.a. artikel 101 TEUF, vedrører virksomheders aktiviteter, og at virksomhedsbegrebet omfatter enhver enhed, som udøver økonomisk virksomhed, uanset denne enheds retlige status og dens finansieringsmåde (jf. dom af 10.9.2009, Akzo Nobel m.fl. mod Kommissionen, C-97/08 P, EU:C:2009:536, præmis 54 og den deri nævnte retspraksis, og af 19.3.2015, Dole Food og Dole Fresh Fruit Europe mod Kommissionen, C-286/13 P, EU:C:2015:184, præmis 140 og den deri nævnte retspraksis).
463 Domstolen har om dette spørgsmål præciseret dels, at begrebet virksomhed i denne kontekst skal forstås som en økonomisk enhed, også når denne økonomiske enhed juridisk set udgøres af flere fysiske eller juridiske personer, dels, at når en sådan økonomisk enhed overtræder konkurrencereglerne, påhviler det den, i henhold til princippet om personligt ansvar, at stå til ansvar for denne overtrædelse (jf. dom af 26.10.2017, Global Steel Wire m.fl. mod Kommissionen, C-457/16 P og C-459/16 P – C-461/16 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2017:819, præmis 82 og den deri nævnte retspraksis).
464 Hvad videre angår virksomhedsbegrebet, denne gang set i forhold til beregningen af bøden, bemærkes, at det ved fastsættelsen af bøden er rimeligt både at tage hensyn til virksomhedens samlede omsætning, som giver et – om end omtrentligt og ufuldstændigt – indtryk af virksomhedens størrelse og økonomiske styrke, og til den del af omsætningen, som vedrører de produkter, som er genstand for overtrædelsen, og som dermed kan give et indtryk af omfanget af overtrædelsen (dom af 19.3.2015, Dole Food og Dole Fresh Fruit Europe mod Kommissionen, C-286/13 P, EU:C:2015:184, præmis 145 og den deri nævnte retspraksis). Den del af den samlede omsætning, der hidrører fra salget af de varer, som er genstand for overtrædelsen, er således bedst egnet til at afspejle overtrædelsens økonomiske betydning (jf. dom af 19.3.2015, Dole Food og Dole Fresh Fruit Europe mod Kommissionen, C-286/13 P, EU:C:2015:184, præmis 149 og den deri nævnte retspraksis).
465 I det særlige tilfælde, hvor et moderselskab ejer hele eller størstedelen af kapitalen i sit datterselskab, der har overtrådt EU-konkurrencereglerne, foreligger der endvidere en afkræftelig formodning for, at nævnte moderselskab faktisk udøver en afgørende indflydelse på datterselskabet (jf. dom af 27.4.2017, Akzo Nobel m.fl. mod Kommissionen, C-516/15 P, EU:C:2017:314, præmis 54 og den deri nævnte retspraksis; jf. også i denne retning dom af 10.9.2009, Akzo Nobel m.fl. mod Kommissionen, C-97/08 P, EU:C:2009:536, præmis 63). En sådan formodning indebærer, medmindre den afkræftes, at det anses for godtgjort, at moderselskabet faktisk har udøvet afgørende indflydelse på dets datterselskab, og Kommissionen er berettiget til at holde førstnævnte ansvarlig for sidstnævntes adfærd uden at skulle fremlægge yderligere bevis herfor (jf. dom af 27.4.2017, Akzo Nobel m.fl. mod Kommissionen, C-516/15 P, EU:C:2017:314, præmis 55 og den deri nævnte retspraksis).
466 Formodningen om datterselskabers manglende selvstændighed er ganske vist udviklet i retspraksis med henblik på at gøre det muligt at tilregne en juridisk enheds (datterselskabet) adfærd en anden (moderselskabet). Denne formodning om datterselskabernes manglende selvstændighed gælder imidlertid også, når det som i det foreliggende tilfælde drejer sig om at fastsætte værdien af den relevante afsætning med henblik på beregningen af grundbeløbet for den bøde, der skal pålægges et moderselskab, der har deltaget direkte i overtrædelsen, og som i overtrædelsesperioden har solgt de produkter, der er berørt af denne overtrædelse, i EØS gennem sine datterselskaber.
467 I det foreliggende tilfælde er det ubestridt, at sagsøgeren under hele overtrædelsens varighed ejede 100% af aktierne i Europe Chemi-Con og 100% af aktierne i United Chemi-Con (jf. første betragtning overfor). Heraf følger, at sagsøgeren og selskabets datterselskaber udgør en enkelt økonomisk enhed og således en enkelt virksomhed som omhandlet i artikel 101 TEUF i overensstemmelse med den retspraksis, der er nævnt i præmis 463 ovenfor. Det følger ligeledes heraf, at der foreligger en afkræftelig formodning for, at de pågældende datterselskaber ikke er selvstændige.
468 Sagsøgeren har imidlertid ikke fremført noget konkret forhold, der gør det muligt at afkræfte denne formodning om manglende selvstændighed og støtte et anbringende om, at selskabets datterselskaber selv fastsætter deres prispolitik. Derimod fremgår det af analysen af det andet anbringende, at visse af Europe Chemi-Cons og United Chemi-Cons kunder, som havde deres hjemsted eller produktionsanlæg i Europa, blev drøftet under visse konkurrencebegrænsende kontakter (jf. præmis 249, 280 og 296 ovenfor), hvilket sagsøgeren selv har anerkendt i stævningen.
469 Det må således fastslås, at formodningen om sagsøgerens datterselskabers manglende selvstændighed ikke er blevet afkræftet i den foreliggende sag.
470 Det skal endvidere bemærkes, at værdien af den relevante afsætning med henblik på beregningen af bødens grundbeløb skal svare til værdien af virksomhedens afsætning af varer eller tjenester, som er direkte eller indirekte forbundet med overtrædelsen, i EØS (jf. præmis 434 ovenfor). Dette betyder, at værdien af afsætningen i det foreliggende tilfælde skal omfatte den afsætning af elektrolytiske kondensatorer af aluminium og af tantal i EØS, som har fundet sted ved den økonomiske enhed, som udgøres af sagsøgeren og dennes 100%-ejede datterselskaber.
471 Det kan derfor ikke foreholdes Kommissionen, at den ved fastsættelsen af værdien af virksomhedens afsætning, som var direkte eller indirekte forbundet med overtrædelsen, i overensstemmelse med punkt 13 i 2006-retningslinjerne tog hensyn til omfanget af afsætningen af elektrolytiske kondensatorer, som sagsøgerens datterselskaber havde faktureret kunder med hjemsted i Europa (jf. i denne retning dom af 19.3.2015, Dole Food og Dole Fresh Fruit Europe mod Kommissionen, C-286/13 P, EU:C:2015:184, præmis 150).
[udelades]
474 Følgelig skal det andet klagepunkt i det sjette anbringendes første led forkastes.
[udelades]
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Niende Udvidede Afdeling):
1) Europa-Kommissionen frifindes.
2) Nippon Chemi-Con Corporation bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 29. september 2021.
Underskrifter