Sag T-227/09

Feng Shen Technology Co. Ltd

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – ugyldighedssag – EF-figurmærket FS – ansøgerens onde tro – artikel 51, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009]«

Sammendrag af dom

1.      EF-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – absolutte ugyldighedsgrunde – ansøger i ond tro ved indgivelsen af varemærkeansøgningen – bedømmelseskriterier – hensyntagen til alle de relevante faktorer, der forelå på tidspunktet for indgivelsen af registreringsansøgningen

[Rådets forordning nr. 40/94, art. 51, stk. 1, litra b)]

2.      EF-varemærker – klagesag – indbringelse af klager for EU’s retsinstanser – Rettens adgang til at omgøre den anfægtede afgørelse – grænser

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65, stk. 3)

1.      Ved spørgsmålet om ansøgerens onde tro i henhold til artikel 51, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker skal der foretages en helhedsvurdering under hensyntagen til alle de relevante faktorer i den foreliggende sag, og navnlig

–        den omstændighed, at ansøgeren ved eller burde vide, at en tredjemand i mindst én medlemsstat bruger et identisk eller lignende tegn for varer af samme eller lignende art, hvilket giver anledning til forveksling med det tegn, som er søgt registreret

–        ansøgerens hensigt om at forhindre denne tredjemand i fortsat at bruge tegnet

–        den grad af beskyttelse, som tredjemands tegn og det tegn, der er søgt registreret, nyder.

Hensigten om at forhindre markedsføringen af en vare kan under visse omstændigheder være et forhold, der viser, at ansøgeren var i ond tro. Dette er bl.a. tilfældet, når det efterfølgende viser sig, at sidstnævnte har fået registreret et tegn som EF-varemærke uden at have til hensigt at gøre brug heraf, men alene med henblik på at forhindre en tredjemands adgang til markedet. Ansøgeren kan imidlertid også forfølge et legitimt formål derved, at han ønsker at beskytte sig mod et forsøg fra en tredjemand, som for nylig er kommet ind på markedet, og som forsøger at profitere af ansøgerens tegns omdømme. De ovenfor opregnede faktorer er blot nogle eksempler blandt samtlige de forhold, der kan tages i betragtning med henblik på at afgøre, om en ansøger om registrering eventuelt var i ond tro på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen.

(jf. præmis 33-36)

2.      Den beføjelse til at omgøre en afgørelse, som er fastsat i artikel 65, stk. 3, i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker bevirker ikke, at Retten tillægges en beføjelse til at sætte sin egen bedømmelse i stedet for appelkammerets og så meget desto mindre at foretage en bedømmelse af et forhold, som det pågældende kammer endnu ikke har taget stilling til. Udøvelsen af beføjelsen til at omgøre en afgørelse bør således principielt begrænses til tilfælde, hvor Retten efter at have prøvet appelkammerets vurdering er i stand til på baggrund af de fastslåede faktiske og retlige omstændigheder at fastlægge, hvilken afgørelse appelkammeret var forpligtet til at træffe.

(jf. præmis 55)