Language of document :

Rettens dom af 28. juni 2016 – Telefónica mod Kommissionen

(Sag T-216/13) 1

(Konkurrence – karteller – det portugisiske og spanske marked for telekommunikation – konkurrenceklausul vedrørende det iberiske marked i den kontrakt, hvorved Telefónica erhvervede den del af den brasilianske udbyder af mobiltelefontjenester Vivo, som Portugal Telecom ejede – retligt forbehold »i det omfang, hvor loven tillader det« – overtrædelse med konkurrencebegrænsende formål – accessorisk begrænsning – sagsøgerens selvstændige adfærd – potentiel konkurrence – konkurrencebegrænsende virkning – beregning af bøden – begæring om afhøring af vidner)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Telefónica, SA (Madrid, Spanien) (ved advokaterne J. Folguera Crespo, P. Vidal Martínez og E. Peinado Iríbar)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Giolito og C. Urraca Caviedes, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Principalt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 306 final af 23. januar 2013 vedrørende en procedure efter artikel 101 TEUF (sag COMP/39.839 – Telefónica/Portugal Telecom), og subsidiært nedsættelse af bøden.

Konklusion

1)    Artikel 2 i Kommissionens afgørelse C(2013) 306 final af 23. januar 2013 vedrørende en procedure efterartikel 101 TEUF (sag COMP/39.839 – Telefónica/Portugal Telecom) annulleres, for så vidt som afgørelsen fastsætter størrelsen af den bøde, som Telefónica, SA blev pålagt, til 66 894 000 EUR, i det omfang dette beløb er blevet fastsat på grundlag af den værdi af afsætningen, som Europa-Kommissionen har anvendt.

2)    I øvrigt frifindes Kommissionen.

3)    Telefónica bærer tre fjerdedele af sine egne omkostninger og betaler en fjerdedel af Kommissionens omkostninger. Kommissionen bærer tre fjerdedele af sine egne omkostninger og betaler en fjerdedel af Telefónicas omkostninger.

____________

1 EUT C 156 af 1.6.2013.